Anmeldelse: iPhone XS Max

Apple's største og dyreste iPhone nogensinde

iPhone XS Max

TechRadar Konklusion

Apple leverer endelig en iPhone med en enorm skærm, og for film- og spil-elskende fans, er iPhone XS Max er spændende ny tilføjelse til serien. Prisen er i top, men hvis du kan komme dig over prisen (noget som mange ikke vil være i stand til), giver XS Max en super oplevelse i super-størrelse.

For

  • +

    Skærmen er perfekt til spil og film

  • +

    Meget kompetent kamera

Imod

  • -

    Pris: den dyreste iPhone nogensinde

  • -

    Størrelsen kan gøre den svær at håndtere

Hvorfor du kan stole på TechRadar Vores ekspert anmeldere bruger timer på at teste og sammenligne produkter og tjenester, så du kan vælge det bedste for dig. Find ud af mere om, hvordan vi tester.

IPhone XS Max (udtales ‘Ti S Max’) er den største smartphone, Apple endnu har lavet. Med en 6,5” skærm, næsten ingen skærmkant og det nu ikoniske skærm-indhak, er det en dominerende enhed at stå med i hånden.

Den dominerer også ens lomme, både med hensyn til størrelse og pris. Ud over at være den største, så er iPhone XS Max også den dyreste iPhone til dato, og til gengæld for den høje pris leverer Apple en telefon med en skærmstørrelse, der kan måle sig med de absolut største Android-telefoner.

Dette er et markant statement fra et firma, som for et år siden med introduktionen af 5,8”-modellen, iPhone X, modstod trangen til at presse skærmstørrelsen op til samme størrelse, som flere af dens Android-rivaler.

Apple har dog besluttet sig for, at tiden nu er kommet til at blæse deres smartphone-skærm op i overstørrelse, og iPhone XS Max er første generation af denne nye standard.

For dem, som gerne vil have mere skærmplads til video og spil på farten, vil den enorme skærm være en velkommen tilføjelse til Apple’s sortiment, mens dem der er ude efter den bedst mulige oplevelse uden de forvoksede dimensioner, kan holde sig til den mindre iPhone XS.

Se vores 48-timers anmeldelse af iPhone XS og iPhone XS Max herunder

iPhone XS Max pris og tilgængelighed

  • iPhone XS Max 64GB pris: 9.799 kroner
  • iPhone XS Max 256GB pris: 11.149 kroner
  • iPhone XS Max 512GB pris: 12.999 kroner

Som vi allerede har nævnt, er dette en topmodel med en pris, som også ligger helt i top. IPhone XS Max starter ved 9.799 kroner for 64GB-modellen, hvilket er 900 kroner mere end iPhone XS.

Hvis du vil have mere internt lager, koster 256GB iPhone XS Max 11.149 kroner, mens prisen for den dyreste 512GB-model er hele 12.999 kroner.

Der er ingen anden almindelig smartphone, der koster mere end 512GB-udgaven af iPhone XS Max, hvilket placerer den i sin helt egen klasse når det handler om pris. Man får meget telefon for pengene – men vi kan ikke komme udenom det faktum, at det er en forfærdelig masse penge, Apple beder om.

IPhone XS Max har kunnet forudbestilles siden den 14. september, men leveringen er allerede forsinket med en uge eller to.

Det betyder, at dem der havde håbet at få deres iPhone XS Max den 21. september må  vente lidt længere. Der er selvfølgelig altid den mulighed, at man kan bevæge sig hen til en Apple-butik, hvis man virkelig ikke kan vente med at få fingrene i den nye telefon.

iPhone XS Max

Design

  • Samme design som iPhone X, men større
  • En smule kortere og smallere end iPhone 8 Plus, med en større skærm

Designet på iPhone XS Max kan godt snyde lidt. Når man har den i hånden, får de afrundede sider den til at virke noget tyk.

Det betyder, at telefonen ikke ligger lige så behageligt i hånden, som den kunne have gjort, og i betragtning af størrelsen og prisen på XS Max, er det en telefon, som man gerne vil kunne holde i hånden på betryggende vis. Dette giver dog ikke det fulde billede.

Vi sammenlignede iPhone XS Max med et antal andre telefoner under vores testforløb, inklusive Samsung Galaxy Note 9 (6,4”-skærm), OnePlus 6 (6,2”) og Sony Xperia XZ3 (6”), og XS Max virkede tykkere, og mindre plantet i hånden end nogen af de andre. 

Det pudsige er dog, at iPhone XS Max med sine 7,7mm er tyndere end disse telefoner.

Årsagen til dette er enkel: skrå kanter. Samsung, Sony og OnePlus har alle kanter, der skråner på bagsiden, hvilket giver fornemmelsen af en tyndere telefon, samtidigt med at det får dem til at ligge en smule bedre i hånden.

IPhone XS Max har en helt flad bagside, og det gør den en smule mere akavet at holde på. Vi kom frem til, at en velplaceret lillefinger på undersiden af telefonen var essentiel, hvis man vil bruge telefonen med en hånd.

iPhone XS Max hands-on galleri

Hvad der er mere imponerende, er at XS Max er i stand til at presse en enorm 6,5”-skærm ind på en telefon, som med 157,5 x 77,4mm, stadigvæk er en anelse kortere og smallere end iPhone 8 Plus, der kun har en 5,5” skærm.

Selv om iPhone XS Max føles en smule klodset i hånden, er der ingen tvivl om, at man får en utrolig masse skærmplads i en størrelse, som gør at den stadigvæk er til at håndtere.

Stålrammen rundt om telefonen og det nye glas-materiale på front og bagside – som er mere hårdfør end glasset på iPhone X – giver iPhone XS Max et fantastisk lækkert look og en fornemmelse af overlegen kvalitet, samtidigt med at den er blevet mere modstandsdygtig overfor støv og vand.

Apple har forbedret beskyttelsen til IP68, hvilket gør at iPhone XS Max kan klare at blive nedsænket i vand til to meters dybde i 30 minutter uden at tage skade. Apple hævder, at de har testet modstandsdygtigheden i forskellige væsker, inklusive saltvand, klorvand, mælk, vin og øl. Vi vil dog fraråde, at man med vilje prøver at udsætte telefonen for nogle af disse væsker.

Det er værd at notere, at Apple’s garanti, ligesom det gælder for alle smartphone-producenter, ikke dækker skader forårsaget af  ‘kontakt med væsker’, hvilket vil sige, at hvis iPhone XS Max’ egen beskyttelse svigter, så vil du ikke være dækket.

iPhone XS Max

Hovedtelefonstikket er væk fra iPhones for evigt

Der er ikke noget hovedtelefonstik på iPhone XS Max. Stikket er nu fuldstændig dødt efter Apple tog livet af deres iPhone 6S og iPhone SE ved iPhone XS-lanceringen (de sidste to telefoner med 3,5mm-stikket, der stadigvæk kunne købes på firmaets hjemmeside). Det betyder, at man får et centralt placeret lightning-stik ved siden af højttaler og mikrofon-hullerne i bunden af iPhone XS Max.

Man får et sæt Apple EarPods med lightning-stik med i æsken, når man køber en iPhone XS Max, men hvis man slutter dem til lightning-stikket i bunden af telefonen, kan man ikke sætte den til opladeren samtidigt.

Heldigvis understøtter iPhone XS Max også trådløs opladning, så hvis man har en oplader-pad ved hånden, kan man oplade telefonen, mens man lytter til et sæt hovedtelefoner via kabel.

Tænd og sluk/låse-knappen på siden af XS Max er nem nok at ramme med en tommel eller pegefinger, mens volume-knapperne er placeret under den fysiske lydløs-knap på venstre side af telefonen.

Alt i alt har Apple dog ikke bevæget sig langt i forhold iPhone X-designet med iPhone XS Max, ud over at strække det lidt. Der er dog en ny farve-variant i forhold til iPhone X.

Apple introducerede en ny guld-finish til både iPhone XS Max og XS, og den er lidt mere mættet end den mere diskrete guld-finish, der fås til iPhone 8 og 8 Plus. Hvis du synes, guld-varianten er lidt for meget, kommer iPhone XS Max også i Silver og Space Gray.

TOPICS
Gareth Beavis
Formerly Global Editor in Chief

Gareth has been part of the consumer technology world in a career spanning three decades. He started life as a staff writer on the fledgling TechRadar, and has grown with the site (primarily as phones, tablets and wearables editor) until becoming Global Editor in Chief in 2018. Gareth has written over 4,000 articles for TechRadar, has contributed expert insight to a number of other publications, chaired panels on zeitgeist technologies, presented at the Gadget Show Live as well as representing the brand on TV and radio for multiple channels including Sky, BBC, ITV and Al-Jazeera. Passionate about fitness, he can bore anyone rigid about stress management, sleep tracking, heart rate variance as well as bemoaning something about the latest iPhone, Galaxy or OLED TV.