Anmeldelse: iPhone XS Max

Apple's største og dyreste iPhone nogensinde

iPhone XS Max

Hvorfor du kan stole på TechRadar Vores ekspert anmeldere bruger timer på at teste og sammenligne produkter og tjenester, så du kan vælge det bedste for dig. Find ud af mere om, hvordan vi tester.

iOS 12

  • Det seneste OS fra Apple har nogle nye features, såsom Screen Time
  • Man kan aktivere 'Reachability' under Indstillinger for at gøre det nemmere at bruge telefonen med en hånd

IPhone XS Max bliver leveret med Apple’s nye iOS 12 operativsystem installeret. Det indeholder en række nyttige tilføjelser, såsom grupperede notifikationer og nemmere adgang til et multi-tasking vindue, sammen med større features som Screen Time, der holder styr på, hvor ofte du bruger din telefon, og hvad du bruger den til. 

Fra Screen Time-menuen under indstillinger, kan man oprette brugs-begrænsninger for sig selv, så det kan hjælpe en til at bruge sin telefon lidt mindre. Du kan læse mere om Screen Time, de andre nye features i iOS samt hvordan softwaren klarer sig på de nye XS-modeller i vores iPhone XS-anmeldelse og iOS 12-gennemgang.

Lige som på iPhone X, er der en bestemt feature, man savner på den nye trio af iPhones, nemlig home-knappen. Ikke alene betyder det, at der ikke er nogen fingeraftrykslæser – Face ID gør at man er godt dækket ind på iPhone XS Max – der er ikke nogen home-knap overhovedet.

I stedet er du nødt til at bruge Apple’s nye gesture-navigation, hvor man betjener sig af fingerbevægelser, som blev introduceret med den ligeledes knap-løse iPhone X. Selvom nogle måske vil være skuffede over fraværet af en fysisk knap på fronten af iPhone XS Max, så er de gode nyheder, at det er nemt at bruge de nye fingerbevægelser.

Man swiper op fra bunden af skærmen for at gå ud af en app, mens man ved at føre bevægelsen helt igennem, kommer ind i multi-tasking vinduet, hvor man kan springe imellem og fjerne apps fra listen over thumbnails.

Screen Time på iPhone XS Max giver mulighed for at holde styr på sine brugsvaner og begrænse overdrevet brug

Så det er stort set, som vi er vant til, men den øgede størrelse på iPhone XS Max har sine egne problemer – primært når man skal forsøge at nå toppen af skærmen.

Aldrig har vores fingre oplevet så høj en skærm på en iPhone, og at strække tommelfingeren op mod den øverste del er ikke nemt, især når man holder telefonen i en hånd.

På Apple’s seneste Plus-modeller vil et dobbeltklik på home-knappen trække skærmen 50% ned, så man kan vælge den pågældende funktion øverst på skærmen. Denne feature hedder Reachability, men underligt nok på iPhone XS Max – den telefon, hvor man kan sige, at det er mest påkrævet – er det ikke slået til som standard.

Den er der dog, under Indstillinger > Generelt > Tilgængelighed, og i stedet for at dobbeltklikke på home-knappen swiper man nedad over bunden af skærmen for at aktivere den. Når den er aktiveret, er den nem at bruge – vi vil sige nemmere end at dobbeltklikke på home-knappen – og gør det meget mere opnåeligt at bruge telefonen med en hånd.

Med mere skærmplads, er der også mere plads tilgængeligt for de enkelte apps, og Apple har udnyttet dette i nogle af deres egne applikationer. Hvis man vender iPhone XS Max i landskabsindstilling, får man en delt skærm i Kalender og Beskeder, så man kan se flere informationer, når skærmen er delt over i to.

Det er nyttigt, men stadigvæk begrænset til nogle få apps; denne funktionalitet med en opdelt skærm, vil sandsynligvis blive implementeret af flere udviklere i de kommende måneder, efterhånden som XS Max begynder at finde vej til forbrugerne.

Udviklerne koder også specifikt til iPhone XS Max’ store skærm på andre måder. Et eksempel er Nat Geo’s hjemmeside, der tilpasser sig, når man drejer telefonen om i landskabsindstilling, så man udnytter skærmens fulde bredde til at få mere ud af websiden.

Sandsynligheden taler for, at brugen af landskabs-indstillingen på iPhone XS Max kun vil blive bedre over de kommende måneder, efterhånden som flere og flere udviklere drager fordel af den ekstra skærmplads.

A12 Bionic-chip

  • Apple's nye chip er 40% mere effektiv med 50% flere kræfter
  • Resultatet er bedre navigation og hurtigere load-tider

IPhone XS Max bliver drevet af Apple’s nye A12 Bionic-chip, der angiveligt skulle have en 40% bedre strømudnyttelse end sidste års model, mens GPU’en skulle være 50% mere kraftfuld end den A11 Bionic chip, man finder i iPhone X.

Når man bruger XS Max ved siden af X’eren, er det tydeligt, at den nye telefon er hurtigere end den A11-drevne enhed. Fra generel navigation over redigering af lyset på portræt-fotos til at loade spil som Clash Royale og PUBG, er iPhone XS Max mærkbart hurtigere.

Vi kørte Geekbench 4 CPU-test på iPhone XS Max, og kom ud med en gennemsnitlig multi-kerne score på 11.465.

Det er højere end iPhone X (og alle Android-modeller), som havde en gennemsnitlig score på 10.247, hvilket med al ønskelig tydelighed illustrerer de fremskridt, som Apple har gjort med deres A12 Bionic chip.

Alt dette betyder at iOS 12 på iPhone XS Max er en ren og velfungerende oplevelse, hvor alting kører med optimal hastighed.

Det skyldes til dels Apple’s glimrende integration af hardware og software, og vi forventer, at ydeevnen forbliver på dette niveau i mange måneder, efter man har taget den i brug.

Vi vil opdatere denne anmeldelse hele vejen igennem iPhone XS Max’ levetid, så du vil kunne følge med i, om ydeevnen kan fortsætte på dette høje niveau – og for mere information om det nye chipset, kan du læse den pågældende sektion i vores tilbundsgående iPhone XS-anmeldelse.

Gareth Beavis
Formerly Global Editor in Chief

Gareth has been part of the consumer technology world in a career spanning three decades. He started life as a staff writer on the fledgling TechRadar, and has grown with the site (primarily as phones, tablets and wearables editor) until becoming Global Editor in Chief in 2018. Gareth has written over 4,000 articles for TechRadar, has contributed expert insight to a number of other publications, chaired panels on zeitgeist technologies, presented at the Gadget Show Live as well as representing the brand on TV and radio for multiple channels including Sky, BBC, ITV and Al-Jazeera. Passionate about fitness, he can bore anyone rigid about stress management, sleep tracking, heart rate variance as well as bemoaning something about the latest iPhone, Galaxy or OLED TV.