Viaplay-serien "Nede" får snart premiere – se den officielle trailer her

Nede
(Foto: Viaplay)

Den mørke dramakomedie Nede af serieskaber Tina Rygh og instruktør Siri Seljeseth har premiere på Viaplay søndag den 21. august. Se traileren, når du scroller ned:

I Nede spiller Maria Austgulen (Made in Oslo) hovedrollen som Fanny. Hun er en ung kvinde, som lever et almindeligt byliv, men som efter en aften i byen får vendt livet på hovedet i en trafikulykke. Fanny bliver lam fra livet og ned, mens hendes bedste ven, Kurt, bliver dræbt. 

Dermed må hun tilpasse sig en helt ny tilværelse – med alt, hvad det fører med sig. Hun tvinges sammen med mennesker, hun helst ville have undgået, mens hun længes efter sin bylejlighed og sit gamle liv.

"Jeg glæder mig virkelig til, at vi endelig kan dele serien med vores seere. Det er selvfølgelig også lidt nervepirrende, men jeg håber og tror, at folk vil blive lige så glade for disse særlige og meget menneskelige karakterer, som jeg er blevet", fortæller Maria Austgulen.

Nede er produceret af Bård Fjulsrud (Pørni, Unge Lovende) og Aurora Bjørnhaug i Monster Scripted for Viaplay og Viaplay Group, mens Tanya Nanette Badendyck er Executive Producer for Viaplay Group.

Nede består af seks episoder af 25 minutter og får premiere på Viaplay søndag den 21. august. Se traileren nedenfor:

Michael Kilschow Hansen
Redaktør / Nyhedsjournalist

Michael har arbejdet journalistisk næsten hele sit arbejdsliv - og har i årenes løb beskæftiget sig med online nyhedsmedier, radio, tv, ugeblade, magasiner, musik- og filmjournalistik. Michael har været en del af TechRadar Danmark-teamet siden januar 2021. 

Han eeelsker sin iPhone, sin iPad og sin iMac - men på et ikke-religiøst niveau, og er voldsomt nysgerrig på, hvad andre tech-brands kan tilbyde.

Arbejde og hobby mødes i en smuk fusion, når der skal skrives om streamingtjenester og deres indhold, nye premierer på serier, film og spændende dokumentarprogrammer.