Det startede med en 12 timers blokering efter vrede demonstranter onsdag aften dansk tid stormede Capitol-bygningen i den amerikanske hovedstad Washington. Men nu har Twitter besluttet permanent at lukke for Donald Trumps personlige konto, @realDonaldTrump på grund af "frygt for yderligere opildnen til vold."
Trump var kort forinden blevet udelukket fra Facebook og Instagram i ubestemt tid. Facebook-chef Mark Zuckerberg forklarede, at Trump brugte platformene til at "opildne til et voldeligt oprør mod en demokratisk valgt regering."
"Vi har undersøgt de nylige tweets fra kontoen @realDonaldTrump og sammenhængen de indgår i - især hvordan de er blevet modtaget og fortolket på Twitter andre steder. Vi har suspenderet kontoen på grund af frygt for yderligere opildnen til vold," forklarede Twitter i et blogindlæg.
- Vil du have en sort PS5?
- Derfor skal du glæde dig til den atypiske Marvel-serie WandaVision
- De bedste tilbud på fitness-gadgets
"Med tanke på de rædselsfulde begivenheder i løbet af ugen, gjorde vi det klart onsdag, at yderligere brud på Twitters regler kunne få lige præcis denne konsekvens," skriver Twitter videre.
Twitter har også forhindret i at tweete fra andre konti, som den officielle præsidentkonto @POTUS, der bliver overdraget til demokraten Joe Biden når han tiltræder som præsident 20. januar.
Også Reddit har droppet Donald Trump og lukket for r/Donaldtrump, med samme begrundelse som Twitter.
- Bedste spil til træning