Sonys nye LinkBuds S øretelefoner er ikke billige, men kan være det hele værd

Et par hvide Sony LinkBuds S vises mod en hvid baggrund..
Sony LinkBuds S er proppet med funktioner. (Foto: Sony)

Efter en masse lækager har det ikke været den store hemmelighed, at Sony var på vej med nogle opfølgere til deres Linkbuds øretelefoner, og nu har Sony altså officielt lanceret de støjreducerende LinkBuds S-øretelefoner.

Øretelefonerne er udstyret med Sonys integrerede V1-processor, som muliggør støjreduktion og reducerer forvrængning, samtidig med at den bruger meget lidt strøm. LinkBuds S understøtter også DSEE Extreme for at genoprette den sangkvalitet, der kan være gået tabt ved komprimering.

Lyden leveres af to dynamiske drivere på 5 mm med en IPX4-vandtæt klassificering, hvilket betyder, at de kan modstå vandstænk.

Masser af funktioner

Funktionerne omfatter Adaptive Sound Control. Øretelefonerne tilpasser automatisk lyden til det omgivende miljø, men hvor meget de tilpasser sig, afhænger lidt af, hvor du befinder dig. Sony hævder, at den kunstige intelligens bag Adaptive Sound Control lærer brugerens adfærd og genkender de steder, du ofte besøger.

LinkBuds S har også Precise Voice Pickup-teknologi, som fungerer på samme måde som Adaptive Sound Control. Denne funktion styrer mikrofonerne på begge ørepropper for at sikre klare mobilopkald ved automatisk at dæmpe den omgivende støj.

Sony har også inkluderet nogle interessante funktioner, der kan gøre livet lettere. Speak-to-Chat-funktionen var også til stede i de første Linkbuds. Med funktionen aktiveret, gendkender Linkbuds S din stemme, og sætter musikken på pause, når den registrerer, at du begynder en samtale med en anden person. Dermed slipper du for at skulle hive dem, når en kollega på kontoret eller en medstuderende taler til dig. Der er også sensorer i ørepropperne, som sætter musikken på pause, når du tager dem ud af ørerne.

En kvinde løber med hvide Sony LinkBuds S i ørerne

Sony LinkBuds S (Image credit: Sony)

Hvis du vil have endnu mere kontrol, har LinkBuds S sensorer, der giver dig mulighed for at justere indstillingerne, styre musikapps og aktivere Endel, en app, der giver dig mulighed for at oprette personlige lydindstillinger.

Det sidste sæt bemærkelsesværdige funktioner omfatter Sonys seneste samarbejder. LinkBuds S fungerer med både Google Assistant og Alexa og har en unik funktionalitet med AR-mobilspillet Ingress. Titlen vil udnytte LinkBuds S-sensorer og -funktioner til at levere rumlig lyd.

Hvis du er nysgerrig efter batteriet, har LinkBuds S en maksimal batterilevetid på 16 timer med støjreduktion slået fra. 

Pris og tilgængelighedLinkBuds S bliver tilgængelig i slutningen af maj 2022 i farverne hvid, sort og ecru (ja, det er så beige) til en vejledende udsalgspris på 1.500 kr.

LinkBuds S bliver tilgængelig i slutningen af maj 2022 i farverne hvid, sort og ecru (ja, det er så en gullig beige) til en vejledende udsalgspris på 1.500 kr.

Billede med flere af de tre forskellige Sony LinkBuds S-modeller med ladeetui

Sony LinkBuds S (Image credit: Sony)

Mange topmodeller

Mange af Sonys nyeste hovedtelefoner har fået rosende anmeldelser. De trådløse WF-1000XM4-hovedtelefoner har fået ros af anmelderne, der er glade for den fyldige lyd og de mange betjeningsmuligheder. Så er der WH-1000XM5-hovedtelefonerne, som også har en Speak-to-Chat-funktion og lignende lydkontrolfunktioner. Hvis Sony fortsætter på den måde, kan vores liste over de bedste ægte trådløse øretelefoner snart få brug for en opdatering.

Peter Hoffmann
Redaktør TechRadar Danmark

Peter er journalist og har arbejdet som tech-journalist på forskellige tech-medier. Samlet set har han beskæftiget sig professionelt med tech og forbrugerelektronik siden 1996. Peter interesserer sig for mange forskellige områder inden for forbrugerelektronik. Han er vild med lyd – både høretelefoner og højttalere i alle mulige afskygninger. Men han kan også bruge rigtig langt tid på at teste mobiltelefoner og computere. Samtidig er han altid på udkig efter sære og skæve produkter, der kan være interessante at kigge nærmere på, selv om de måske ikke passer ind i de traditionelle produktgrupper.

Med bidrag fra