TechRadar Konklusion
Sony er markedsførende, når det kommer til aktiv støjreducering i ægte trådløse høretelefoner, og med WF-1000XM4 har firmaet kombineret ydeevne, ergonomi og byggekvalitet mere effektivt end før. De er ikke perfekte, men som en samlet pakke er de svære at slå.
For
- +
Fyldigt og elegant lydbillede
- +
Glimrende ergonomi og nogle virkelig brugbare funktioner
- +
Imponerende opkaldskvalitet
Imod
- -
Ikke imponerende levetid på batteriet
- -
Støjreduceringen kunne være bedre
- -
Kan tage lidt tid at få positioneret ordentligt i øret
Hvorfor du kan stole på TechRadar
Den korte anmeldelse
Den seneste model i Sonys enormt succesfulde WF-1000 serie af ægte trådløse høretelefoner er mindre, lettere og grønnere end nogensinde før – nårh ja, så lyder de også mere artikulerede og umiddelbare end tidligere modeller.
Det er sandt, at der ikke er ét specifikt område (med den fremragende kontrol i appen som en mulig undtagelse), hvor de er markedsførende, men hvis du vil have et bedre par høretelefoner, der giver samme kombination af lydkvalitet, støjreduktion og batterilevetid, må du investere i tre separate par ægte trådløse høretelefoner.
I alle henseende er Sony WF-1000XM4 enten ’meget gode’ eller ’enormt gode’ – og tager man den komplette pakke i betragtning, er det meget svært at finde kritikpunkter.
Sammenlignet med deres forgænger, Sony WF-1000XM3, kommer de nye høretelefoner med nok ændringer og funktioner til at gøre dem den højere pris værd – også selvom du allerede ejer et par af den tidligere model.
Et kompakt design gør, at Sony WF-1000XM4 er mere komfortable og lettere at bære rundt på, mens den medfølgende app gør det simpelt at justere på indstillinger som EQ.
Samtidig føres funktioner fra ’storebroren’, Sony WH-1000XM4, med over. Det inkluderer funktioner som Speak-To-Chat, DSEE Extreme lydopskalering og selvjusterende støjreducering – alt dette betyder, at du får svært ved at finde et par trådløse høretelefoner med mere omfattende specifikationer.
Mens andre ægte trådløse høretelefoner trumfer Sony WF-1000XM4 på bestemte områder – støjreducering, for eksempel – har ingen anden model den samme overordnede kvalitet over hele linjen. Det er derfor, Sony WF-1000XM4 er de bedste ægte trådløse høretelefoner, du kan købe lige nu.
- De bedste støjreducerende hovedtelefoner, du kan købe lige nu
Pris og udgivelsesdato
- Tilgængelig til 1.990,-
Sony WF-1000XM4 kan findes til 1.990, og når du sammenligner det med prisen på den udgående model WF-1000XM3, der startede med en pris på 1.600 (og som nu kan findes til 1.090), virker det fair nok. På prisen konkurrerer de godt med alternative høretelefoner fra producenter som Bose, Grado og Sennheiser.
Design og styring
- Mindre end forgængerne
- Forrygende kontrol gennem app
- Touch-styring
Den tidligere model, WF-1000XM3, gav os rigeligt med grunde til at anbefale dem, men diskretion var ikke højt på den liste. Høretelefonerne var store, ligesom deres lade etui var det, og Sony har gjort klogt i at forsøge at reducere denne klodsethed i den nye model.
Lade etuiet er hele 40% mindre, mens høretelefonerne selv er blevet gjort 10% mindre. At de stadig er blandt nogle af de voldsommere eksempler af denne type, illustrerer meget godt, hvor store WF-1000XM3 egentlig var. I det mindste kan det nye lade etui være i en bukselomme, mens høretelefonerne ikke stikker ud af bærerens hoved som en rekvisit fra en sci-fi film.
(Sony har også taget en stor bid af indpakningens størrelse. Boksen er 40% mindre end forgængerens, og den er baseret på papir – genanvendeligt og miljøvenligt.)
WF-1000XM4 inkorporerer nogle af de funktioner, der blev introduceret ved sidste års WH-1000XM4 over-øret model: aktiv støjreducering der kan genkende, hvad du laver, og hvor du gør det, så den kan tilpasse sig omstændighederne; hurtig parring med Android og Windows enheder; og ’speak to chat’, der gør det muligt for dig at lave en lyd for at pause musikken, så du kan have en kort snak uden at skulle fjerne høretelefonerne. Støjreduceringen er forstærket med nye polyuretane øretipper (størrelserne small, medium og large medfølger), der er designet til at forbedre den passive støjreducering.
WF-1000XM4 bliver styret gennem Sonys fuldt funktionelle og stabile ’Headphones’ app. Her kan du finjustere alle funktioner, store som små, der delvist er duplikeret på berøringsfladen af hver høretelefon. I appen kan du indstille, hvad du vil have den venstre og højre høretelefon til at kontrollere: ’skru op/ned for lyden’, ’afspil/pause/skift sang/aktiver stemmeassistent’, ’aktiv støjreducering på/slukket/selvjusterende’, eller den mindre hjælpsomme ’ingen funktion’.
Der er også EQ justeringer, med plads til en brugerdefineret indstilling eller to, med muligheden for at tænde for auto-pause og DSEE Extreme. Her kan du også smide billeder af dine ører ind, så Sony kan hjælpe med at optimere de musik streaming apps, der tilbyder 360 Reality Audio eller Dolby Atmos. Endelig kan du også justere, om du vil have, at din Bluetooth forbindelse skal prioritere lydkvalitet eller en stabil forbindelse.
Man kan også styre høretelefonerne gennem de tre store stemmeassistenter – Siri, Google Assistant og Alexa – der kan blive aktiveret via deres etablerede ’vågn’ ord. Uanset hvilken assistent du vælger, har WF-1000XM4 et skarpt øre og er opmærksom på instruktioner, selv i områder med meget baggrundsstøj.
Der er tre mikrofoner i hver høretelefon, der styrer aktiv støjreducering, opkaldskvalitet og interaktion med stemmeassistenter. Mikrofonerne opfanger brugerens stemme og hvilken retning, den kommer fra, og dæmper automatisk lyden fra andre retninger – for eksempel vinden. Sony has også inkluderet en sensor til stemmens vibrationer i knoglerne, men registrerer det ikke som baggrunds lyd.
Lydkvalitet og støjreducering
- Balancerede, drivende, klar og overbevisende lyd
- Rimelig god støjreducering
- God dynamiske og rytmiske evner
Det tager lidt længere tid at placere WF-1000XM4 behageligt i øret, end det burde. Vi oplevede, at de var lidt besværlige at sætte i og følte, at de burde sidde dybere i øret, end de gjorde. Når du har fået dem placeret i øret, kan du opsætte touch kontrollen, EQ-niveauerne og myriaden af indstillinger (efter dit behov, selvfølgelig). Når det er gjort, er det bare at sætte musik på.
Vi startede testen med en Tidal Masters fil af Burner af Ross From Friends, og WF-1000XM4 imponerede med det samme. Her går du ikke glip af nogle detaljer, og rytmen og tempoet sidder lige i skabet. Præsentationen er livlig og entusiastisk, men bliver dog tæmmet af en behersket kontrol.
I bunden af høretelefonerne transporteres bassen med substans, tekstur og stor detaljerigdom. Der er et solidt drive og momentum her, uden WF-1000XM4 nogensinde mister styringen. Basnoterne er rene og veldefinerede, hvilket bidrager til, at bunden af lydregisteret ikke blander sig unødvendigt med mellem registeret.
Mellem registeret er ligeledes informationsrigt. Da vi lyttede til Kate Bushs Lake Tahoe, formåede WF-1000XM4 at identificere og inkorporere selv de mindste detaljer og flyvske overgange til at større billede. WF-1000XM4 fremhæver virkelig den særegne sangstemme.
Overgangen fra mellem registeret til diskant er blød og naturlig, mens der samtidig er masser af bid i, uden det bliver støjende af den grund. Både Kate Bush og Ross From Friends slår gerne deres folder i de højere ender af registeret, men det generer ikke WF-1000XM4, der behændigt kontrollerer lyden, ligesom de gør i resten af registeret.
(Alt det ovenstående antager, at du ikke har ændret i EQ indstillingerne. Sony lader, noget usædvanligt, deres forbrugere justere endeløst med lyden i deres høretelefoner, men den mest naturlige og overbevisende lyd får du, hvis EQ’en holdes flad.)
Ved det dynamiske er der heller ikke meget at kritisere. WF-1000XM4 kan skifte mellem ’øredøvende’ til ’næsten stille’ og tilbage igen på et øjeblik, og selv den mest subtile harmoniske dynamik og klaverspillet i Bushs nummer gengives detaljeret. Når det kommer til den rytmiske tryghed og udtryk, sikrer kombinationen af kontrol og intensitet, at præcisionen bevares. Alt dette gav en naturlig timing og gennemført præsentation.
Den aktive støjreducering er en lidt mere begrænset succes. Problemet for alle andre par ægte trådløse høretelefoner med ANC-teknologi er, at Bose QuietComfort Earbuds har demonstreret, at det er muligt fuldstændig at udelukke lyde udefra uden at efterlade et modsignal og uden at gå på kompromis med den musik, man lytter til.
WF-1000XM4 er ikke helt på dét niveau, men de kan dog minimere baggrundsstøj til en grad, så det ikke har den helt store indvirkning på din lytte oplevelse. De er muligvis ikke markedsførende, når det kommer til støjreducering, men i de fleste situationer vil de være tilstrækkelige for de fleste brugere.
Batterilevetid og forbindelse
- Otte timers batterilevetid i høretelefonerne
- Trådløs opladning
- Bluetooth 5.2
Selv med de reducerede fysiske dimensioner er der rigeligt nyt at finde inden i WF-1000XM4. Forbindelsen er nu via Bluetooth 5.2, som giver simultan overføring af lyd til højre og venstre høretelefon, og, ved brug af Sonys speciallavede LDAC-codec, også Hi-Res Audio Wireless-certificering.
Bluetooth 5.2 burde, i teorien, giver bedre batterilevetid, men det bedste scenarie i den virkelig verden på 24 timer (mellem 8 og 12 i høretelefonerne selv afhængigt af, om aktiv støjreducering er på eller ej, plus et par opladninger i etuiet) er ikke noget særligt. I det mindste er WF-1000XM4 kompatible med Qi opladningsplader, så fem minutters opladning giver en times action.
Udover LDAC er WF-1000XM4 også kompatible med SBC og AAC-codecs, men aptX er ikke at finde. De inkorporerer også DSEE Extreme egenskaber i tilfælde af, du skulle være tilhænger af en algoritme, der efter sigende skulle være i stand til at trække lyd af høj kvalitet fra en standard-defineret digital lydfil (vi er aldrig blevet helt overbevist).
Bør jeg købe dem?
Køb dem hvis...
... du vil have de bedste all-round ægte trådløse høretelefoner
WF-1000XM4 kan (marginalt) slås i lydkvalitet, støjreducering og komfort – men kun gennem en kombination af alternative modeller.
... Du genkender en god kontrol-app, når du bruger den
Sony Headphone appen er en absolut tour de force i forhold til stabilitet, funktionalitet og generel brugbarhed.
... du elsker livets små bekvemmeligheder
‘Speak to chat’. Selvjusterende støjreducering. IPX4. WF-1000XM4 vil bare gerne gøre dit liv nemmere.
Køb dem ikke hvis...
... støjreducering er vigtigere end lydkvalitet
Sammenligner man ikke WF-1000XM4 med konkurrenterne, holder de støjen ganske fint ud. Men andre ægte trådløse høretelefoner – særligt Bose QuietComfort Earbuds – gør det bedre.
... du er væk fra en stikkontakt i lange perioder af tid
24 timers batterilevetid – i det bedste scenarie – er ikke dårligt, men det er heller ikke noget særligt.
... du mener, at aptX er toppen af trådløs lydkvalitet
Sony er ikke enig, men deres LDAC er et godt alternativ og er understøttet af de fleste nyere Android telefoner (beklager iPhone brugere).
- Tjek vores guide med de bedste trådløse hovedtelefoner ud, for at se konkurrencen