Sex- og porno-spambots forpester Twitter
Udvalgte søgninger bliver saboteret af spam-bots på det sociale nyhedsmedie Twitter
Søger Twitter-brugerne efter større kinesiske bynavne på det sociale nyhedsmedie, vil søgeresultaterne flyde over med slibrige bot-drevne resultater.
Over 95 procent af resultaterne efter de kinesiske tegn for ’Beijing’ (北京) eller ’Shanghai’ (上海) returnerer tilbud om escort-services, porno og gambling.
Det noterer avisen The Washington Post samt tech-mediet TechCrunch, skriver netmediet The Verge ifølge Computerworld.
- Clubhouse - her er alt, hvad du skal vide
- LinkedIn arbejder på rival til Clubhouse
- Her er de bedste Android-mobiler
Blandt de spam-konti der tilbyder de tvivlsomme tjenester, er over 70 procent fra konti der er blevet aktiveret for nyligt, fremgår det fra en analytiker fra Stanford Internet Observatory.
Den usædvanlige aktivitet på det sociale medie kommer i kølvandet på en bølge af protester i Kina rettet mod landets styre og corona-relaterede restriktioner.
Twitter er ikke åbent tilgængelig i Kina, hvor det er blokeret. Blokering er ifølge TechCrunch omgået blandt landets demonstranter, hvor det anvendes til at koordinere protestaktioner, skriver Computerworld.
Get the best Black Friday deals direct to your inbox, plus news, reviews, and more.
Sign up to be the first to know about unmissable Black Friday deals on top tech, plus get all your favorite TechRadar content.
Michael har arbejdet journalistisk næsten hele sit arbejdsliv - og har i årenes løb beskæftiget sig med online nyhedsmedier, radio, tv, ugeblade, magasiner, musik- og filmjournalistik. Michael har været en del af TechRadar Danmark-teamet siden januar 2021.
Han eeelsker sin iPhone, sin iPad og sin iMac - men på et ikke-religiøst niveau, og er voldsomt nysgerrig på, hvad andre tech-brands kan tilbyde.
Arbejde og hobby mødes i en smuk fusion, når der skal skrives om streamingtjenester og deres indhold, nye premierer på serier, film og spændende dokumentarprogrammer.