MobilePay med kæmpe underskud i 2020
MobilePay har nu tabt en halv milliard siden 2016
Danske Banks mobilbetalings-app MobilePay satte i 2020 en rekord af den negative slags.
Ifølge Finans kom MobilePay A/S ud af 2020 med et tab på 218,6 millioner kroner, hvilket er det hidtil største i selskabets historie.
Samlet set har MobilePay kostet Danske Bank en halv milliard kroner i årene fra 2016 til 2020.
- Google klar til relancering af Wear OS
- Top-10: Test af de 10 bedste smartphones
- Rekordår for MobilePay
En del af forklaringen på de blodrøde tal skal findes i stigende lønudgifter, der er steget med næsten 50 procent.
En stigning der blandt andet skyldes, at blandt it-udviklingsopgaver tidligere blev varetaget af moderskibet, Danske Bank, men i dag er flyttet over til MobilePay.
MobilePay A/S ejer både MobilePay-forretningerne i Danmark og Finland, og MobilePay Finland indkasserede ifølge Finans et underskud på 83,8 millioner i 2020.
I 2021 forventer MobilePay ifølge Finans også røde tal på bundlinjen, men usikkerheden i forbindelse med corona-situationen betyder, at ledelsen i selskabet endnu ikke har et bud på, hvor stort underskuddet bliver denne gang.
Få daglig indsigt, inspiration og tilbud i din indbakke
Tilmeld dig de seneste nyheder, anmeldelser, meninger, topteknologiske tilbud og mere.
Michael har arbejdet journalistisk næsten hele sit arbejdsliv - og har i årenes løb beskæftiget sig med online nyhedsmedier, radio, tv, ugeblade, magasiner, musik- og filmjournalistik. Michael har været en del af TechRadar Danmark-teamet siden januar 2021.
Han eeelsker sin iPhone, sin iPad og sin iMac - men på et ikke-religiøst niveau, og er voldsomt nysgerrig på, hvad andre tech-brands kan tilbyde.
Arbejde og hobby mødes i en smuk fusion, når der skal skrives om streamingtjenester og deres indhold, nye premierer på serier, film og spændende dokumentarprogrammer.