iPhone 11 får måske tre kameraer, imens laser-3D gemmes til iPhone 12
Apples fokus på augmented reality vil eftersigende betyde indbyggede lasere i 2020
Apples iPhone 11 får meget vel tre kameraer på bagsiden, men det bliver først iPhone 12, som udstyres med særligt 3D laser-kamera, hvis vi skal stole på en ny rapport.
Lækagen fra Bloomberg fokuserer på kameraerne på bagsiden af 2019-modellerne af, hvad vi indtil videre kalder, iPhone 11 og iPhone 11 Max.
Triple-kameraløsningen skulle tilføje muligheden for at tage billeder og videoer i vidvinkelformat, noget som allerede er muligt på Huawei Mate 20 Pro og LG V40, men endnu ikke på iPhone.
iPhone 11 Max ser ud til at få triple-kameraløsningen på bagsiden først, imens standardudgaven og iPhone XR måske får løsningen ”på sigt”.
Tilsyneladende er der flere kameratricks på vej. Et forhøjet pixeltal kan føre til software, som kan reparere en video eller et foto, hvis motivet forsvinder ud af billedet.
Andre planlagte iPhone 11-opgraderinger
Live Photos, som først blev introduceret med iPhone 6S i 2015, kan gå hen og få sin første opgradering i fire år. I stedet for kun at optage bevægelse i tre sekunder før og efter et foto tages, ventes Apple at opgradere dette til seks sekunder.
Rapporten forholder sig samtidig til det vedvarende rygte omkring en USB-C-port i stedet for den traditionelle Lightening connector på iPhone 11. Tilsyneladende tester Apple nogle versioner af dette års iPhone-model med en USB-C-port.
Get the best Black Friday deals direct to your inbox, plus news, reviews, and more.
Sign up to be the first to know about unmissable Black Friday deals on top tech, plus get all your favorite TechRadar content.
Vi har allerede set påståede iPhone 11-prototyper, der hævder at Lightening-porten bliver hvor den er og andre der påstår det modsatte og at USB-C vil erstatte Apples nuværende port. Det virker som om, at Apple endnu selv er i tvivl.
Dertil er der de obligatoriske opgraderinger af Apples processor, meget vel A13-chippen og Face ID sensor. Som du måske kan huske, fik iPad Pro 2018 en opgraderet version af Face ID-kameraet.
iPhone 12 med laserdrevet 3D-kamera?
Det er aldrig for tidligt at begynde at tale om de iPhones, som udkommer i 2020. Vi kalder dem indtil videre iPhone 12. Den ventes at blive udstyret med fiks ny teknologi.
Apple ventes at benytte sin 3D-kamerateknologi på det bagvente kamera, men modsat TrueDepth kameraets dotmatrix projection-teknologi, vil det benytte en laser scanner.
iPhone 12s laserdrevne 3D-kamera vil kunne virke på 4,5 meters afstand, hvor dotmatrix projection kun virker på afstande af 25 til 50cm, hvilket er fint til Face ID.
Apple har måske større ambitioner for deres augmented reality (AR) i 2020, med snak om mere præcis dybdemåling samt placering af virtuelle objekter, noterer dagens rapport.
Hvor vil vi se Apples 3D-laserkamera først?
Ifølge Bloombergs kilder, var Apples laserdrevne 3D-kamera oprindeligt tiltænkt iPhone 11. Men teknologien blev forsinket. Forvent triple-linsekameraet i år uden lasere. Vi kan dog måske komme til at se ideen i en iPad Pro et år før iPhone 12. Rapporten antyder, at den næste iPad Pro kan melde sin ankomst tidligt i 2020.
Apple venter som regel lidt længere end et år med at opdatere sin iPad Pro-serie. iPad Pro 11 og iPad Pro 12.9 kom på gaden sidste november, så timingen for dette rygte giver god mening og betyder samtidig, at du ikke skal forvente en ny iPad Pro i 2019.