TechRadar Konklusion
Huawei har taget det bedste fra Apple and Samsung og skabt dette flagskib – den er dyr, men den er helt bestemt også pengene værd.
For
- +
Specifikationer af højeste klasse i et flot design.
- +
Tre kameraer inklusiv et fantastisk vidvinkels objektiv.
- +
Et par ”første i verden” funktioner, som for eksempel fingeraftrykslæseren i skærmen.
Imod
- -
Dyr. Meget dyr.
- -
Kameraets HDR elementer er ikke så gode som de i Google Pixel 3, iPhone XS Basic UI.
- -
Kompleks rede af indstillinger og meget lidt hjælp at finde.
Hvorfor du kan stole på TechRadar
I et år, hvor hver eneste nye telefon konstant hæver baren en smule, så har Huawei Mate 20 Pro lige præcis nok top funktioner til at skille sig ud fra flokken. Det er en kraftfuld smartphone med tre kameraer bagpå og et genkendeligt minimalistisk design, men der hvor den virkelig skiller sig ud er med sine smarte funktioner, som du ikke kommer til at se på andre telefoner før næste år.
På mange måder er det en telefon af højeste kvalitet, som konkurrerer med Samsung Galaxy Note 9, Google Pixel 3 og iPhone XS. Men funktionerne fra øverste skuffe har også betydning for prisen – I Danmark vil Mate 20 Pro komme til at koste omkring DKK7500, og det betyder, at den bliver blandt markedets dyreste telefoner.
For den håndfuld kontanter kunne du også få dig en kraftfuld bærbar, et DSLR, en billig motorcykel eller en mindre ferie. Mate 10 Pro, som udkom sidste år, kostede dengang omkring DKK5500, men Mate 20 Pro har som nævnt valgt at placere sig blandt de dyreste på markedet.
Med et prisskilt på over DKK7000 er det store spørgsmål uundgåeligt – Er den alle pengene værd?
- Interesseret i den billigere udgave af de nye Mates? Læs vores dybdegående anmeldelse af Huawei Mate 20 review her
Den korte svar er ja, hvis det eneste du sammenligner med er, hvad andre telefoner på markedet kan lige nu. Der skete meget i 2018, men innovation på smartphone-markedet var der ikke meget af, og det er derfor, at de mindre forbedringer og tilføjelser på Mate 20 Pro er så imponerende.
Men lad os dykke ned i specifikationerne og få klarhed over, hvorfor denne fantastiske telefon måske fortjener sit store prisskilt.
Mate 20 Pro udgivelsesdato og pris
Mate 20 Pro skulle lande i Danmark d.5. november, og prisen skulle være omkring 7500 kr. På nuværende tidspunkt kan Mate 20 Pro kun fås i én udgave med 6GB RAM og 128GB lagerplads. I Mate 20 serien findes der dog adskillige forskellige modeller såsom Mate 20 X med 7.2” skærm, 8 GB og 512GB lagerplads i Porsche udgaven eller andre, hvis du er på udkig efter en anden form eller andre funktioner i den i forvejen kraftfulde serie.
Som med så mange andre Huawei telefoner, så skal det amerikanske marked ikke forvente, at få denne flagskibstelefon i butikkerne. Amerikanerne må i stedet købe den i udlandet og håbe på, at de kan finde en udbyder, som understøtter telefonen på det amerikanske marked.
Nøglefunktioner
Hvis du glippede Huawei P20 Pro tidligere på året, så skal du ikke være ked af det. For Mate 20 Pro er en bedre telefon på næsten alle parametre.
P20 Pro havde et hovedkamera, et 3x zoom telefoto og et monokrom objektiv. Mate 20 Pro har beholdt de første to og tilføjet et farve ultra-vidvinkels objektiv. Det giver måske forgængeren en fordel i omgivelser med dårlig belysning og natfotografi, men frygt ej, for Mate 20 Pro kan alligevel godt være med, og du kommer til at elske muligheden for at zoome helt ud med ultra-vidvinkel.
Mate 20 Pro har arvet det 24MP f/2.0 frontkamera, som sad i P20 Pro, men har flere sensorer end før. Det betyder også, at det det lille indhak øverst i skærmen også er på størrelse med det, du finder i en iPhone XS, men det er prisen, du må betale for at kunne tage mere dynamiske fotoer og for at kunne åbne telefonen med ansigtsgenkendelse.
Med sine mål på 157.8 x 72.3 x 8.6mm er Huawei Mate 20 Pro et par millimeter større og en millimeter tykkere end P20. De større dimensioner betyder også en større 6.39” OLED skærm med en højere opløsning end den, du finder i både Google Pixel 3 og Samsung Note 9 – i hvert fald på papiret.
En af de største ting på listen over praleværdige egenskaber i Mate 20 Pro er selvfølgelig Kirin 980 processoren, som får debut i Mate 20 serien. Det er den første 7nm chip i Android og nummer to på markedet efter Apples formidable A12 processor, som findes i iPhone XS og iPhone XS Max.
De 6GB RAM og 128GB lagerplads er ikke blevet forbedret siden P20 Pro, selvom du dog kan udvide til 256GB via Huaweis eget nanoSD kort. Vælger du det, så er du nødt til at opgive muligheden for dual SIM, da nanoSD kortet vil tage den ene af SIM kort pladserne.
Specifikationerne er på linje med, hvad du ellers finder i flagskibstelefoner nu om dage, men Kirin 980 er hurtigere end Snapdragon 845, som vi så for første gang tidligere på året i marts. Du behøver på ingen måde at bekymre dig om at dræne batteriet, når du sætter processorens evner på prøve. Mate 20 Pro kommer nemlig med et 4,200mAh batteri, som holder ligeså længe, som du forestiller dig.
Mate 20 Pro kommer med et par ting, som du ikke finder i andre telefoner i dag, men det er mere party tricks end det er funktioner, som vil forandre markedet for altid. Den første funktion, som mange fans vil være ivrige efter at prøve af, er fingeraftrykslæseren i skærmen. I teorien skulle dette gøre det nemmere at åbne din telefon sammenlignet med den bagpå-monterede fingeraftrykslæser eller ansigtsgenkendelsen.
Det næste trick på listen vil måske ikke blive brugt så ofte, men alligevel er det en gave fra Gud. Mate 20 Pro kan nemlig trådløst oplade andre Qi- telefoner eller enheder. Der er intet mere helteagtigt end at hjælpe en ven i nød, når hans eller hendes telefon er batteridøden nær.
Design
Kigger du på Mate 20 Pro vil du få øje på to ting. 1) Den koster højst sandsynligt en slat. 2) Den har et genkendeligt udseende - men kun fra bagsiden. Det er ikke for at tage noget fra den kurvede skærm med den høje opløsning, men dem har vi bare set før.
Når det kommer til toppen af poppen inden for smartphones, så skal de differentiere sig fra hinanden, og her har Huawei valgt at lade sine kameraer gøre det. På Mate 20 Pro er de kameraer og blitzen samlet i en kvadrat på bagsiden, som er løftet en anelse over resten af overfladen. Fingeraftrykslæseren bagpå er væk, og det giver telefonen et rent og semi-symmetrisk udtryk, som er flottere i virkeligheden end på billeder.
Vi kan ikke undgå at nævne, hvor lang og tynd denne telefon er. På papiret er den stadig en del millimeter mindre end de helt store som Samsung Galaxy Note 9, men det er en af de største telefoner på markedet.
På grund af størrelsen måtte vi også hurtigt opgive at teste telefon kun med en hånd, da vi blandt andet I flere tilfælde måtte bruge ansigtsgenkendelsen i stedet for fingeraftrykslæseren. De tyndere kanter gjorde det også svært at manøvrere rundt med én hånd, ligesom den glatte for- og bagside kombineret med 19.5:9 ratioen heller ikke gjorde det nemt lige at rive den frem og tjekke vejret.
Med andre ord føles den som dyr telefon, som har ofret noget brugervenlighed til fordel for en smule ekstra skærmplads, hvilket er fint for dem, som ikke har noget problem med at skulle bruge begge hænder til at betjene deres telefon. For at være ærlig, så har telefonen faktisk et par indstillinger, som du kan skrue på, så den er nemmere at betjene med én hånd, men den mest nyttige af dem skrumper bare skærmen ind, så du ender med at spilde en god portion af det smukke display.
Telefonen fås i fem farver hvoraf de tre af dem kommer med den glatte overflade, som nemt lader dig glide telefonen i lommen eller henover bordet. De tre farver er Black, en cremefarvet Pink Gold eller den klassiske Huawei Twillight, som er blå, der går over i lilla.
De sidste to varianter er Emerald Green og Midnight Blue, og de har til forskel fra de andre en ryg med smule tekstur. Hvis du kan huske foil Pokémon eller andre kort fra din barndorm, så er det, hvad ryggen på disse to varianter føles som. Det skulle eftersigende give dig et bedre greb på telefonen og samtidigt kunne modstå aftryk fra fedtede fingrer, påstår Huawei.
Men teksturen er så subtil, at det godt kan være, at det blot er der for, at det lyder sejt, når du kører fingrene over det. (Ligeså sejt som en lav lyd af en lynlås.) Men det er en af de små ting, som er med til at gøre Mate 20 Pros ry til et af de dyre og eksklusive.
En anden genkendelig ting ved Mate 20 Pro er den lille kvadrat bagpå med de tre kameraer og blitzen. En talsperson fra Huawei sagde, at denne lille kvadrat ville være med til straks at give folk omkring telefonen et hint til, hvilken producent og model det er – og det holder stik.
Mate 20 Pro er vand- og støvafvisende med en IP68 certificering, som er mere eller mindre er standard nu om dage. Hvis du var en af dem, som beklagede dig, da Mate 10 droppede det klassiske minijack til hovedtelefoner, så håber vi, du har investeret i et sæt bluetooth hørebøffer. For der er heller ikke noget 3.5 mm. jack at finde på finde på Mate 20 Pro. Hvis du absolut skal have et minijack, så foreslå vi, at du overvejer vanilla Mate 20 eller den gamer-fokuserede Mate 20 X, som begge har en standard lydudgang.
Skærmen
Mate 20 Pros OLED 6.39 tommer skærm er smuk og simpel. Det har gjort noget godt, at Huawei har valgt at droppe knappen i fronten, som var at finde på Mate 10, så skærmen får lov at stå uforstyrret. Rammen om skærmen er også meget tynd, især nu hvor der ikke er en dedikeret højtaler-grill i bunden. I stedet kommer lyden ud af USB-C porten i bunden (Bare rolig, det lægger ikke den store dæmper på lyden, når du sætter noget i porten.)
Skærmens imponerende 19.5:9 ratio og 2K+ opløsning (3120x1440) giver omkring 537 pixels per tomme. Det betyder, at den overgår Google Pixel 3 på 439ppi, og den siger sig også forbi Samsung Galaxy Note 9 på omkring 514ppi. Der er endnu ikke meget indhold, som udnytter skærmens opløsning til fulde, og der er desværre heller ikke nogen umiddelbar mulighed for at splitte skærmen i to vinduer. Men en ting er sikkert, den står skarpt og levende.
Hvis du ønsker at ændre på farvetemperaturen eller helt at droppe det skarpe blå lys, så er der muligheder for det i indstillingerne. Du kan sågar vælge at ændre på opløsningen og sætte den til full HD eller lavere, hvilket vil forøge din batteritid. Det føles dog lidt fjollet at gøre. Men selv ved HD+ opløsning, så ser den store skærm stadig flot ud.
Skærmens kanter på Mate 20 Pro glider flot ud i et ”det her ser dyrt ud” udtryk, som kunne være taget lige ud af Samsungs designmanual. Du får ingen ekstra interaktive funktioner i kanten, som fx klemme-funktionen på HTC U11 Edge Sense, men den kurvede skærm giver Mate 20 Pro et ekslusivt, men ikke særligt originalt udseende.
Og når nu snakken falder på trends, så kan vi ikke komme udenom, at Mate 20 Pro har et indhak øverst i skærmen. Det er omtrent samme størrelse som det, du finder på en iPhone XS, og det er der af de samme grunde. Så er der er plads til frontkameraet og pakken af sensorer. Hvis du synes, at indhakket er noget så grimt, så har du muligheden for at skjule det ved hjælp af en funktion, som får toppen af skærmen til at blive ”falsk” sort.
Der er god sandsynlighed for at der større lysstyrke i Mate 20 Pro end de 820 nits, som du finder i den mindre Mate 20, men fra officiel side forlyder der intet om dette. Men den kan give lys, meget lys.
Fingeraftrykslæseren, som er indbygget i skærmen, virker, og den er også ret pålidelig, så din finger er i det lille afgrænsede område. Zonen kommer frem på skærmen, når skærmen aktiveres, hvilket betyder, at du enten må vække telefonen eller gætte, hvor feltet er, når du vil bruge læseren. Det er ikke så nemt at gøre, når du tager telefonen fra lommen.
Den er er ufejlbar i at genkende fingeraftryk, og det er også kun nogenlunde med genkendelsen af flere fingrer. Men den er uden tvivl lettere at bruge til åbne telefonen, når telefonen ligger på bordet end ansigtsgenkendelse, og den tidligere aflæser på bagsiden. Men den er altså mere besværlig at bruge end en rigtig fysisk knap til at aflæse.
Uanset hvad så skal Huawei have ros for bevæge sig ud i en indbygget aflæser og for at holde fronten fri af knapper og andet.
David is now a mobile reporter at Cnet. Formerly Mobile Editor, US for TechRadar, he covered phones, tablets, and wearables. He still thinks the iPhone 4 is the best-looking smartphone ever made. He's most interested in technology, gaming and culture – and where they overlap and change our lives. His current beat explores how our on-the-go existence is affected by new gadgets, carrier coverage expansions, and corporate strategy shifts.