Anmeldelse: Huawei Mate 20 Pro

En top klasse telefon til en top klasse pris

Huawei Mate 20 Pro
Image credit: TechRadar

Hvorfor du kan stole på TechRadar Vores ekspert anmeldere bruger timer på at teste og sammenligne produkter og tjenester, så du kan vælge det bedste for dig. Find ud af mere om, hvordan vi tester.

Den endelige dom

Mate 20 Pro er telefon med alt, hvad du kan ønske dig af funktioner, men også til en pris, der er til at føle på. Den har funktioner, som du ikke finder i andre telefoner, og den har også bedre ydeevne end de fleste konkurrenter.

Det er Huaweis forsøg på at tage kampen op med de andre smartphones fra øverste hylde, og det gør den bestemt også. Derfor er det en skam, at den ikke bliver tilgængelig på flere markeder end den gør – fx det amerikanske.

Mate 20 Pro fortjener en plads blandt de bedste, men den har også sine mangler. På trods af at den har færre objektiver, så kan Google Pixel 3 godt tage kampen op mod Mate 20 Pro på kamerafronten, og det til en betydelig mindre pris. iPhone XS er også en værdig konkurrent, som foruden specifikationerne også har iOS 12s økosystem bag sig og iMessage.

Samsung Note 9 og Galaxy S9 Plus er nok de nærmeste konkurrenter til Mate 20 Pro, og her er det tæt løb. Huaweis telefon er en smule foran på specifikationerne, men Samsungs Android oplevelse og brugeroverflade er bedre.

Hvem er den tiltænkt?

Nu hvor Huawei har valgt at prissætte Mate 20 Pro blandt de dyreste telefoner på markedet såsom Samsung Note 9 og iPhone XS er den ikke længere det billige alternativ. I stedet er det en telefon med specifikationer fra øverste hylde og funktioner og software til at udnytte dem.

Med det i mente skal det siges, at du her får en telefon, som er pengene værd, og som skulle holde i i hvert fald over to år.

Ligesom med så mange andre smartphones så afhænger meget af tilgængelighed og udbyder. I Danmark vil telefonen koste næsten det samme som Samsung Galaxy S9+ 256GB (omkring DKK7000), men hos Huawei får du altså kun den halve lagerplads.

Skal du købe den?

Mate 20 Pro kommer på markedet lige før jul ligesom så mange andre telefoner, men det ville være en forbrydelse at overse dette kraftværk af en telefon til fordel for mere anerkendte mærker. Mate 20 Pro burde tilfredsstille enhver, som vil have masser af ydeevne og et kamera i topklasse.

Hvis det er dig, og du har råd til at betale prisen, så vil Mate 20 Pro ikke skuffe dig.

Første anmeldelse: Oktober 2018

Konkurrenterne

Samsung Galaxy Note 9

Samsung Galaxy Note 9 er en fyldigere telefon, som kommer med meget sammenlignelige specifikationer (6GB RAM, 128GB lager) til Mate 20 Pro. Men den kommer også med Snapdragon 845, som mindre avanceret end Kirin 980. Note 9 kommer også med sin Stylus pen, der er blevet opgraderet med en udløserknap til kameraet, foruden dens sædvanlige funktionalitet. Den 6.4” store skærm er lækker og kurvet præcis som på Mate 20 Pro. Hvis du ikke lige kan finde den rigtige udbyder af Mate 20 Pro, eller du ikke bryder dig om brugeroverfladen hos Huawei, så er Note 9 et godt Android alternativ.

Fulde anmeldelse: Samsung Galaxy Note 9 

iPhone XS Max

IPhone XS Max er Apples større flagskib, og selvom det ikke er den største telefon på markedet, så gemmer den på meget. Den 6,5 tommer store OLED-skærm er skarp, selvom dens 458ppi pixeldensitet ikke er helt så høj som hos Mate 20 Pro. Dens to kameraer mangler Mate 20 Pro's teleobjektiv, men i vores test havde iPhone XS Max mærkbart bedre HDR-evner. Den har også Apples nyeste A12-processor, et 7nm kraftcenter, der konkurrerer med Kirin 980, men det du nok bør hæfte dig er mere, hvorvidt du er tilfreds med Huaweis minimalistiske Android, eller du vil gå fuld iOS.            

Fulde anmeldelse: iPhone XS Max 

Huawei Mate 20 / Mate 20 X

De, der kan leve uden Mate 20 Pro's ekstra lir og gejl, burde være mere end tilfredse med vanilla Mate 20. Den har samme kraftfulde Kirin 980 processor og en lidt mere skrabet kamerapakke, men en lidt større 6,53” FHD + RGBW-skærm, dog med lavere opløsning. Du får ikke en fingeraftrykslæser i skærmen eller omvendt opladning, men for færre tricks kan du få de bedste dele af Mate 20 Pro til en noget billigere pris.

Mellem Mate 20 og Mate 20 Pro finder vi den kolossale Mate 20 X, som er tiltænkt spillere, men  passer til alle, der ønsker en præstations fablet fremfor den tyndere og længere Mate 20 Pro. Dens 7,2 tommer OLED-skærm har samme FHD+ opløsning som vanilla Mate 20, men det er stadig en fin skærm. Med et enormt 5.000mAh batteri, dedikeret dampkammer til kølesystemet og en styrestang, er dette en medieforbrugende maskine, hvis det er det, du er på udkig efter.

Fulde anmeldelse: Huawei Mate 20

David Lumb

David is now a mobile reporter at Cnet. Formerly Mobile Editor, US for TechRadar, he covered phones, tablets, and wearables. He still thinks the iPhone 4 is the best-looking smartphone ever made. He's most interested in technology, gaming and culture – and where they overlap and change our lives. His current beat explores how our on-the-go existence is affected by new gadgets, carrier coverage expansions, and corporate strategy shifts.