Hvad har Microsoft gang i?
EU er ved at gå ind i Activision-opkøbet, og har nu sendt et spørgeskema ud til Microsoft-konkurrenter og aktører i markedet

EU’s tilsynsmyndigheder vil have flere informationer om Microsofts opkøb af Activision Blizzard til en værdi på omkring 500 milliarder dollar.
Derfor har EU-Kommissionen i forbindelse med deres undersøgelse sendt forskellige spørgeskemaer til videospiludviklere, udgivere, distributører, konkurrerende operativsystemer og udbydere af cloud-tjenester, for at få deres besyv på opkøbet, skriver Bloomberg ifølge Computerworld.
Activision Blizzard ejer blandt andet spilbrands som Call of Duty, World of Warcraft og Guitar Hero.
- Bedste webcams
- Windows 10 kan snart gøre brugen af dit webcam mere sikkert
- Philips in-ear sports-øretelefoner - til halv pris
Tidligere har der været problemer med de brasilianske konkurrencemyndigheder, men de har nu vendt tommelfingeren op til handelen, skriver Onmsft ifølge Computerworld.
De britiske konkurrencemyndigheder gør dog opkøbet mere besværligt at gennemføre, da de har igangsat en dybdegående undersøgelse, efter en såkaldt ’fase-1 undersøgelse’ ikke blev fundet tilstrækkelig.
Denne undersøgelse har deadline 1. marts 2023.
Opkøbet skal godkendes i de lande, hvor de to selskaber har aktiviteter.
Derfor har det stor betydning, hvad de enkelte konkurrencemyndigheder mener, skriver Computerworld.
Få daglig indsigt, inspiration og tilbud i din indbakke
Tilmeld dig de seneste nyheder, anmeldelser, meninger, topteknologiske tilbud og mere.
Hvis EU sender sit spørgeskema til Playstation-ejeren Sony, skal der nok komme nogle bekymrede svar.
Sony har tidligere udtrykt stor bekymring for, at Microsoft, som også ejer konsollen Xbox, vil få en for dominerende position på spilmarkedet, hvis tech-giganten lykkes med at købe Activision Blizzard.
Microsoft har flere gange udtalt, at Playstation er langt foran Xbox i forhold til salgstal, og at Sony derfor ikke bør bekymre sig om konkurrencesituationen.
Microsofts øverste chef Satya Nadella har ifølge Computerworld udtalt, at han er sikker på, at opkøbet går igennem.
Michael har arbejdet journalistisk næsten hele sit arbejdsliv - og har i årenes løb beskæftiget sig med online nyhedsmedier, radio, tv, ugeblade, magasiner, musik- og filmjournalistik. Michael har været en del af TechRadar Danmark-teamet siden januar 2021.
Han eeelsker sin iPhone, sin iPad og sin iMac - men på et ikke-religiøst niveau, og er voldsomt nysgerrig på, hvad andre tech-brands kan tilbyde.
Arbejde og hobby mødes i en smuk fusion, når der skal skrives om streamingtjenester og deres indhold, nye premierer på serier, film og spændende dokumentarprogrammer.