Elon Musk åbner døren for Trump
Inviterer eks-præsidenten tilbage på Twitter
Hvis det lykkes multi-milliardæren Elon Musk at få aftalen om et køb af det sociale medie Twitter i hus, vil han have den amerikanske eks-præsident Donald Trump ind på platformen igen.
Trump blev i første omgang udelukket fra Twitter i januar 2021, som en reaktion på de voldsomme optøjer, der ramte den amerikanske kongres i forbindelse med Trumps nederlag ved det seneste præsidentvalg i USA.
Siden har han ikke haft adgang til platformen.
En 'moralsk dårlig beslutning' og 'helt forkert', hvis man spørger Elon Musk, der ser frem til at overtage Twitter. Det skriver flere udenlandske medier som Bloomberg, Wall Street Journal og Washington Post.
"Det var en fejl, fordi det fremmedgør en stor del af landet (USA, red.)".
"Hvis der er tweets, som er fejlagtige eller forkerte, skal de enten slettes eller gøres usynlige. En udelukkelse - en midlertidig udelukkelse - er på sin plads, men ikke en permanent en af slagsen", har Musk udtalt.
Dog har Donald Trump tilsyneladende ingen planer om at få genaktiveret sin Twitter-profil. Og det er lige meget, hvem der ejer det sociale medie.
Få daglig indsigt, inspiration og tilbud i din indbakke
Tilmeld dig de seneste nyheder, anmeldelser, meninger, topteknologiske tilbud og mere.
'Jeg kommer ikke på Twitter. Jeg bliver på Truth (socialt medie, red.)', fortalte Trump til Fox News i forbindelse med et interview i april.
Foruden Twitter er den tidligere præsident også udelukket fra Facebook og Instagram, som begge er ejet af Meta. Det skriver Ekstra Bladet.
Michael har arbejdet journalistisk næsten hele sit arbejdsliv - og har i årenes løb beskæftiget sig med online nyhedsmedier, radio, tv, ugeblade, magasiner, musik- og filmjournalistik. Michael har været en del af TechRadar Danmark-teamet siden januar 2021.
Han eeelsker sin iPhone, sin iPad og sin iMac - men på et ikke-religiøst niveau, og er voldsomt nysgerrig på, hvad andre tech-brands kan tilbyde.
Arbejde og hobby mødes i en smuk fusion, når der skal skrives om streamingtjenester og deres indhold, nye premierer på serier, film og spændende dokumentarprogrammer.