Disse Google Pixel 3-funktioner er på vej til ældre Pixel-telefoner

Google Pixel 3

Den nylige lancering af Google Pixel 3 og Pixel 3 XL byder også på gode nyheder til ældre mobiler fra søgegiganten, da de er udset til at få nogle af de nye funktioner, der blev introduceret med den seneste duo.

Google har bekræftet til Android Police, at ældre Pixel-enheder vil få glæde af en række nye funktioner, herunder muligheden for at kunne justere baggrundssløring i billeder.

Ældre Pixel-smartphones får også Googles nye nattilstand til billeder taget i dårlig belysning, smartsvar i Gmail samt funktionerne Playground, Duplex og Call Screen (samtalefiltrering) i den kommende softwareopdatering.

Forlænger levetiden

Det er glædeligt, at nye funktioner rulles ud til ældre enheder, da det øger telefonernes levetid - og det viser samtidig, at virksomheden faktisk stadig interesserer sig for de lidt ældre mobiler.

Der er ingen fast dato for, hvornår disse funktioner bliver rullet ud til ældre Pixel-telefoner, og det vides heller ikke, om de kommer til de oprindelige Google Pixel- og Pixel XL-telefoner, eller kun til Pixel 2 og Pixel 2 XL.