Anmeldelse: Google Pixel 2 XL

En virkelig imponerende smartphone med et suverænt kamera

TechRadar Konklusion

Den mangler det populære 3,5 mm jackstik til hovedtelefoner, men Google Pixel 2 XL råder rigeligt bod på det med en blanding af unikke og efterspurgte features som strålende design, vandtæthed, Active Edge og et virkelig imponerende kamera.

For

  • +

    Smart software, som kun bliver bedre

  • +

    Sikkert design

  • +

    Det absolut bedste mobilkamera

Imod

  • -

    Mangler 3,5 mm jackstik til hovedtelefoner

  • -

    Dyr

  • -

    Dårlige skærmvinkler for en OLED

Hvorfor du kan stole på TechRadar Vores ekspert anmeldere bruger timer på at teste og sammenligne produkter og tjenester, så du kan vælge det bedste for dig. Find ud af mere om, hvordan vi tester.

Google Pixel 2 XL er et forrygende resultat af firmaets stadig ret nye fokus på at smelte sin viden om hardware og software sammen. Det er en raffineret mobil, som med stor selvsikkerhed demonstrerer, hvor langt Googles design (og den standard Android-software, der ligger indeni) er kommet i løbet af de seneste par år.

Google Pixel 2 XL leverer desuden startskuddet for et par interessante nyheder som Google Lens og den lækre nye Pixel Launcher.

På mange måder er dette Googles hidtil bedste telefon. Med sit imponerende udseende og den store, strålende skærm matcher den de skrappe konkurrenter i klassen. Det, der virkelig giver den et forspring, er kameraerne, som klarer sig bedre end kameraerne på de fleste - hvis ikke alle - andre smartphones, der kom på markedet før den.

Men dette her er også Googles hidtil dyreste mobil. Og for den bunke penge kan du nemt finde et kompetent alternativ, som trumfer Google Pixel 2 XLs hardware features (for eksempel med ekstra lagerplads og trådløs opladning).

Der har også været rapporter om problemer med screen burn-in på Google Pixel XL. Det handler om, at statiske billeder "bliver hængende" for længe på OLED-displayet. Indtil nu har problemerne været i småtingsafdelingen, og de burde endnu ikke tale dig fra at vælge den. Vi skal nok holde vores rapport opdateret, når vi får mere at vide, og hvis du i det hele taget gerne vil vide mere om de problemer, der rammer nogle modeller, så skynd dig at kigge på vores guide, hvor du kan lære, hvordan du fikser nogle af dem.

  • Nogle links i denne artikler henviser til artikler, der er skrevet på engelsk. Vi arbejder løbende på, at flere sider bliver vist på dansk. 

Se vores anmeldelse af Google Pixel 2-seriens design og skærme herunder. 

Det er interessant, at Google Pixel 2 XLs største konkurrent er den mindre model Google Pixel 2, som er ca. 600 kr. billigere i Danmark. 

De to mobiler er meget forskellige på visse måder, som kunne have betydning for dig (XL tilbyder for eksempel et større  batteri og et mere elegant skærmdesign med tyndere kanter), men den billigere model giver stort set samme oplevelse ved brug.

Google har fremhævet de manglende forskelle mellem de to modeller som en sidegevinst, sikkert en slet skjult hentydning til Apples beslutning om kun at inkludere to bagsidekameraer på iPhone 7 Plus og iPhone 8 Plus

Og det er sandt: Færre forskelle gør det nemmere at træffe et valg, når man står i butikken. Det handler stort set kun om at vælge mellem størrelsen og skærmkvaliteten.

Er du en underholdnings-junkie, som kræver standard Android, et stort display, tæt besat med pixels, og et fremtidsorienteret design? Hvis du kan svare ja til det, vil du få svært ved at finde en anden phablet, som kan tage bedre billeder, og som også har garanti for at blive updated langt ind i fremtiden via Android P og Android Q.

(Update: Google Pixel 2 XL fortsætter med at være et smart valg i 2018, takket være Googles hurtige updates, inklusive den seneste, som "vækker" Pixel Visual Core, denne telefons co-processor, som er dedikeret til at få billederne til at se endnu bedre ud.

Hvis du glæder dig til Android P, kan du allerede nu downloade det første developer preview på Pixel 2 XL. Husk, at det indtil videre kun er tiltænkt udviklere, så det vil sikkert stadig være lidt ustabilt. 

Du finder Google Pixel 2 XL på vores liste over de bedste mobiler (US) (UK), hvor den klarer sig fornemt blandt det hårdeste felt af topmobiler, vi har set i årevis.)

Google Pixel 2 XL - pris og  lanceringsdato

  • $120 (i Danmark: DKK 600) dyrere end sidste års Pixel XL. Dermed udvider den prisgabet mellem Pixel 2-modellerne 
  • Lanceret 19. oktober 2017 

Google Pixel 2 XL blev lanceret i USA, Storbritannien, Canada, Australien, Tyskland og Indien den 19. oktober 2017. 

Pixel 2 XLs priser starter ved $ 849 (DKK 6600) for 64GB-modellen, mens 128GB-modellen koster $ 949 (DKK 7700). 

Det er dyrere end i 2017, og resultatet er, at Google Pixel XL nu koster $200 (DKK 600) mere end den mindre Google Pixel 2.

Google Pixel 2 XL er den første smartphone, som har indbygget eSIM-teknologi. Den betyder, at man helt slipper for SIM-kortet. Man downloader blot de nødvendige rettigheder til mobilen, så er den klar til brug.

Desværre er denne teknologi endnu kun i brug sammen med Project Fi, Googles eget teleselskab, som kun findes i USA. Vi abonnerer på Fi og havde travlt med at teste eSIM-funktionen, og den fungerede præcis så nemt, som vi havde håbet.

Design og Active Edge

  • Raffineret blanding af metal og glas
  • IP67 vandtæt
  • Giv den et tryk på siderne for at åbne Google Assistant

Afhængigt af hvem man spurgte, lignede sidste års Google Pixel-mobiler enten en udmærket start for serien, de var lidt for iPhone-agtige, eller også havde de et sært futuristisk design, som ikke var lige i skabet.

Og mens designet af Google Pixel 2 og Pixel 2 XL stort set har holdt fast i den blanding af glas og aluminium, som virkelig delte vandene, har firmaet arbejdet på bedre at indfri forventningerne med en sværm af forbedringer, inklusive IP67 vandtæthed.

Aluminium fylder nu mere på bagsiden, men Google har bearbejdet overfladen, så man får et bedre greb. Det betyder, at det nu er muligt at holde fast i Pixel 2 XL, også uden cover, uden at man får en fornemmelse af, at den smutter mellem fingrene på én. 

Toppen er af glas, og det handler mere om design end om funktion, da det kun er hovedkameraet, blitzen og de tilhørende sensorer, som er placeret her.

Google skal dog have et skulderklap for den gode idé at lægge en metalring rundt om hovedkameraet. Den ring kan i høj grad forhindre en gentagelse af den vilde panik, vi følte, da glasset på bagsiden af vores første Pixel gik i stykker.

Nu vi taler om forbedringer, bør vi også nævne, at Googles nye mobil er udstyret med Gorilla Glass 5 og dermed med en tredimensional kurve rundt om kanterne, som gør den nemmere at holde på og selvfølgelig også ser fantastisk ud.

Hvis du prøver at finde ud af, hvad forskellen er mellem Google Pixel 2 XL og dens forgænger, hjælper det at stille dem op ved siden af hinanden. Den nye model er med sine 157,9 mm 3 mm højere , ca. 1 mm bredere (76,7 mm) og alt i alt slankere med en fast tykkelse på 7,9 mm, hvor originalen var mellem 7,3 og 8,5 mm tyk. 

Ændringerne ser ikke ud af meget på papiret, men i praksis betyder de et effektivt nyt design, som bliver endnu tydeligere, fordi den nye model også har fået trimmet rammerne rundt om skærmen og har et større display i formatet 18:9.

Og selv om disse ændringer betyder, at mobilen på disse punkter blot slutter sig til årets øvrige topmodeller, så er der smidt et par unikke features med i puljen. 

I rammerne finder man et par stereo-fronthøjttalere, som i sig selv berettiger lidt kraftigere rammer end dem, vi finder på Samsung Galaxy S8 og Essential Phone.

Det er et lille, men velkomment bidrag til vores livskvalitet, at vi ikke behøver at holde hånden omkring bunden af mobilen, når vi kigger på en YouTube-video for at styre lyden i retning af ørerne. Google har også tilføjet et fremragende selfie-kamera på forsiden og en elegant notifikations-LED i toppen af rammen.

Hverken Pixel 2 eller Pixel 2 XL har et 3,5 mm jackstik til hovedtelefoner. De er ikke de første Android-telefoner, som fjerner det gode gamle stik, men i betragtning af, at de langede ud efter Apple for at gøre det samme året før, ser det ikke for kønt ud.

Men OK - det er måske ikke så slemt endda, da Android Oreo understøtter masser af trådløse audio codecs i høj kvalitet. Dette emne vender vi tilbage til senere i anmeldelsen.

A close-up of the grippy texture on the phone's back

Siderne på Google Pixel 2 XL er glattet ud, og det giver en ensartet overflade i forhold til 2016-modellens mange lag med en blanding af skrå kanter og skinnende metal.

Som sædvanlig finder vi både volumenknappen og startknappen (nu uden struktur) på højre side af mobilen, og de giver begge optimal berørings-feedback, når man trykker på dem.

Men Google Pixel 2 XL tilbyder også en usædvanlig - og usynlig - hardware-funktion: Active Edge. Tryk blot på siderne i den nederste halvdel af telefonen, så åbner Google Assistant.

Du husker måske, at denne feature første gang blev præsenteret som Edge Sense i HTC U11, men det er stadig cool at se den dukke op i Google Pixel 2 XL. Hvis du bruger Google Assistant jævnligt, vil du sikkert sætte pris på denne feature. Men da Google endnu ikke tilbyder nogen form for brugertilpasning af funktionen, er det nok så som så med begejstringen.

Det ville være sjovt at se denne klemmefunktion brugt til at starte kameraet eller en app eller faktisk bare enhver kommando, som brugeren har lyst til.

Og så alligevel - for vi fandt ud af, at vi hurtigt begyndte at bruge Google Assistant meget mere, og klemmefunktionen føles faktisk lidt bedre på Google Pixel 2 XL, end den gjorde på originalen på HTC U11.

Skærm

  1. Et både slankere og højere display end på sidste års Pixel XL 
  2. Tynde rammer matcher den hotteste trend i 2017 
  3. Ultraskarp pixeltæthed - perfekt til VR, men knap så farvemættet som på sidste års model 

Gemt mellem de buede, slanke rammer finder man et LG-fabrikeret pOLED display, med QHD+ og en opløsning på 2.880 x 1.440 i den førnævnte 18:9 ratio.

Ved første øjekast bemærkede vi, at farveprofilen ikke er helt så intens som på den første Pixel XL, med det handler tilsyneladende om, at Google satser på bedre kontrast, mere troværdige farver og en dybere sort, og det samlede resultat er måske en smule mere effektivt. 

Et af de store problemer er dog synsvinklerne - hvis man blot drejer mobilen en anelse til siden, taber motiverne på skærmen både lys og farve ... det trækker klart ned sammenlignet med forrige års Samsung-fabrikerede skærm på de første Pixel-telefoner. 

Hvad enten det drejer sig om en polarizer, en anden behandling af glasset eller blot dårligere produktion har skærmen tabt kvalitet i forhold til den første Pixel XL. 

Android Oreo på Pixel 2 XL gemmer på en indstilling, der kan aktivere “livlige farver” på displayet. Den skruer faktisk lidt op for farvemætningen på kulørt grafik i fotos, spil og videoer, men det er ikke sikkert, du kan få øje på nogen synderlig forskel.

Hvis du vakler mellem at vælge Google Pixel 2 med 5 tommer-skærm eller Pixel 2 XL med 6 tommer-skærm, spiller skærmstørrelsen selvfølgelig en rolle, men det gør skærmens kvalitet også. De har begge fin skarphed med 441 ppi (pixels per inch) på Pixel 2 og 538 ppi på Pixel 2 XL , men der en stor forskel på opløsningen.

Sammenlignet med 1080p på den mindre model, tilbyder dette års Google Pixel 2XL en skærm med QHD+, som gør den til det ideelle valg, hvis du er typen, der ser masser af film og også gerne hopper ind i Google Daydream View (2017) for at opleve lidt virtual reality-underholdning.

Begge Pixel-mobilerne kan prale af en ny feature for Google-smartphones: always-on display. Samsung, LG, Moto og andre har allerede præsenteret den feature, men nu fås den altså også som en Android-hyldevare, komplet med et par nye tilføjelser.

Som standard vil telefonerne vise klokken, datoen og app-ikoner med notifikationer.

Hvis du vil, så kan og bør du slå den nye “Now Playing”-feature til. Den lytter til den musik, der kan høres i nærheden, og viser sangens titel i bunden af displayet. 

Google siger, at mobilerne klarer det uden at sende dine data til deres servere, og vi har kun haft gode oplevelser med den feature. Det er en af de særlige gimmicks, der får Androids hyldevare til at føles ny og frisk.

Cameron Faulkner

Cameron is a writer at The Verge, focused on reviews, deals coverage, and news. He wrote for magazines and websites such as The Verge, TechRadar, Practical Photoshop, Polygon, Eater and Al Bawaba.