Danske Libratone introducerer det nye TRACK+ headset

Det danske firma Libratone har dedikeret deres nye TRACK+ headset til alle musikelskere, der gerne vil lytte til deres favoritnumre, mens de rejser, træner eller arbejder – vel at mærke uden, at omgivelsernes støj ødelægger oplevelsen.

Libratone oplyser, at TRACK+ kombinerer kvalitetslyd med den innovative fire-trins justerbare støjreduktionsfunktion, som fjerner forstyrrende baggrundsstøj. Audio-firmaets egen software, CityMix® Smart, understøtter støjreduktionen, så lyden automatisk tilpasser sig omgivelserne.