Hvad er de bedste høretelefoner i 2022? Med så mange mærker, modeller og designs at vælge imellem kan det være en prøvelse at finde de rigtige hovedtelefoner - men vi er her for at hjælpe dig.
Her er de bedste høretelefoner lige nu
Hvorfor du kan stole på TechRadar Vores ekspert anmeldere bruger timer på at teste og sammenligne produkter og tjenester, så du kan vælge det bedste for dig. Find ud af mere om, hvordan vi tester.
- Sony WH-1000XM5 Wireless Headphones (Åbner i nyt vindue) - Bedst i test
- SoundMAGIC E11BT (Åbner i nyt vindue) - Bedste billige hovedtelefoner
- 1More Triple Driver In-Ear Headphone (Åbner i nyt vindue) - bedste hovedtelefoner med ledning
- Bowers & Wilkins PX7 Wireless Headphones
- Plantronics BackBeat Go 810
- Sony WF-1000XM4 True Wireless Earbuds (Åbner i nyt vindue)
- Bose Noise Cancelling Headphones 700 (Åbner i nyt vindue)
- AKG N60NC (Åbner i nyt vindue)
- Bose QuietComfort Earbuds (Åbner i nyt vindue)
- Jabra Elite 45h (Åbner i nyt vindue)
- Sony WH-CH510 (Åbner i nyt vindue)
- Beyerdynamic DT 1990 Pro (Åbner i nyt vindue)
- JBL Tune 750BTNC (Åbner i nyt vindue)
- Focal Stellia (Åbner i nyt vindue)
Leder du efter de bedste høretelefoner? Så er du kommet til det rigtige sted. Her finder du vores opdaterede topliste over de allerbedste høretelefoner, du kan købe, med alle de nyeste modeller, der er bedst i test i øjeblikket. Vi har testet hundredvis af hovedtelefoner fra hver producent gennem årene, og vi har samlet liste efter liste over de bedste støjreducerende hovedtelefoner (Åbner i nyt vindue), de bedste trådløse hovedtelefoner, de bedste ægte trådløse høretelefoner (Åbner i nyt vindue), blandt andre. Her er meget til alle budgetter og behov.
Vi har testet alle høretelefonerne i denne oversigt, og vi har set på faktorer som byggekvalitet, pasform, funktioner, lydkvalitet og batterilevetid. Så ser vi på prisen og hvor meget du egentlig får for pengene. Vi giver så høretelefonerne en bedømmelse i vores topliste.
Nogle links i denne artikel henviser til artikler skrevet på engelsk. Vi arbejder løbende på at lave danske versioner af disse.
Sådan vælger du de bedste høretelefoner til dig
Der er en række forskellige faktorer, du skal tage hensyn til, når du leder efter de bedste hovedtelefoner.
En af de vigtigste overvejelser er designet. Ønsker du et par in-ear-hovedtelefoner, der er diskrete og sidder godt hele dagen? Ønsker du et par ægte trådløse hovedtelefoner, der giver dig den ultimative fleksibilitet? Eller hvad med et par store over-ear-hovedtelefoner, der er det ultimative inden for støjreduktion og komfort?
Vi har inkluderet en række forskellige hovedtelefontyper nedenfor, såsom in-ear, on-ear, over-ear, trådløse og true wireless.
Der er også snart endnu flere valgmuligheder på vej. Rygterne om AirPods Pro 2 (Åbner i nyt vindue) og AirPods 3 (Åbner i nyt vindue) har cirkuleret i månedsvis nu - og vi afventer flere oplysninger om de rygtede første Sonos-hovedtelefoner (Åbner i nyt vindue).
Her er vores bud på de bedste hovedtelefoner netop nu:
Sony WH-1000XM5 (Åbner i nyt vindue) er de bedste trådløse hovedtelefoner, du kan købe lige nu. Med forbedret støjreduktion, overlegen lydkvalitet og et endnu bedre trådløst design har Sony formået at overgå sin forgænger, WH-1000XM4. WH-1000XM5 har fået en række nye funktioner, såsom endnu en processor til støjreduktion, fire stråleformende mikrofoner, der giver bedre opkaldskvalitet og en opladningstid på tre minutter, hvilket giver disse hovedtelefoner store pluspoint. Som sædvanlig er støjreduktionen bedst i klassen, og de understøtter også Sonys 360 Reality Audio-format til rumlig lyd samt LDAC-codec. Desværre understøtter de ikke længere aptX eller aptX HD, men de er stadig de bedste høretelefoner du kan købe.
Læs hele vores anmeldelse af: Sony WH-1000XM5 (Åbner i nyt vindue)
Tjek TechRadars udførlige guides til de bedste høretelefoner, du kan købe i dag:
- De bedste on-ear-høretelefoner (Åbner i nyt vindue) (på engelsk)
- De bedste over-ear-høretelefoner (Åbner i nyt vindue) (på engelsk)
- De bedste propper (Åbner i nyt vindue) (på engelsk)
- De bedste trådløse høretelefoner (Åbner i nyt vindue)
- De bedste true wireless-høretelefoner (Åbner i nyt vindue)
- De bedste trådløse propper (Åbner i nyt vindue)
- De bedste noise-cancelling-høretelefoner (Åbner i nyt vindue)
- De bedste høretelefoner til svømning (Åbner i nyt vindue) (på engelsk)
- De bedste Sony-høretelefoner (Åbner i nyt vindue) (på engelsk)
- De bedste Bose-høretelefoner (Åbner i nyt vindue) (på engelsk)
- De bedste Audio-Technica-høretelefoner (Åbner i nyt vindue) (på engelsk)
SoundMagic E11BT leverer fremragende lyd og et stilfuldt design, og til denne pris er der ikke meget at klage over.
De er behagelige at have i ørerne takket være de ergonomisk designede ørespidser, og de har en flad ledning, der ikke vil være irriterende om halsen, mens du har brug for dem. Det er også positivt, at de er udstyret med IPX4-certificering, så du kan være sikker på, at de kan tåle sved og fugt.
Læs vores anmeldelse af: SoundMagic E11BT (Åbner i nyt vindue)
Efter at have tilbragt et par uger med begge 1More Triple Driver In-Ear Headphones blev vi blæst væk af den store værdi for pengene, som de repræsenterer - derfor er de de bedste hovedtelefoner til dem, der kan lide høretelefoner med kabel.
For kun 100$ (ca. 600kr.) er det svært at komme i tanke om et sæt hovedtelefoner med en bedre lydkvalitet end 1MORE Triple Driver. Hvis du gerne vil have en lille smule mere raffinement, og materialer der føles lidt mere luksusagtige, så er 1MORE Quad Driver (Åbner i nyt vindue) stadig et fund, selvom de koster det dobbelte af 1MORE Triple Driver
Der er næsten umuligt at sætte en finger på noget ved Triple Driver hovedtelefonerne; gummikablerne er småirriterende og plastikfjernbetjeningen føles lidt legetøjsagtig, men det er altså petitesser, for til den pris er det umuligt at gøre det meget bedre end 1MORE Triple Driver høretelefonerne
Læs den fulde anmeldelse: 1More Triple Driver In-Ear Headphone (Åbner i nyt vindue) (på engelsk)
Hvis du leder efter et sæt trådløse hovedtelefoner med aktiv støjdæmpning og du ikke vil betale en bondegård, er Bowers & Wilkins PX7 (Åbner i nyt vindue) værd at overveje. Titlen på de bedste trådløse hovedtelefoner går naturligvis stadig til Sony WH-1000XM4, men disse er ikke langt efter.
Med sofistikeret støjdæmpning, forbedret lydkvalitet og et pænt design, kan PX7 give enhver af modellerne på denne liste kamp til stregen.
De understøtter desuden aptX Adaptive for forbedret stabilitet og latenstid mellem hovedtelefonerne og din enhed, såvel som streaming af aptX HD i høj kvalitet (24 bit). Af denne årsag er de de bedste hovedtelefoner, hvis du leder efter et godt all-round par.
Læs hele anmeldelsen: Bowers & Wilkins PX7 Wireless Headphones (Åbner i nyt vindue) (på engelsk)
I årevis var Plantronics BackBeat Pro 2 (Åbner i nyt vindue) været blandt vores foretrukne trådløse hovedtelefoner (Åbner i nyt vindue) på grund af deres fremragende lyd, byggekvalitet og funktioner. Desværre var de også temmelig dyre.
Nu har Plantronics lanceret sine strålende Plantronics BackBeat Go 810 (Åbner i nyt vindue), der ikke har samme luksuriøse materialer, men som lyder næsten identisk med sin dyrere forgænger - og så har de et lige så elegant design.
Med det i tankerne er BackBeat Go 810 de bedste hovedtelefoner til dem, der ønsker trådløs forbindelse uden den høje pris.
Læs hele anmeldelsen: Plantronics BackBeat Go 810 (Åbner i nyt vindue) (på engelsk)
Sony har været førende inden for trådløse hovedtelefoner i nogen tid nu, og med WF-1000XM4 understreger de deres position med et par ørepropper, der kombinerer topydelse, komfort og byggekvalitet mere effektivt end nogensinde før.
Den nye udgave bringer også nok forbedringer og nyttige funktioner, sammenlignet med sin forgænger WF-1000XM3, til at det er værd at opgradere, selvom prisen er højere.
Der er propper, der leverer endnu bedre på visse områder, såsom støjreduktion, men ingen slår disse, når man ser på dem som en samlet pakke.
Læs hele vores anmeldelse af: Sony WF-1000XM4
Hvis Sony WH-1000XM4 er den sande konge af støjreducerende hovedtelefoner, er Bose Noise Cancelling Headphones 700 den næste i rækken til tronen - og for at tilbyde et alternativ har vi medtaget dem på denne liste.
Ved at anvende støjreduktion til både telefonopkald og musik har Bose gjort store fremskridt inden for støjreducerende hovedtelefoner. Lydkvaliteten er unægtelig god med en levende, livlig karakter og et velafbalanceret lydbillede.
Hvis du prøver at beslutte dig mellem at købe Sony WH-1000XM4'erne og Bose Noise Cancelling Headphones 700, vil vi anbefale at vælge førstnævnte på grund af den lavere pris og den bedre batterilevetid - de var ikke uden grund de bedste hovedtelefoner da de kom på markedet i 2021. Når det er sagt, ville du ikke begå en fejl, hvis du valgte Bose i stedet (og vi ville ikke bebrejde dig, hvis du gjorde det) - de lyder fantastisk, ser fantastiske ud, og støjreduktionen er helt utrolig.
Læs hele anmeldelsen: Bose Noise Cancelling Headphones 700 (Åbner i nyt vindue)
AKG N60NC scorede godt i vores test med 4,5 ud af 5 stjerner, og nu hvor prisen er faldet, er de blevet et endnu bedre køb.
Støjreduktionen er meget god, ligesom andre AKG-hovedtelefoner leverer de kraftig bas uden at overdøve mellemtone og diskant. Ikke mindst er de komfortable – forudsat at du kan lide on-ear typer høretelefoner, selvfølgelig.
Batteritiden er også relativt god prisen taget i betragtning, med 15 timers brug mellem hver opladning via bluetooth. Bruger du dem med ledning, får du hele 30 timers brug med støjreduktion.
Læs vores anmeldelse af AKG N60NC (Åbner i nyt vindue)
Det er Bose's andet forsøg på et sæt ægte trådløse hovedtelefoner, og Bose QuietComfort Earbuds er langt bedre end de ældre SoundSport Free. Ikke alene er designet meget bedre, men støjreduktionen er også eksemplarisk. Lydkvaliteten er også rigtig god - om end en smule mindre bastant sammenlignet med Sony - med en fantastisk klarhed. Disse støjreducerende øretelefoner er også utroligt komfortable og velafbalancerede på trods af deres voluminøse formfaktor.
Læs hele anmeldelsen: Bose QuietComfort Earbuds (på engelsk)
For bare 500 kr giver Jabra dig Bluetooth forbindelse, 40 millimeters dynamiske elementer med fuld rækkevidde og flere fysiske kontrolknapper, alt sammen pakket ned i en trådløs on-ear-ramme. Efterlignet læder og memory foam kombineret med en knirkefri plast giver komfortabel pasform (selvom selve ørepuderne absorberer varme fra ørene temmelig hurtigt og sender dem tilbage lige så stærkt).
Stemmekontrol får du fra Amazon Alexa, Google Assistant (Åbner i nyt vindue) eller Siri. Jabras app, Sound+, giver dig desuden en kort lydprøve for at etablere et standardniveau for EQ-indstillinger, så de passer bedst muligt til dine ører. Efter billige hovedtelefoners standard, er Elite 45h enormt rig på funktioner.
Læs den fulde anmeldelse: Jabra Elite 45h (Åbner i nyt vindue) (på engelsk)
Det er næsten ikke til at tro, at trådløse høretelefoner kan være så billige, og samtidig levere god lyd, en USB-C-port og 35 timers batteritid.
Der er naturligvis indgået nogle kompromiser for at kunne sælge dem til denne pris, men heldigvis er ingen af disse særligt problematiske. Fraværet af en analog lydudgang afspejler det samme fravær i de fleste moderne mobiltelefoner, og det lette plastikdesign bidrager kun til bærbarhed og komfort.
De lyder naturligvis ikke på niveau med WH-1000XM4, men den overgår stadig, hvad du forventer til denne pris med en god margin.
Læs hele anmeldelsen: Sony WH-CH510 (Åbner i nyt vindue)
Mens Beyerdynamic muligvis ikke er så kendt som sin tyske bror, Sennheiser, har lydfirmaet en historie med at skabe nogle af det bedste spillende lydudstyr på markedet.
Som eksempel har vi her Beyerdynamic DT 1990 Pro (Åbner i nyt vindue), en åben version af Beyerdynamic DT 1770 Pro (Åbner i nyt vindue), som vandt vores Editor’s Choice-pris for deres gode lyd, design og værdi for pengene. Begge hovedtelefoner har nogenlunde samme pris, så du finder næppe den ene model til en lavere pris end den anden. Forskellen ligger i lyden.
Da de er åbne, skal DT 1990 Pro bruges derhjemme eller i studiet til seriøs analytisk lytning. Lyd er i stand til at komme ind og ud, men den gode nyhed er, at open-back-designet giver DT 1990 Pro en god følelse af rummelighed. Lydscenen er også ganske bred, hvilket gør det muligt for selv den mest uerfarne lytter at bestemme det nøjagtige sted, hvorfra hvert instrument spiller.
Hvis du har ledt efter et par luksuriøse trofaste kopper, der bruges af nogle af verdens førende lydingeniører, er dette de bedste hovedtelefoner til dig.
Læs hele anmeldelsen: Beyerdynamic DT 1990 Pro (Åbner i nyt vindue) (på engelsk)
JBL er et populært navn i verdenen af hovedtelefoner og Bluetooth-højttalere (Åbner i nyt vindue) - og med rette. Forbrugerne ved hvad de kan forvente af mærket - anstændig lydkvalitet til en anstændig pris.
Det var det, vi også så med JBL Live 650BTNC (Åbner i nyt vindue) sidste år - og nu, klar til at indtage deres plads, har vi JBL Tune 750BTNC (Åbner i nyt vindue), en overlegen efterfølger til 650BTNC et godt men billigt sæt over ear-hovedtelefoner. JBL Tune 750BTNC lyder godt, ser godt ud, og de passer godt. De er pålidelige og nemme at bruge, hvis du kan undvære vandtæthed og et par mindre funktioner - men til denne pris kan man næsten ikke være bekendt at beklage sig.
Læs hele anmeldelsen: JBL Tune 750BTNC (Åbner i nyt vindue) (på engelsk)
Hvis du ignorerer prisen, lyder Focal Stellia (Åbner i nyt vindue) helt fantastisk. Det åbne lydbillede og den detaljerede og præcise behandling af signalet betyder, at de får al musik til at lyde godt.
Når du lytter til sange, som du tror, at du kender ud og ind, vil Stellias præcise adskillels af frekvenserne betyde, at du hører detaljer, som du aldrig har bemærket tidligere.
Er du til minimalistisk hovedtelefondesign, vil det svulstige design på Focal Stellia måske ikke falde i din smag. Dertil er det temmelig klodsede at have på udendørs.
Hvis du er til luksus, vil de læderindbundne kopper, de vævede kabler, de børstede kobberdetaljer og den matchende opbevaringsæske appellere til dig. Denne luksus smitter af på manualen, som er en lille læderindbundet bog, men det er mpske også forventeligt, når du betaler 25.000 kr. for et sæt hovedtelefoner.
Læs hele anmeldelsen: Focal Stellia (Åbner i nyt vindue) (på engelsk)
- Vil du have flere valgmuligheder? Tjek vores guide til de bedste true wireless øresnegle (Åbner i nyt vindue).
Hvad du skal kigge efter
Det kan være en svær beslutning at vælge de rigtige hovedtelefoner - men det behøver det ikke at være, hvis du kigger efter nogle få vigtige funktioner.
Frem for alt er lydkvaliteten det vigtigste at kigge efter. Det betyder ikke, at du skal købe de dyreste audiofile hovedtelefoner på markedet; det betyder blot, at du bør have en idé om, hvilken slags lyd du kan lide.
Hvordan du definerer god lydkvalitet afhænger af din personlige smag. Kan du lide en varm, velafrundet lyd, eller foretrækker du ultra high-fidelity, hvor du kan høre hver eneste detalje i din musik? Er du dedikeret til bassen eller klassisk musik-junkie? Ønsker du aktiv støjreduktion (ANC) for at overdøve omgivende støj?
Det er også vigtigt at overveje lydbilledet som helhed; hvis du elsker en bred, åben lyd, skal du prøve et par hovedtelefoner med åben bagside. Er du bekymret for lydspild, når du er i selskab med andre? Prøv et par høretelefoner med lukket bagside og en sikker pasform, så du ikke længere kan høre din musik forstyrre folk omkring dig.
Du bør også tænke på, hvad du skal bruge dine nye hovedtelefoner til; hvis du har brug for lydspor til din træning, bør du kigge på de bedste hovedtelefoner, der er specielt designet til løb eller svømning.
Det kan også betale sig at overveje prisen. Du behøver ikke at tømme din bankkonto, når du køber de bedste hovedtelefoner til dig, hvilket vores guide til de bedste billige hovedtelefoner i 2022 viser.
Hvilken type høretelefoner er de rigtige til dig?
Der findes en række forskellige typer hovedtelefoner, som alle har lidt forskellige designs og sidder på hovedet på forskellige måder. Lad os tage et kig på de vigtigste typer hovedtelefoner, så du kan finde de rigtige hovedtelefoner til dig.
In-ear-hovedtelefoner, der også kaldes ørepropper eller øretelefoner, er normalt den billigste og nemmeste måde at pumpe lyd ind i dine ører på.
Høretelefoner hviler i eller lige uden for øregangen og skaber en tæt forsegling, der holder luften ude og lyden inde. Sammenlignet med andre typer hovedtelefoner er disse de mest diskrete, du kan finde. Deres lille formfaktor gør dem også til kongen/dronningen af bærbarhed og det bedste valg for sportsfolk.
On-ear-hovedtelefoner sidder lidt anderledes på dit hoved. I stedet for at omslutte dine ører med en blød pude skaber on-ear-hovedtelefoner en let, åndbar forsegling omkring dit øre. Støjisoleringen er derfor langt mindre effektiv end in-ear- eller over-ear-hovedtelefoner. Dette kan være en dealbreaker for nogle, men der er store fordele at overveje her.
On-ear-hovedtelefoner er normalt mere bærbare end deres over-ear-brødre, de er attraktive for rejsende og er gode hovedtelefoner til fitnessbrug. Det er også mere sikkert at gå en tur eller jogge rundt i byen, da du kan høre trafikken og være opmærksom på potentielle farer.
Over-ear-hovedtelefoner giver generelt en større fylde og dybde i lyden, hvilket gør det lettere for lytteren at skelne instrumenter og lyde fra hinanden. Derudover går over-ear-hovedtelefoner eller cirkumaurale hovedtelefoner rundt om øret og har en generøs polstring.
Trådløse hovedtelefoner kan opdeles i tre forskellige kategorier: trådløse høretelefoner, der er forbundet via et nakkebånd, trådløse on-ear-hovedtelefoner og trådløse over-ear-hovedtelefoner - alle er batteridrevne og bruger Bluetooth til at oprette forbindelse til din smartphone, bærbare computer, bærbare musikafspiller eller endda din pladespiller.
For trådløse over-ear- og on-ear-modeller mister du blot ledningen, der forbinder dem med din enhed. Ellers ser de stort set ligesådan ud som et par almindelige kabelbåndshøretelefoner og giver dig den støjisolerende evne, som over-ear-høretelefoner har, uden du behøver besværlige ledninger til at forbinde dem til din enhed.
Trådløse in-ear-modeller, øretelefoner eller ørepropper (afhængigt af dit foretrukne sprogbrug) har et nakkebånd, der forbinder hver enkelt øreprop, hvilket gør dem ideelle til løbere, der ønsker friheden ved en trådløs forbindelse men sikkerheden ved en ledning, der holder deres ørepropper fast om halsen.
Ægte trådløse øretelefoner har derimod ingen ledning overhovedet; ingen ledninger, der kan sidde fast i din lynlås, og intet der holder de enkelte øretelefoner forbundet med hinanden. For nogle betyder det ægte frihed, for andre betyder ægte trådløse øretelefoner uden bånd konstant fare for at miste deres dyre audiosæt i afløbet - eller forfærdelige forbindelser.
Det sidste er i det mindste ændret nu - takket være fremskridt inden for Bluetooth-teknologi som aptX HD har de bedste ægte trådløse øretelefoner aldrig lydt bedre.
Disse fremskridt har også banet vejen for, at ægte trådløse øretelefoner kan dominere audiomarkedet. Du behøver blot at se på populariteten af Apple AirPods (2019), Beats Powerbeats Pro og Samsung Galaxy Buds for at forstå, hvor succesfuldt det ægte trådløse marked er blevet i de seneste år.
Selvom disse i udseende minder meget om over-ear hovedtelefoner, så sidder de lidt anerledes på hovedet. I stedet for at omslutte dine øre med en blød pude så lægger on-ear hovedtelefoner sig let og mindre lufttæt om dine øre.r Dette medfører en ringere isolering end på in-ear og over-ear hovedtelefoner, og det kan være en afgørende ulempe for nogle, men der er også store fordele ved on-ear hovedtelefoner, som er værd at tage i betragtning.
On-ear hovedtelefoner er typisk nemmere at have med rundt end over-ear, hvilket gør dem særdeles velegnede til rejsende og fitness-folket. Disse hovedtelefoner er også sikrere at bruge, når du vil løbe eller gå en tur, da du nemmere kan høre trafikken og opsnappe potentielle farer.