Glorious Gaming lancerer fire mus til kræsne gamere

Glorious Gaming O2 Pro
Glorious Gaming O2Pro (Foto: Glorious Gaming)

Glorious Gaming, har lanceret fire nye mus, som alle bygger videre på firmaets tidligere, prisbelønnede gaming-favoritter. De nye Model O 2 PRO, Model O 2 PRO 4K/8KHz Edition, Model D 2 PRO, og Model D 2 PRO 4K/8KHz Edition er alle i handlen nu.

De nye Model O 2 PRO og D 2 PRO forfiner de bedste elementer fra to af de mest populære gaming-mus på markedet, hvilket betyder, at Model O fortsat gør brug af et ambidekstralt design (optimeret til ”claw”- og ”fingertip”-greb), mens Model D er optimeret til højrehåndede gamere og ”palm”-greb. Den interne hardware er blevet nyfortolket helt fra bunden for at give kompetitive gamere og entusiaster en topklasseydelse. Til det formål har Glorious Gaming designet helt nye optiske switches, der er op til fem gange hurtigere end normale mekaniske switches, og som sørger for, at hvert klik registreres øjeblikkeligt.

Alle mus har switche, der er designet til at kunne bruges op til 100 millioner gange, hvilket i kombination med en vægt på helt ned til 57 gram, samt en batterilevetid på op til 80 timer, sikrer en gnidningsfri, præcis oplevelse hvor man uforstyrret kan fokusere kræfterne på at vinde den næste kamp.

Glorious Gaming Model D 2 Pro

Glorious Gaming Model D 2 Pro (Image credit: Glorious Gaming)

4K/8K-varianter til de allermest krævende

For de der ønsker den mest ekstreme ydelse og den største fordel på de digitale slagmarker annoncerer Glorious Gaming i dag også 4K/8KHz-varianter af O 2 PRO- og D 2 PRO-musene, der begge sikrer den hurtigst mulige forbindelse mellem computer og gamer. Med hurtigere polling rates end størstedelen af andre gaming-mus på markedet understøtter 4K/8KHz-versionerne trådløse polling rates op til 2.000-4.000Hz, og kablede polling rates op til 8.000Hz.

Mange gamere ønsker selv at tilpasse deres gaming-udstyr ned til mindste detalje, og derfor har Glorious Gaming også sørget for, at den dedikerede Core-softwarepakke tilbyder alle brugere fuld fleksibilitet. Med O 2 PRO og D 2 PRO betyder det blandt andet, at hver af de seks knapper kan remappes, samt at DPI’en kan finindstilles mellem 100 og 26.000 DPI, for at sikre at musen tilpasser sig brugeren og ikke omvendt.

”Hos Glorious Gaming har vi altid stræbet efter kompromisløst at sikre den bedste ydelse og største fleksibilitet med vores produkter. Det er et mål, der i særdeleshed har gjort sig gældende under tilblivelsen af vores nye PRO-mus, og vi er stolte af igen at skubbe til rammerne for ydelse, ergonomi og kvalitet inden for mus til et af de mest krævende og fortjenende publikummer,” siger Shazim Mohammad, grundlægger af Glorious Gaming.

Model O 2 PRO og Model D 2 PRO sælges til 879 kroner, mens Model O 2 PRO 4K/8KHz Edition og Model D 2 PRO 4K/8KHz Edition sælges til 1.099 kroner og kan købes nu fra Gloriousgaming.com samt Proshop.dk og udvalgte forhandlere.

Glorious Gaming Model O2 Pro

Glorious Gaming Model O2 Pro (Image credit: Glorious Gaming)

Pris og tilgængelighed

Du kan købe musene hos Gloriousgaming.com samt Proshop.dk og udvalgte forhandlere.

Vejledende udsalgspriser:

Model O 2 PRO 879 kroner.

Model D 2 PRO 879 kroner.

Model O 2 PRO 4K/8KHz Edition 1.099 kroner.

Model D 2 PRO 4K/8KHz Edition 1.099 kroner.

Peter Hoffmann
Redaktør TechRadar Danmark

Peter er journalist og har arbejdet som tech-journalist på forskellige tech-medier. Samlet set har han beskæftiget sig professionelt med tech og forbrugerelektronik siden 1996. Peter interesserer sig for mange forskellige områder inden for forbrugerelektronik. Han er vild med lyd – både høretelefoner og højttalere i alle mulige afskygninger. Men han kan også bruge rigtig langt tid på at teste mobiltelefoner og computere. Samtidig er han altid på udkig efter sære og skæve produkter, der kan være interessante at kigge nærmere på, selv om de måske ikke passer ind i de traditionelle produktgrupper.

TOPICS