NENT Group og Bundeliga International har indgået en aftale om en forlængelse af de eksklusive rettigheder til Bundesliga indtil 2029. Aftalen betyder, at man på Viaplay årligt kan se frem til mere end 300 live-kampe direkte fra Bundesligaen, mens udvalgte kampe ligeledes sendes på TV3-kanalerne.
Aftalen inkluderer også de eksklusive rettigheder til den tyske Super Cup, 2. Bundesliga samt Bundesligaens op- og nedrykningskampe.
- DAZN betaler kassen for Serie A
- Derfor stiger Viaplay-priserne så voldsomt
- Viaplay film: Her er de allerbedste
NENT Groups dækning af Bundesligaen byder på både ekspertanalyser i studiet og danske kommentatorer. Desuden kan man – når verden forhåbentligt vender tilbage til dét, der kan betegnes som mere normale tilstande efter Coronavirus – se frem til den unikke stemning fra mange passionerede fans; Bundesligaen er nemlig én af de mest fanstøttede ligaer i verden.
Danske fodboldstjerner som Thomas Delaney (Borussia Dortmund), Yussuf Poulsen (RB Leipzig) og Robert Skov (TSG Hoffenheim) fører an i Bundesligaens danskerkoloni, mens Bundesligaen også byder på superstjerner som den norske sensation Erling Haaland (Borussia Dortmund), Robert Lewandowki (FC Bayern München) og Thomas Müller (FC Bayern München).