Uhyggeligt rygte: iPhone 13 bliver den dyreste hidtil
Årsag: Chipproducenten TSMC har meldt ud, at de hæver deres priser
Efter de nær astronomiske priser på iPhone 12'eren kunne man måske have næret et (naivt?) håb om, at Apple vil holde lidt igen med prisstigningerne, når iPhone 13'eren lanceres.
Det håb er der netop udført et uhyggeligt attentat på!
Der svirrer nemlig netop nu rygter om, at iPhone 13 kan blive den hidtil dyreste. Det skulle dog skyldes, at producenten TSMC hæver prisen på chips mellem 10 og 20 procent. Det skriver DigiTimes.
Godt nok hæver TSMC angiveligt først priserne pr. 1. januar 2022, men Apple skulle overveje at hæve prisen fra salgsstarten på iPhone 13 i efteråret, da de næsten udelukkende benytter chips fra TSMC.
Apple har traditionen tro ikke kommenteret på rygterne. Så det er noget med at væbne sig med tålmodighed, frygte det værste - og håbe på det bedste.
Få daglig indsigt, inspiration og tilbud i din indbakke
Tilmeld dig de seneste nyheder, anmeldelser, meninger, topteknologiske tilbud og mere.
Michael har arbejdet journalistisk næsten hele sit arbejdsliv - og har i årenes løb beskæftiget sig med online nyhedsmedier, radio, tv, ugeblade, magasiner, musik- og filmjournalistik. Michael har været en del af TechRadar Danmark-teamet siden januar 2021.
Han eeelsker sin iPhone, sin iPad og sin iMac - men på et ikke-religiøst niveau, og er voldsomt nysgerrig på, hvad andre tech-brands kan tilbyde.
Arbejde og hobby mødes i en smuk fusion, når der skal skrives om streamingtjenester og deres indhold, nye premierer på serier, film og spændende dokumentarprogrammer.