IKEA og Sonos er klar med ny Symfonisk-højttaler - og den skal hænge på væggen
Symfonisk-serien af diskrete lydprodukter bliver udvidet med en billederamme med indbygget wi-fi højttaler
IKEA og Sonos har i dag præsenteret deres nyeste højttalere fra deres fælles Symfonisk projekt. Højttaleren er en tilføjelse til Symfonisk-produktserien, som IKEA tidligere har lanceret i samarbejde med Sonos.
Der er tale om en wi-fi højttaler, men i stedet for at ligne en højttaler, er den designet som et maleri, der kan hænge på væggen - vandret eller på højkant. Den er
også udstyret med vibrationsdæmpende ”fødder”, så den kan stå på en reol eller på gulvet.
Når højttaleren kommer i handlen, vil der være to varianter: En hvid og en sort. Frontpanelet på højttaleren er i stof og kan udskiftes, og med tiden er det meningen, at der med tiden skal komme flere frontpaneler at vælge imellem, så man kan tilpasse højttaleren til sin personlige stil.
- Her er de bedste trådløse højttalere på markedet
- Læs vores test af Sonos IKEA Symfonisk
- ... og vores test af IKEA Symfonisk bordlampen
IKEA har ikke selv nævnt en pris på højttaleren i deres pressemeddelelse, men ifølge The Verge dukkede den for et par uger siden et kort øjeblik op på IKEA amerikanske hjemmeside, hvor prisen var sat til 199 dollars.
Under livestreamingen fra IKEAs hovedkvarter den 15. juni blev der nævnt en pris på 249 euro, hvilket svarer til cirka 1.850 kr. Den pris er dog ikke officielt bekræftet fra IKEA.
Målene - som heller ikke er officielt meldt ud, men som også stammer fra IKEAs eget læk - er angivet til 22" x 16" x 2" (H x B x D).
IKEA har ved præsentationen i dag selv meldt ud, at og højttaleren kommer til salg fra den 15. juli, men understreger, at der kan være forskellige lanceringsdatoer lokalt.
Get the best Black Friday deals direct to your inbox, plus news, reviews, and more.
Sign up to be the first to know about unmissable Black Friday deals on top tech, plus get all your favorite TechRadar content.
Takket være samarbejdet med Sonos, kan højttaleren indgå i Sonos-universet på samme måde som både Sonos' egne produkter og resten af Symfonisk serien. Det fremgik også ved præsentationen, at højttaleren kan indgå i et stereo-par, så du kan koble to Symfonisk Frame-højttalere sammen.
Højttaleren har i øvrigt en udgang til strøm, så du kun skal bruge én stikkontakt selv om du hænger flere højttalere op. Ledningen bliver 3,5 meter lang, for at gøre det lettere at nå stikkontakten.
Sonos var også repræsenteret på pressemødet, og fortalte, at det bliver muligt at bruge sine Symfonisk Frame højttalere i et setup sammen med sin Sonos Arc, så man kan lave lækker tv-lyd.
Højttalerne er specielt designet til at kunne sprede lyden i rummet, så det bliver meget spændende, om lyden bliver så lækker og fyldig, som IKEA og Sonos lover.
Ligesom Sonos andre højttalere kan Symfonisk billedrammen streame fra cirka 100 streamingtjenester. Den understøtter også AirPlay 2, så alle kan nyde godt af dem.
God lyd uden grimme højttalere
Dette er ikke første gang Sonos og IKEA har gått sammen om å lage trådløse høyttalere som ser ut som møbler. I 2019 lanserte selskapene en bookshelf-højttaler og en Symfonisk Bordlampe-højttaler.
De to højttalere er skabt til at være diskrete, så man kan få god lyd uden grimme og store højttalere. Det samme gælder Symfonisk Frame. For selv om frontpanelet er skabt til at være synligt, så er højttaleren skjult inde bagved, så den bliver så usynlig som muligt. Kun ledningen viser, at der er tale om mere end bare et stykke grafisk kunst.
Peter er journalist og har arbejdet som tech-journalist på forskellige tech-medier. Samlet set har han beskæftiget sig professionelt med tech og forbrugerelektronik siden 1996. Peter interesserer sig for mange forskellige områder inden for forbrugerelektronik. Han er vild med lyd – både høretelefoner og højttalere i alle mulige afskygninger. Men han kan også bruge rigtig langt tid på at teste mobiltelefoner og computere. Samtidig er han altid på udkig efter sære og skæve produkter, der kan være interessante at kigge nærmere på, selv om de måske ikke passer ind i de traditionelle produktgrupper.