Se videoen: Google åbner grønt datacenter i Danmark til 4,5 mia kr.
Efter to års arbejde har Google åbnet datacenter i Taulov ved Fredericia.
Når du fra i dag bruger Googles tjenester, sker det via et spritnyt, dansk datacenter i Taulov ved Fredericia. Strømmen til datacenteret kommer fra fem solcelleparker, og ifølge Google bliver det et af verdens grønneste datacentre, målt på antallet af timer med grøn strøm.
- Prøv YouTV gratis i en måned
- Google VPN rulles ud, men...
- De nye Google-mobiler kommer nok ikke hos danske mobilselskaber
Kom med rundt om det nye datacenter (Video: Google)
“Datacentre er maskinrummet, der holder Googles tjenester kørende og passer på folks mails og feriebilleder. Men det er faktisk også frontløbere, når det gælder innovation - det er her, vi udvikler de mest energieffektive løsninger og ny, grøn teknologi. Jeg er rigtig glad for, at vi nu er i mål med byggeriet og kan tage datacentret i brug. Og så vil jeg takke Fredericia Kommune for fantastisk samarbejde gennem de seneste år”, siger Googles danske direktør, Malou Aamund, i en pressemeddelelse.
Arbejdet med byggeriet har taget omkring to år, og kostet 4,5 mia. kr. Det giver arbejde til 150 medarbejdere og underleverandører.
Den samlede kapacitet i de fem solcelleparker er 160 megawatt. Det svarer til energiforbruget hos lidt over 100.000 husstande.
Få daglig indsigt, inspiration og tilbud i din indbakke
Tilmeld dig de seneste nyheder, anmeldelser, meninger, topteknologiske tilbud og mere.
Jeg synes elektronik og teknologi er fascinerende fordi det er under konstant udvikling og altid bliver bedre. I min fritid driver jeg en lille webshop og så har jeg skrevet e-bogen bliv journalist.