Google VPN rulles ud... men ikke for alle

VPN by Google One
(Foto: Google)

Googles nye VPN rulles nu ud i USA efter virksomhedens meddelelse i sidste måned om, at avancerede brugere af Google One snart ville kunne få adgang til tjenesten.

Denne gigant blandt søgemaskiner online sagde oprindeligt, at tjenesten ville blive frigjort i de "kommende uger", men nu kun en uge senere er dens nye VPN allerede ved at rulle ud til Android-enheder.

I modsætning til andre VPN-tjenester, hvor brugere tilmelder sig og betaler et månedligt abonnement for at bruge dem, er Google VPN faktisk en del af virksomhedens Google One-pakke, som også inkluderer Google Drive cloud-lagring, Gmail, Google Photos, Google Workspace og 10% tilbagebetaling i Google Store-belønninger og muligheden for at dele abonnementet med op til fem ekstra personer.

Google One byder på abonmmenter med 100 GB, 200 GB, 2 TB og 10 TB, der varierer i pris fra $19,99 pr. år for abonnementet med 100 GB og helt op til $49,99 pr. måned for 10 TB-abonnementet. Hvis man vil have adgang til Google VPN,  skal man dog minimum have abonnementet på 2 TB, som koster ca. $9,99 pr. måned. Priserne kan dog variere mellem lande.

Hvis du gerne vil afprøve Google VPN under den første udrulning, skal man som bruger have enten en Android-enhed eller en Chromebook , som undersøtter Android-app -- og så desuden bo i USA.

Brug af Google VPN i USA

Brugere, der opfylder alle kravene, kan allerede nu bruge Google VPN. Alt, hvad de skal gøre, er at åbne Google One-appen på deres Android-enhed og trykke på fanen "Hjem". Her kan du følge trinnene, indtil din Google VPN er installeret.

Selvom Google VPN i øjeblikket kun er tilgængelig for brugere i USA med Android-enheder, så planlægger Google at udvide tjenesten til andre platforme som iOS og Windows.

Snakken går også på, at tjenesten kommer til andre lande i løbet af de næste måneder. Derfor bliver det spændende at se, hvornår den rammer Danmark!

Via 9to5Google

Anthony Spadafora

After working with the TechRadar Pro team for the last several years, Anthony is now the security and networking editor at Tom’s Guide where he covers everything from data breaches and ransomware gangs to the best way to cover your whole home or business with Wi-Fi. When not writing, you can find him tinkering with PCs and game consoles, managing cables and upgrading his smart home.