Nye Google-produkter: Disse kommer til landet

Googles nye produkter
(Foto: Google)

Google havde travlt med produktpræsentationerne ved lanceringseventet onsdag. Der er nye Pixel-mobiler på vej: Pixel 5 og Pixel 4a 5G, nye højtalere, en ny Chromecast og meget andet. 

Det hele var overstået på en halv time. Desværre må vi kigge langt efter nogle af produkterne herhjemme. Det ser vi nærmere på nu. 

Chromecast med Google tv

Chromecast med Google tv

(Image credit: Google)

Der følger en fjernbetjening med til den nye Chromecast, som kan styres via knapperne, eller du kan snakke til den lille højtaler i bunden af fjernbetjeningen. Med Google tv-funktionen håber tech-giganten bl.a. at gøre det nemmere for dig at samle indhold fra forskellige streamingtjenester. 

I USA kan den allerede bestilles, hvor den, omregnet til danske kroner, koster omkring 316 kr. Desværre kommer den ikke til Danmark endnu. Google håber dog på at bringe produktet til vores breddegrader på et senere tidspunkt. 

Nest Audio 

Nest Audio-højtalere

(Image credit: Google)

Den nye Nest Audio er en kraftfuld afløser for den oprindelige Google Home-højtaler. Og du kan forbinde den med en anden højtaler for at få stereolyd. Google har talt med lydteknikere for at finde ud af, hvad en moderne smart-højtaler skal kunne. Resultatet er dybere bas, højere lydstyrke og mere klar lyd. 

Nest Audio har 50 % mere bas end den oprindelige Google Home. Det skyldes en 19 mm. diskanthøjtaler, der giver klare vokaler og en 75 mm. mid-woofer, som giver bas. Det ydre består af 70 % genbrugt plastik. Ifølge Google har højtaleren en mere klar, fyldig og naturlig lyd.

Højtaleren kan forudbestilles på flere danske webshops i farverne Chalk og Charcoal. Den vejledende pris er 799 kr. - og den kommer i handlen 15. oktober. 

YouTube Music 

Youtube Music

(Image credit: Google)

Google ofrede lidt opmærksomhed på YouTube Music, der har rundet over 70 mio. sange. Sangerinden Selena Gomez fortalte, hvordan hun bruger tjenesten, der har fået flere genrer, flere playlister og mulighed for at vise sangteksterne. Du kan samarbejde med venner om at finde de perfekte numre, og få personlige anbefalinger. 

Google Pixel 4a 5G and Google Pixel 5

To Google Pixel 5

(Image credit: Google)

Et af præsentationens højdepunkter var Google Pixel 4a 5G og Google Pixel 5. 

Pixel 4a 5G er "det bedste fra Pixel 4a tilsat 5G-understøttelse". Den har 6 GB RAM, en større OLED-skærm fra kant til kant, større batteri, ultravidvinkel kamera og 3,5 mm. jackstik. Ja, det er blevet en feature i sig selv. 

Pixel 5 er til de brugere, der vil have lidt mere. I forhold til den billigere 4a 5G er 5'eren vandtæt, har trådløs opladning og 8 GB RAM. Indmaden adskiller sig fra konkurrenterne. Begge Google-mobiler har samme kamera på for- og bagside – et opgraderet ultravidvinkel med HDR+ og nightsight til billeder om aftenen og natten.

Derudover bliver billederne forbedret med kunstig intelligens og stabilisering. Med ekstrem batterisparer kan du forlænge batteritiden med op til 48 timer ved at deaktivere apps, du ikke bruger.  

Som det også var tilfældet med de forrige Pixel-telefoner, ser det umiddelbart ikke ud til, at de kommer til salg hos de danske mobilselskaber. Men de vil formentlig kunne købes på enkelte webshops herhjemme. 

Pixel 5 kommer formentlig til at koste 5.000 kr. + danske skatter og afgifter. 4a 5G kan blive din for omkring 3.000 kr. + skatter og afgifter. 

Night Sight på Google Pixel

(Image credit: Google)

Google Stadia

(Image credit: Google)

Kan du huske Stadia? Som noget nyt får Google Stadia Pro en gratis prøveperiode. Den første måned er gratis - derefter koster det 69 kr. om måneden. 

Adam Vjestica

Adam was formerly TRG's Hardware Editor. A law graduate with an exceptional track record in content creation and online engagement, Adam has penned scintillating copy for various technology sites and also established his very own award-nominated video games website. He’s previously worked at Nintendo of Europe as a Content Marketing Editor and once played Halo 5: Guardians for over 51 hours for charity. He is now an editor at The Shortcut.