Første kig på: Google Stadia

En spilplatform til hvem som helst, hvor som helst.

Hvad er en hands on-anmeldelse?
Stadia på GDC 2019
Image Credit: TechRadar

Tidlig dom

Hvis Google kan udtænke en løsning, som virker til alle og med en prissætning der giver mening, kan det betyde en kæmpe forskel for streaming-tjenester med spil. Microsoft og Sony bør begge være bekymrede for hvad der er på vej.

For

  • +

    Spil kører med Ultra-High-indstillinger

  • +

    Google infrastruktur

  • +

    Ingen nødvendig hardware

Imod

  • -

    Ukendt spilbibliotek

  • -

    Ukendt pris

  • -

    Afhængig af din internetforbindelse

Hvorfor du kan stole på TechRadar Vores ekspert anmeldere bruger timer på at teste og sammenligne produkter og tjenester, så du kan vælge det bedste for dig. Find ud af mere om, hvordan vi tester.

Google har kun lige annonceret sin spil-streaming-tjeneste Stadia og folket er splittet. Nogen siger, at streaming af spil kan være den afgørende faktor, som endelig gør op med det monopol de tre konsolfabrikanter længe har siddet på, imens andre siger, at streaming af spil er alt for nyt og niche-præget, til at det vil blive udbredt til almindelige gamere.

Det til trods er der dog stadig god grund til at være både begejstret og skeptisk i forhold til Googles kommende spil-streaming-tjeneste: Den har potentialet til både at revolutionere måden vi spiller på, takket være en tæt integration med YouTube Gaming og intet behov for hardware, men kan samtidig fejle i stor stil, på samme måde som det var tilfældet med OnLive. 

På nuværende tidspunkt ved ingen hvad vej det vil gå. Men skal vi alligevel komme med et bud, kan vi se på og gå ud fra Googles Stream Beta, som blev tilgængeligt for testere i november, samt den helt nye og forbedrede demo af Stadia, der netop er blevet demonstreret på GDC 2019, hvor vi også fik mulighed for at prøve tjenesten.

Det følgende er derfor vores indtryk af Google Stadia – fordele og ulemper og potentielt set vores forventninger og drømme til fremtiden inden for gaming. 

Lad os så komme i gang! 

Google Stadia opsætning og design

Vi spoler lige tiden tilbage… Google har netop løftet sløret for deres nye spil-streaming-tjeneste kaldet Stadia under Game Developers Conference, som afholdes i denne uge i San Francisco.

Tjenesten benytter Googles egne servere til at lagre og afvikle spil fra, og du kobler dig så til disse, og kan spille hvor end du befinder dig og bogstavelig talt på enhver skærm i huset, herunder din laptop, din desktop, tv, telefon og tablet. Så længe enheden er forbundet til internettet og har hadgang til Chrome, kan du køre Stadia.

Spil på tjenesten er allerede opdateret til den seneste version, hvilket betyder, at du ikke skal vente på opdateringer eller på at spillet er installeret, før du kan komme i gang. Det er fuldstændig som at se en film på Netflix eller at afspille en sang fra Spotify… sådan da.

Google kan nemlig ende med at få problemer, uanset hvor hurtigere deres servere er, idet den overordnede ydelse afhænger af din internetforbindelse. Hvis du kun har 3Mbps ned og mindre end 1Mbps op eller begrænsning på data på omkring 1GB, vil du støde på store problemer. Med problemer menes meget komprimeret vide fuld af artefakter, masser af forsinkelse og værst af alt kan du risikere af blive afkoblet fra selve tjenesten. 

Når det er sagt, taler vi om en streaming-tjeneste fra en af de største tech-virksomheder i verden. Google har server-farme på stort set alle kontinenter (bortset fra Australien og Afrika) og disse spiller en vital rolle i forhold til at mindske forsinkelsen (latency), til et niveau, hvor spillerne ikke vil bemærke det. Det er også værd at notere sig Google komprimerings-, transmissions- og processor-algoritmer, som teoretisk set kan give 4K/60fps- streaming på forbindelser ned til 30Mbps. 

Vi gennemgår hvordan disse tjenester fungerer i den virkelige verden i næste sektion, men før vi gør det, vil vi også berøre hvordan du opdager nye spil på Google Stadia – dette fungerer nemlig anderledes end på nogen anden tjeneste, konsol eller platform, som vi kender i dag.

Du kommer primært til at opdage nye spil igennem YouTube – enten via dine yndlings-steramere, som du nu kan spille sammen med i en funktion kaldet Crowd Play, igennem et Google-link til en vens spil kaldet State Share eller via reklamer, som lader dig spille spille ved at trykke på et link i en YouTube-video. Målet her er at nå til et punkt, hvor du ser et spil på YouTube og med det samme kan hoppe ind i spillet på Stadia.

Dette er markant anderledes, i forhold til hvad vi har set før, og kan meget vel appellere til næste generation af gamere, som er vokset op med streamere på YouTube og gerne vil spille sammen med dem. 

Image Credit: TechRadar

Image Credit: TechRadar

Stadia-spil, hardware og ydelse

Nu tænker du sikkert hvilke spil du kan spille på Stadia. Indtil videre er svaret Assassin’s Creed Odyssey og DOOM Eternal. Punktum!

Men dette er årsagen til, at Google netop har valgt Game Developers Conference som lanceringsplatform for Stadia – så de kan finde udviklere og fylde biblioteket op, uden at tømme kufferten fors treaming-rettigheder.

De fleste af de Google-repræsentanter, som vi talte med, sagde, at der ikke var mere at sige om spillene på platformen på nuværende tidspunkt, og at vi blot må vente og se, hvilke spil der bliver annonceret under et event senere på året.

Imens vi venter på, at Google annoncerer flere samarbejdspartnere, kan vi slukke tørsten med et stykke kompatibel hardware i form af Stadia Controller. Du behøver ikke nødvendigvis denne klump plastik - eller andre – for at kunne spil på Stadia, men den giver dig dog adgang til det meste, som platformen vil byde på.

Image Credit: TechRadar

Image Credit: TechRadar

Den særlige controller har en dedikeret Google Assistant-knap, som kan give adgang til guides og gennemgang af spillene imens du spiller, en Share-knap, som får Google til at sende en identisk version af dit spil til YouTube i 4K-opløsning, som du så senere kan se, dele med dine venner eller dele via YouTube Gaming-fællesskabet.

Fordi controlleren tilføjer mere værdi og ikke er strengt nødvendig, kræver Stadig ingen anden hardware for at fungere – du vil kunne bruge enhver controller, som du lige har liggende, men kan naturligvis også bruge mus og tastatur, hvis du foretrækker dette. 

Til vores demo måtte vi nøjes med controlleren. Google tilbød korte demonstrationer af softwaren under GDC. Det var først til mølle. VI stillede os i kø og fik pludselig stukket en Logitech-controller, som var forbundet til en laptop, som var forbundet via HDMI til et tv, i hånden. Vi blev fortalt, at den bærbare var forbundet til en lokal IP-adresse med en ikke specificeret hastighed. Men tro os – det var ikke den slags hastighed du kan få derhjemme.

Image Credit: TechRadar

Image Credit: TechRadar

Det eneste tilgængelige spil var Assassin’s Creed Odyssey – samme spil som Google brugte til at teste tjenesten tilbage i november. Oplevelsen var markant bedre end vi husker den, med mindre komprimering og færre tabte frames. 

Der var en anelse forsinkelse på forbindelsen, men dette kan skyldes travlhed på netværket, som alle var forbundet til. Det absurde var, at havde man givet en gamer bind for øjnene og placeret denne i et rum uden at fortælle, at spillet blev afviklet på en server langt langt væk, ville de fleste ikke have troet det. Det eneste de ville kunne se, var et næsten nyt spil fra 2018, som blev afviklet med de højeste indstillinger i 1080p/60 billeder i sekundet. De havde måske løftet et øjenbryn eller to, da Stadia tabte et par frames, men det kan også ske på en konsol eller PC, når denne er under pres. Så godt var det. Og dette var kun i 1080p/60fps. 

Ifølge Google vil DOOM Eternal kunne nå 4K/60 med HDR og tjenesten har båndbredde nok til at kunne nå helt op på 4K/120 og sågar 8K/60. 

Fordi det hele afvikles på high-end-servere i skyen, som kan opgraderes af Google, hvis de finder det nødvendigt, vil den eneste hardware-begrænsning i tjenesten ligge i den skærm, som du spiller på.

Image Credit: TechRadar

Image Credit: TechRadar

Tidlig dom

Det er let at sidde her og kritisere hvordan en streaming-tjeneste vil fungere, når den engang slippes løs, og komme med skrækscenarier hvor ydelsen ikke vil leve op til Googles forventninger. Det er også let at være helt oppe at ringe, uden at ane hvad tjenesten kommer til at koste, hvilke spil man vil kunne spille samt hvordan det vil fungere uden for et messecenter med en vanvittig hurtig netforbindelse.

Vi må derfor efterlade jer med både et optimistisk og skeptisk synspunkt: Hvis Google formår at få systemet til at fungere for alle og til en pris, der giver mening, kan det betyde en kæmpe forskel for spil-streaming-tjenester. Microsoft og Sony bør være meget bekymrede omkring hvad der er på vej. 

Stadia lanceres i USA, Canada, Storbritannien og det meste af Europa senere i 2019.

  • Vil du allerede streame spil i dag? tjek vores anmeldelse af PlayStation Now
TOPICS
Nick Pino

Nick Pino is Managing Editor, TV and AV for TechRadar's sister site, Tom's Guide. Previously, he was the Senior Editor of Home Entertainment at TechRadar, covering TVs, headphones, speakers, video games, VR and streaming devices. He's also written for GamesRadar+, Official Xbox Magazine, PC Gamer and other outlets over the last decade, and he has a degree in computer science he's not using if anyone wants it.

Hvad er en hands on-anmeldelse?

”Hands on-anmeldelser” er journalistens førstehåndsindtryk af et produkt og baseret på, at vedkommende har brugt noget tid på dette. Det kan være nogle få øjeblikke eller et par timer. Det vigtige er, at vi personligt har haft mulighed for at røre ved produktet og kan give et indtryk af, hvordan det er i brug, selvom dette stadig er med forbehold. For mere information henviser vi til TechRadar's Reviews Guarantee.