Kan du huske Windows 365? Nu er der masser af opdateringer på vej
Microsoft forbereder en masse nye funktioner til Windows 365
Microsoft arbejder på en lang række opdateringer til virtualiseringstjenesten Windows 365.
Som afsløret i en række opslag i oversigten over Windows 365, får Windows 365-kunder snart en lang række nye muligheder som bl.a. yderligere gendannelses- og klargøringsværktøjer til understøttelse af enkeltlogon (SSO) og mere.
Tidslinjerne for udgivelserne varierer fra funktion til funktion, men nogle skulle være klar til forhåndsvisning allerede i marts 2022. Andre er først planlagt til lancering i slutningen af året.
Windows 365 friskes op
Windows 365 blev lanceret i juli 2021 og er en virtuel computer-tjeneste, der giver brugere mulighed for at streame et Windows-skrivebord på alle slags enheder, også på enheder, der kører på macOS, Linux og Android.
I stedet for at udstyre medarbejdere med ny Windows 11-kompatibel hardware, kan virksomheder levere en række såkaldte Cloud-computere, der er tilgængelige i forskellige konfigurationer afhængigt af, hvilken ydeevne lagerplads, der er brug for.
Selvom Windows 365 skabte lidt røre under lanceringen, har udrulning af de forskellige funktioner siden hen gået ganske smertefrit, og det er temmelig ukarakteristisk for Microsoft. De seneste opslag i oversigten over Microsoft 365 viser tydeligt, at virksomheden lægger fokus på at udvide sin nye virtualiseringstjeneste.
De nye Windows 365-funktioner kan inddeles i forskellige temaer. Microsoft planlægger fx at rulle et udvalg af nye faciliteter ud, der relaterer til datagendannelse. Det gælder bl.a. muligheden for at gendanne cloud-computeren fra et gendannelsespunkt, gendanne implementeringer fra et andet datacenter i tilfælde af afbrydelser og oprette manuelle gendannelsespunkter.
Vil du have flere Pro-nyheder? Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Tilmeld dig til TechRadar Pro-nyhedsbrevet for at få alle de bedste nyheder, synspunkter, funktioner og vejledninger, som din virksomhed har brug for for at få succes!
Når det kommer til nye klargøringsmuligheder, får administratorer snart mulighed for at konfigurere Cloud-computere til at køre på et bestemt sprog fra opstart, samt konfigurering af advarsler og meddelelser for hver bruger.
Sidst men ikke mindst får Windows 365 også snart nye faciliteter til identitetsstyring, hvor brugerne får mulighed for at bruge Azure AD enkeltlogon, der gør det nemmere at logge på deres Cloud-computere.
- Se også vores liste over de bedste virtuelle desktop-tjenester her (Artiklen er på Engelsk)
Vivi har flere års erfaring inden for en bred vifte af emner og arbejdet for højt profilerede virksomheder i bl.a. tech-branchen med fokus på nyheder, anmeldelser, guides og idéer til problemløsninger. Hun elsker at være i stand til at hjælpe folk med at finde måder og produkter, der gør livet lidt lettere i hverdagen. Vivi har arbejdet det meste af sit liv i musik- og underholdningsbranchen. Hun har stor passion for alt, hvad der har med musik og film at gøre, og streaming ligger højt på listen over hendes interesser.
- Joel KhaliliNews and Features Editor