Den amerikanske telekommunikationsvirksomhed AT&T har indgået en aftale om at forene indholdsenheden WarnerMedia med Discovery, for at skabe en mediegigant med en virksomhedsværdi på 150 mia. dollar.
Det skriver Financial Times.
Streaming-aftalen kommer til at fusionere AT&T, som har en af Hollywoods mest værdifulde kataloger, der blandt andet spænder over Warner Bros, HBO og CNN med rivalen Discovery.
Aftalen skal ses i lyset af flere store medie- og teknologivirksomheders forsøg på at få en del af fremtidens streaming-underholdning, hvor Netflix i flere år har været stærkt dominerende, skriver Financial Times.
Allerede i 2019 var den administrerende direktør for AT&T, John Stankey, og Discoverys topchef, David Zaslav, ifølge avisen i forhandlinger om at kombinere selskabernes programmer til én enkel streamingtjeneste, hvorefter planen blev skrottet.
Warner Media har HBO Max som blev lanceret i USA for et år siden og som lanceres i Danmark senere i år. Discovery lancerede deres Discovery+ tjeneste her i starten af 2021.