Google bøjer sig! Åbner for frit valg

Google
(Foto: Google)

Europæiske brugere af Android-telefoner, skal fremover kunne fravælge Google som automatisk søgefunktion i telefonen.

Google foretager ændringen efter yderligere pres fra EU-Kommissionen. Kravet var, at Android-brugerne skulle have frit valg, så de ikke er fastlåst til Googles søgemaskine.

Valgmulighederne udbygges yderligere fra september, skriver Reuters. Hidtil har der kun været fire valgmuligheder, som kunne være forskellige i hvert EU-land.

Ændringerne glæder Gabriel Weinberg, CEO i DuckDuckGo. På Twitter skriver han, at Google nu gør, hvad de skulle have gjort for tre år siden, da de nuværende ændringer blev indført – at give brugerne frit valg af søgemaskiner på Android. Det rapporterer meremobil.dk

TOPICS
Michael Kilschow Hansen
Redaktør / Nyhedsjournalist

Michael har arbejdet journalistisk næsten hele sit arbejdsliv - og har i årenes løb beskæftiget sig med online nyhedsmedier, radio, tv, ugeblade, magasiner, musik- og filmjournalistik. Michael har været en del af TechRadar Danmark-teamet siden januar 2021. 

Han eeelsker sin iPhone, sin iPad og sin iMac - men på et ikke-religiøst niveau, og er voldsomt nysgerrig på, hvad andre tech-brands kan tilbyde.

Arbejde og hobby mødes i en smuk fusion, når der skal skrives om streamingtjenester og deres indhold, nye premierer på serier, film og spændende dokumentarprogrammer.