Flot naturserie på Netflix med kendt speaker
Barack Obama lægger stemme til naturserien Fantastiske Nationalparker på Netflix, der har premiere midt i april
Sir David Attenborough ligger solidt placeret på den globale top fem over personer med den mest troværdige, beroligende og genkendelige stemmeføring.
Anderledes kan det næsten ikke være efter at have lagt stemmebånd til BBCs naturudsendelser gennem mere end et halvt århundrede.
Men nu får den 95-årige herre kamp til stregen fra en person, der – i hvert fald blandt mange mennesker i den vestlige verden – rater næsten lige så højt, nemlig Barack Obama.
Den tidligere amerikanske præsident speaker den kommende Netflix-dokumentarserie Fantastiske nationalparker, der har premiere 13. april. Det skriver Computerworld.
- Sådan ser du alle Star Wars film i den rigtige rækkefølge
- De bedste film på Disney Plus
- De bedste serier på Disney Plus
Her følger man gennem fem afsnit livet i nationalparker verden over og hører om, hvordan de spiller en vigtig rolle i forskning og i bevarelse af dyr, planter og uerstattelige økosystemer.
Seriens producer stod blandt andet også bag den meget flotte serie Blue Planet II, så man kan ifølge Computerworld regne med, at både skildpadder, impalaer, dovendyr og hvaler står rimeligt skarpt.
Obama har for øvrigt haft gang i en del medieprojekter, siden han vinkede farvel til Det Hvide Hus.
Få daglig indsigt, inspiration og tilbud i din indbakke
Tilmeld dig de seneste nyheder, anmeldelser, meninger, topteknologiske tilbud og mere.
Foruden et podcast- og bogsamarbejde med Bruce Springsteen har han eksempelvis også stiftet produktionsselskabet Higher Ground Productions sammen med sin kone, Michelle Obama.
Selskabet har en samarbejdsaftale med netop Netflix og er bl.a. i færd med at filmatisere bestselleren Exit West samt med en dokumentar om Tenzing Norgay, der stod for første bestigning af Everest sammen med Edmund Hillary. Det skriver Computerworld.
Se traileren nedenfor:
Michael har arbejdet journalistisk næsten hele sit arbejdsliv - og har i årenes løb beskæftiget sig med online nyhedsmedier, radio, tv, ugeblade, magasiner, musik- og filmjournalistik. Michael har været en del af TechRadar Danmark-teamet siden januar 2021.
Han eeelsker sin iPhone, sin iPad og sin iMac - men på et ikke-religiøst niveau, og er voldsomt nysgerrig på, hvad andre tech-brands kan tilbyde.
Arbejde og hobby mødes i en smuk fusion, når der skal skrives om streamingtjenester og deres indhold, nye premierer på serier, film og spændende dokumentarprogrammer.