Lisa Aschan instruerer ny svensk film for Netflix

TBC
(Foto: Netflix)

Netflix har offentliggjort en ny spillefilm fra den anerkendte producer bag Kastanjemanden og Borgen og udvider dermed den svenske filmpalette. Den endnu unavngivne film er en munter komedie instrueret af Lisa Aschan (Ring til mor) og byder på et stærkt og forfriskende nyt cast, som bl.a. inkluderer Charlotta Björck, Sanna Sundqvist og la Langhammer. 

Produktionen er netop startet i Stockholm. Det svensksprogede drama er en hjertevarm historie med et let strejf af humor og bliver den første Netflix-film produceret af Meta Film Stockholm.

Lisa Aschan, instruktør, siger: "Jeg blev fuldstændig blæst bagover af Maries manuskript. At give det liv har været meget fascinerende og virkelig sjovt.”

Sara bor sammen med sin perfekte kernefamilie – Daniél, deres lille søn, Eliot, og barn nummer to, der snart er på vej. Men deres liv vendes snart på hovedet, og den højgravide Sara står pludselig alene tilbage. Hjælpen dukker fluks op fra en fuldkommen uventet side, da Saras fremmedgjorte storesøster, Linda – en hjælpeløs, umoden voksen med en stor, uberegnelig hund – tilbyder at flytte ind for at hjælpe til. Det er en hjertevarm historie om tilgivelse, familie og søsterskab, som både får dig til at græde og grine.

Meta Louise Foldager Sørensen, executive producer og CEO i Meta Film, siger: “Vi er stolte af og glade for at kunne offentliggøre vores allerførste spillefilm for Netflix, som forhåbentlig bliver den første af mange. Marie Østerbyes fængslende manuskript slog øjeblikkeligt benene væk under mig, og jeg glæder mig til at se det udvikle sig til en film i Lisa Aschans kyndige hænder.”

Michael Kilschow Hansen
Redaktør / Nyhedsjournalist

Michael har arbejdet journalistisk næsten hele sit arbejdsliv - og har i årenes løb beskæftiget sig med online nyhedsmedier, radio, tv, ugeblade, magasiner, musik- og filmjournalistik. Michael har været en del af TechRadar Danmark-teamet siden januar 2021. 

Han eeelsker sin iPhone, sin iPad og sin iMac - men på et ikke-religiøst niveau, og er voldsomt nysgerrig på, hvad andre tech-brands kan tilbyde.

Arbejde og hobby mødes i en smuk fusion, når der skal skrives om streamingtjenester og deres indhold, nye premierer på serier, film og spændende dokumentarprogrammer.