Danmark skal helt i front med fremtidens 5G-netværk

Der er ingen tvivl om, at de næste par år er meget afgørende for fremtidens digitale udvikling i Danmark. 5G-netværket står for døren, og den seneste tids diskussion om kinesernes indflydelse på det vigtige netværk har gjort, at der er ekstra opmærksomhed på den kommende udrulning.

(OBS: Links i denne artikel kan henvise til sider på engelsk)

Derfor melder regeringen nu ud i en ny handlingsplan, at den lægger stor vægt på, at der skal være en klare og gennemsigtige rammer for teleselskaberne, når 5G skal rulles ud.

Helt konkret vil regeringen sikre, at alle teleselskaberne får den tid, de skal bruge til at teste 5G-netværket. Det skal ske ved at sikre, at de får adgang til frekvenser, hvor de kan teste løs.

"Det er helt afgørende for fremtidens samfund og den teknologiske udvikling, at vi skaber de bedst mulige rammer for, at teleindustrien kan få sat gang i udrulningen og anvendelsen af det hurtige 5G-net. Danmark skal være med helt fremme, så vi fastholder vækst og arbejdsplader inden for teknologiområdet," siger teleminister Lars Chr. Lilleholt (V) i en pressemeddelelse.

Drivkraft bag Internet of Things

Med den nye handlingsplan vil man sikre, at Danmark er med helt i den digitale front i fremtiden. Og der er ingen tvivl om, at 5G-netværket her spiller en stor rolle. Det er først og fremmest hurtigere og har meget korte svartider, end det 4G-netværk, vi kender i dag.

Hertil kommer, at det kommende netværk skal være drivkraften bag det såkaldte Internet of Things (IoT), hvor verden forventes at blive forbundet via alt fra brødristere til selvkørende biler og hospitalsrobotter.

"Med 5G-nettenes snarlige ankomst er det vitalt, at vi ikke halter efter. Vi skal være med helt fremme i førerfeltet”, siger Lars Chr. Lilleholt.

De nye 5G-net er først og fremmest meget hurtigere, mere pålidelige og har ekstremt korte svartider i forhold til de kendte 4G-net, som de fleste danskere anvender i dag. 

Samtidig vil 5G for alvor kunne styrke udviklingen af Internet of Things (IoT), hvor f.eks. robotter på hospitaler vil kunne hjælpe læger og sygeplejersker med transport af udstyr og blodprøver.

Bag 5G-handlingsplanen står deltagere fra blandt andet teleindustrien, indholdsbranchen, kommuner, regioner og sektorer som transport, IT og landbruget. Planen består af en række handlepunkter, som skal evalueres i 2020.