5G-telefoner: her er de første modeller fra næste generation

5G Phones

Opdatering: Både LG og Huawei har nu bekræftet, at de vil fremvise foldbare telefoner under MWC 2019 i februar. For LGs vedkommende er der tale om LG V50 ThinQ, imens Huaweis vil kunne foldes sammen.

I store dele af verden vil vi i 2019 begynde at se udrulningen af 5G-netværk. De er meget hurtigere end 4G, men du vil ikke kunne bruge dem med din nuværende mobil. Faktisk er det sådan, at størstedelen af nye telefoner som lanceres lige om lidt, heller ikke understøtter femte generation af mobilnetværket.

Det er ikke et kæmpe problem, eftersom 5G-dækningen ikke bliver særlig god foreløbig, men vis du vil fremtidssikre din næste telefon, bør den kunne fungere med 5G.

Chipproducenten Qualcomm afslørede under CES 2019, at de forventer at se over 30 5G-enheder lanceret i 2019, hvoraf de fleste vil være smartphones. 

Hvis du er ivrig efter at hoppe tidligt på 5G-vognen, er der en god chance for, at du får lidt forskelligt at vælge imellem. Med det in mente har vi lavet denne liste med bekræftede modeller samt gode gæt på samme. 

Du kan herunder læse alt hvad vi ved om disse telefoner, inklusiv hvornår og hvor de forventes lanceret. Vi vil løbende opdatere 5G-telefonlisten med nyeste information.

Samsung Galaxy S10 X

Det er et kendt faktum, at Samsung arbejder på en 5G-telefon og rygterne peger på, at deres første 5G-model vil blive en variant af Samsung Galaxy S10, som meget vel kan hedde Samsung Galaxy S10 X.

Dette kan gå hen og blive en af de mest interessante – for ikke at nævne dyreste – 5G-telefoner i 2019. Rygterne peger på en 6.7” skærm, fire kameraer på bagsiden, to kameraer på fronten, et batteri på 5.000mAh og 10GB eller 12GB RAM.

Ifølge rygterne vil Galaxy S10 X blive sat til salg i Sydkorea d. 29. marts og forventes at ramme USA omkring samme tidspunkt, men det tyder ifølge rapporter ikke på, at den udkommer på andre markeder.

Vi håber snart at vide mere, idet den ventes at blive afsløret sammen med resten af Galaxy S10-serien d. 20. februar.

Huawei

Huaweihar bekræftet, at de vil fremvise en foldbar 5G-telefon på MWC 2019 i slutningen af februar.

Intet andet er bekræftet, men det kan ikke komme som nogen overraskelse, eftersom firmaet tidligere har sagt, at de arbejder på en foldbar 5G-telefon.

Deres plan lader dog til at have ændret sig en smule siden 2018, hvor Huawei afslørede at de planlagde at lancere en 5G-telefon i juni 2019.

Kort derefter fortalte en chef til T3, and enten Huawei P30 eller Huawei Mate 30 ville komme til at understøtte 5G, selvom dette ikke stemmer overens med at den vil kunne foldes sammen, hvilket vi forventer af firmaets kommende flagskibstelefoner.

Det vides ikke i hvilke lande Huaweis første 5G-telefon vil blive tilgængelig, men forvent at USA stadig vil blive forbigået, eftersom Huaweis telefoner slet ikke kan fås derovre.

OnePlus

OnePlus har op til flere gange talt om 5G-enheder og de kan ende med at blive en af de første til at lancere én, eftersom firmaet ønsker at være de første til at lancere en 5G-telefon i Europa.

Vi ved endnu ikke om den kommer til Danmark, men der er dog en god chance for det, eftersom OnePlus har et stort fokus på det nordiske og herunder danske marked. Det er endnu uvist præcist hvornår telefonen bliver lanceret, men vi regner med første kvartal af 2019.

Hvis den første 5G-telefon fra OnePlus bliver OnePlus 7, kan vi regne med at se den omkring maj, hvis vi tænker på firmaets tidligere lanceringscyklus, men nogle rygter peger også på, at 5G-telefonen vil blive starten på en ny serie.

Uanset hvilken vej det går, kommer den til at koste mere end almindelige OnePlus-telefoner. Firmaets administrerende direktør har bekræftet en merpris på omkring 200 til 300 amerikanske dollars i forhold til hvad en typisk OnePlus-telefon koster.

LG

LG kunne også blive et af de første firmaer til at lancere en 5G-telefon, efter at have sagt, at de satser på at komme først med en model på det amerikanske marked.

Telefonen vil helt eksklusivt kunne købes hos Sprint og lande på MWC 2019 d. 24. februar. Telefonen indeholder et Snapdragon 855-chipsæt og et 4.000mAh batteri. Dette er bekræftet.

Derudover rygtes det, at dette vil være LG V50 ThinQ og at den vil blive sat til salg i USA og Europa til marts.

V50 ThinQ siges at have en skærm på 6 tommer samt en pris på omkring 1.3 til 1.5 millioner won (ca. 7.600 til 8.800 danske kroner). Der er højst sandsynligt ikke tale om LG G8, eftersom rygter peger på, at denne kun vil understøtte 4G.

Honor

Fordi Huawei allerede arbejder på en 5G-telefon, er det ikke overraskende at høre, at også Honor hopper på 5G-bølgen, idet der er tale om et sub-brand.

Honors direktør har ifølge Android Authority udtalt, at Honor ikke alene vil lancere en 5G-telefon i 2019, men også vil blive de første på markedet med en 5G-model. Konkurrencen i at nå det mål er stor, men det lader til at telefonen kommer snart, selvom vi ikke aner hvor den vil kunne købes.

iPhone 12

Apple vil naturligvis også lancere en 5G-telefon på et tidspunkt, men de er næppe de første til at gøre det.

Rygter antyder, at Apple ikke vil putte 5G i iPhone 11 og i stedet vil vente helt til 202 og iPhone 12, før de prøver kræfter med 5G.

Her i slutningen af januar 2019 tyder alt på, at Apple på nuværende tidspunkt overvejer hvilken 5G-modemleverandør de skal benytte, hvilket yderligere bekræfter, at de har en 5G-telefon i støbeskeen. Den gode nyhed er dog, at når Apple først lancerer deres 5G-iPhone vil den kunne købes overalt, eftersom iPhones sælges i stort set hele verden. 

Motorola

Motorola har valgt en underlig tilgang til 5G, idet vi i stedet for en 5G-telefon vil få en 5G Moto Mod, som vil være kompatibel med den allerede eksisterede Moto Z3.

Vi ved ikke præcis hvornår denne 5G Moto Mod vil udkomme, men en vag antydning peger på tidligt i 2019, hvilket i teorien vil gøre Moto Z3 til en af de første 5G-telefoner, når Modden lanceres. 

Det er her værd at bemærke, at Moto Z3 kun kan fås i USA og er eksklusiv til Verizon, så selvom 5G Moto Mod lander, bliver Motorolas 5G-telefon ikke umiddelbart bredt tilgængelig.

Xiaomi Mi Mix 3

Xiaomi Mi Mix 3 er allerede blevet annonceret, og imens standardversionen ikke understøtter 5G, forventes en 5G model at udkomme i midten af 2019. Den forventes at blive sat til salg i Europa.

Specifikationerne inkluderer et Snapdragon 855-chipsæt, op til 10GB RAM, op til 256GB lagerplads og et batteri på 3.200mAh.

Mi Mix 3 har en skærm på 6.39 tommer (Full HD+) næsten uden kant, et pop-op selfie-kamera, og kamera med to optikker på bagsiden. Selvom der er tale om en high-end-telefon, ventes den at være billigere end de fleste tidlige 5G-modeller.

Oppo

Endnu et firma som satser på at komme først med en 5G-telefon er Oppo. Vi forventer at se noget fra dem tidligt i 2019. 

Tilbage i december viste de sågar en 5G-prototype frem, som indeholdt et Snapdragon 855-chipsæt. Vi ved dog ikke meget andet om telefonen på nuværende tidspunkt og ej heller hvor den vil kunne købes. Det er meget muligt, at den ikke bliver sat til salg på globalt plan, eftersom Oppo ikke fås ret mange steder endnu.

ZTE

ZTE ventes også at lancere en 5G-telefon i 2019, men det bliver næppe en af de første, da firmaet ifølge Android Authority udtaler, at den først kommer i anden halvdel af 2019. 

Vi ved ikke meget andet om telefonen på nuværende tidspunkt.

Vivo

Vivo arbejder også på en 5G-telefon, men indtil videre ved vi ikke meget om den. Det bliver dog ikke en af de første, idet firmaet ifølge GadgetsNow satser på en kommerciel lancering i 2020. 

Vi forventer desuden ikke den vil kunne købes ret mange steder, da Vivo-telefoner i forvejen er svære at få fingre i på vore breddegrader.

James Rogerson

James is a freelance phones, tablets and wearables writer and sub-editor at TechRadar. He has a love for everything ‘smart’, from watches to lights, and can often be found arguing with AI assistants or drowning in the latest apps. James also contributes to 3G.co.uk, 4G.co.uk and 5G.co.uk and has written for T3, Digital Camera World, Clarity Media and others, with work on the web, in print and on TV.