Bitcoin-prisen rammer ny rekord, efter Tesla bekræfter køb på 1,5 mia. dollars

Bitcoin
(Foto: Shutterstock / REDPIXEL.PL)

I en ny indberetning til US Securities and Exchange Commission (SEC) har Tesla annonceret, at det har købt bitcoin til en værdi af 1,5 mia. amerikanske dollars, og det har nu gjort, at prisen på denne kryptovaluta er gået op over 40.000 USD pr. mønt.

Ifølge denne indberetning tilkendergiver den amerikanske bilproducent, at den har opdateret sin investeringspolitik i januar for at give virksomheden "mere fleksibilitet til yderligere at diversificere og maksimere afkastet" på sine kontanter. Som en del af denne nye politik planlægger Tesla at investere en del af sine likviditetsreserver i "digitale aktiver, guldmarked, guldbørshandlede fonde og andre aktiver som specificeret i fremtiden".

Ud over købet på af bitcoin til 1,5 mia. USD afslørede Tesla også, at virksomheden snart begynder at acceptere betalinger i kryptovalutaen for sine produkter i et begrænset omfang. Det gør dem til den første bilproducent, som tager denne beslutning. Virksomheden har købt bitcoin, som er med til at give den likviditet, som er nødvendig, når den vil modtage kryptovalutabetalinger.

Kryptovaluta: Et skub i den rigtige retning

Ved udgangen af sidste år havde Tesla over 19 mia. USD i kontanter og kontantekvivalenter i henhold til det fjerde kvartal og hele års økonomiske resultater, hvilket gør købet af  1,5 mia. USD i bitcoin til en enorm investering.

Efter selskabets offentliggørelse steg Bitcoin til nye højder og opnåede en pris på 45.000 USD. På samme tid steg værdien af selskabets aktier med over 2 % efter udmelding.

Teslas administrerende direktør Elon Musk har længe været en tilhænger af kryptovaluta, og han har tidligere delt sine tanker om bitcoin på Twitter. For nylig tilføjede han endda #bitcoin til sin biografi på det sociale netværk, og bare det hjalp med at hæve bitcoins pris med op til 20 procent.

Musk har også hjulpet med da køre prisen op på Dogecoin, som er lavet af IBM-softwaretekniker Billy Markus og Adobe-softwaretekniker Jackson Palmer. I et nyere tweet fremsatte Musk faktisk påstanden om, at "Dogecoin er folkets kryptovaluta".

Hvis Teslas planer om at acceptere bitcoin som betalingsmetode for sine produkter kommer til at gå godt, så kan vi muligvis se mange andre store virksomheder følge trop.

Via CNBC

Anthony Spadafora

After working with the TechRadar Pro team for the last several years, Anthony is now the security and networking editor at Tom’s Guide where he covers everything from data breaches and ransomware gangs to the best way to cover your whole home or business with Wi-Fi. When not writing, you can find him tinkering with PCs and game consoles, managing cables and upgrading his smart home.