Den tyske fodboldklub Bayern München har indgået et samarbejde med Adobe, som skal være med til at sikre digitalt indhold og innovative oplevelser til alle FC Bayern-fans på alle kampdage. Det skriver meremobil.dk
Den digitale oplevelse er særligt for dem, som ikke er til stede på stadion.
Når Bayern München spiller på hjemmebane, så er der plads til 75.000 tilskuere på Allianz Arena. Men en storklub af deres kaliber har fans rundt i hele verden og derfor mange millioner fans, som ikke er til stede.
- DAZN betaler kassen for Serie A
- Derfor stiger Viaplay-priserne så voldsomt
- Viaplay film: Her er de allerbedste
Der var engang, hvor den årlige trøje-lancering og indholdet på klubbernes hjemmesider var nok til de mange fans. Men det er ikke nok i dag. Nutidens sports fans – især de unge – benytter digitale tjenester mens de ser livesport på TV eller digitalt.
En undersøgelse viser, at 47 procent af nutidens fans benytter flere enheder, mens de ser sport. Det er særligt indhold som sociale medier, beskedtjenester og takeaway-tjenester, som konsumeres imens.
Det nye partnerskab skal fremme klubbens digitale transformation og sørge for at give nye oplevelser til de mange millioner fans – både online og offline. Det skriver Adobe på deres officielle blog.
“Nutidens FC Bayern-fans er digitalt kyndige og omfavner nye måder at komme tættere på vores klub og spillere. Derfor er det vores mål at skabe nyskabende og interessante interaktioner, der giver millioner af passionerede fans over hele verden spænding på kampdagen,” fortæller den tidligere topmålmand Oliver Kahn, CEO for FC Bayern ifølge meremobil.dk
Når der f.eks. bliver scoret et mål, vil fansene modtage indhold på deres foretrukne kanaler for at fejre øjeblikket i realtid – så de er opdateret uanset om de er hjemme, på stadion eller andre steder henne.
Fans vil også kunne opleve eksklusiv adgang til behind-the-scenes-indhold samt andre matchday-oplevelser.
Det er Adobes Experience Cloud og Adobe Consumer Data Platform, som rent praktisk skal hjælpe FC Bayern med at administrere fanprofiler, så de bedre kan forstå, hvordan fans ønsker at interagerer.
Det vil betyde, at den samlede oplevelse på kampdagen vil blive forstærket ved at give fansene eksklusiv adgang til billetter, rabatter og videoindhold.