Apple sidder tungt på markedet for høretelefoner

airpods 3
(Foto: TechRadar)

Når man tænker på høretelefoner, glider tankerne måske i retning af de mere etablerede mærker som Bose, Sennheiser, Audio-Technica, Bowers & Wilkins, Sony og så videre. Men interessant nok, og hvis Statistas tal stemmer, så ser det ud til, at Apple er det selskab, der på nuværende tidspunkt dominerer på det amerikanske høretelefonsmarked.

Ifølge Statistas rapport består omkring halvdelen af det amerikanske marked for høretelefoner og earbuds af Apple- og Beats-produkter.

Rapporten er baseret på en spørgeundersøgelse med 4.220 voksne deltagere, og resultaterne viste, at 34 procent af deltagerne havde AirPods, mens 15 procent havde høretelefoner fra Beats.

Resultatet er både overraskende og så ikke alligevel. Det er lidt overraskende, for Apples AirPods- og Beats-høretelefoner er ikke kendte for at have den bedste lydkvalitet – bortset fra AirPods Max, som har fantastisk god lyd. På den anden side har Apple designet sine produkter, så de fungerer rigtig godt sammen, og det lader til, at den bekvemmelighed er styrende for kundernes valg, i hvert fald til en vis grad.

Undersøgelsen viser også, at Bose ligger på en tredjeplads med Samsung, mens JBL, Sony, Skullcandy og LG ligger på de efterfølgende pladser.

Om Apple- og Beats-høretelefoner giver valuta for pengene, er en helt anden historie, men der er ingen tvivl om, at kunderne flokkes om de to mærker, i hvert fald ifølge netop den her undersøgelse.

Michael Kilschow Hansen
Redaktør / Nyhedsjournalist

Michael har arbejdet journalistisk næsten hele sit arbejdsliv - og har i årenes løb beskæftiget sig med online nyhedsmedier, radio, tv, ugeblade, magasiner, musik- og filmjournalistik. Michael har været en del af TechRadar Danmark-teamet siden januar 2021. 

Han eeelsker sin iPhone, sin iPad og sin iMac - men på et ikke-religiøst niveau, og er voldsomt nysgerrig på, hvad andre tech-brands kan tilbyde.

Arbejde og hobby mødes i en smuk fusion, når der skal skrives om streamingtjenester og deres indhold, nye premierer på serier, film og spændende dokumentarprogrammer.

TOPICS