Angry Birds er blandt de mest populære mobilspil gennem tiderne, og de har lanceret forskellige versioner siden 2009. Det er spilfirmaet Rovio, der har produceret og udviklet spillet.
Nu er det populære Angry Birds spil tilbage i App Store med en ny motor og ingen ”in-app køb”. Det skriver meremobil.dk
- De bedste gaming-laptops
- Bedste spil til laptops lige nu
- Kommende Qualcomm-topchef advarer om mangel på computerchips
Spillet er genopbygget med en Unity-motor, hvilket skulle give en bedre oplevelse på tværs af enheder og platforme. Rovio forsikrer, at alle aspekter af det originale Angry Birds-spil er bevaret.
“Mens vi genopbyggede Angry Birds, var vi meget omhyggelige med at bevare følelsen af det originale Angry Birds-spil,” siger executive producer, Sami Ronkainen.
Den nye version er bygget på versionen fra 2012, skriver meremobil.dk
Rovio fjernede selv de første Angry Birds-spil fra App Store i 2019 og frem. Dette skyldes, at de ikke længere var fuldt kompatible med nyere enheder.
Er du til det nye Angry Birds spil, så koster det 9 kroner at købe i Apples App Store, mens det koster 7 kroner i Google Play Store. Derefter er det gratis at spille og uden reklamer. Det skriver meremobil.dk