De bedste spil til laptops i 2020

Introduktion
Før i tiden prioriterede de bedste laptops bekvemmelighed fremfor grafisk formåen. I dag har de bedste gaming-laptops dog de mest kraftfulde processorer og grafikkort på markedet. Derfor er der også masser af mulighed for at spille de bedste PC-spil, såsom Call of Duty: Modern Warfare (2019), på sin laptop.
Du bør dog ikke afskrive nogle af de bedste indie-spil, som over de seneste par år er blevet smukkere, uden at være afhængige af krævende grafik - specielt hvis du har en af de bedste 'almindelige' laptops fremfor en gaming-laptop. Derudover findes der klassikere, som Star Wars: Knights of the Old Republic, der måske ikke brillere med den nyeste grafik, men derimod byder på fantastisk historie og gameplay - også selvom netop dét spil ikke længere anses for at være en del af den såkaldte 'Star Wars Canon'.
I dag spænder de bedste laptop-spil fra små indie-titler du måske ikke har hørt om, som Thimbleweed Park, til voldsomt populære toptitler, i stil med The Sims 4. Uanset hvor meget tid du har, hvilken spillestil du foretrækker eller hvilken hardware, du har til rådighed, så vil vi vædde med, at du vil nyde mindst et af spillene på vores liste.

1. Thimbleweed Park
- CPU: 2 GHz
- RAM: 4 GB
- GPU: Intel HD 3000 eller bedre
Uanset om han er hos LucasArts, Double-Fine eller arbejder hos et nyt indie-studie, så disker den erfarende udvikler, Ron Gilbert, altid op med et stykke 24 karats gaming-guld.
Traditionen med fejlfrie udgivelser fortsætter med Thimbleweed Park, et pixel art peg-og-klik-spil, der tager udgangspunkt i Manic Mansions storhedstid, flettet sammen med en mere moderne tilgang til kreativitet.
I al sin enkelthed, er Thimbleweed Park et grafisk eventyr, der centrerer sig om et mordmysterie, hvor FBI-agenterne, Reyes og Ray, ankommer til en stille by for at efterforske et forfærdeligt mord.
Den måde, hvorpå spillet sammenfletter en virkelig gennemtænkt historie, med en besætning af usædvanlige og mindeværdige karakterer, er noget de fleste spil - med langt større budgetter - slet ikke formår. Er der noget at sige til, at Thimbleweed Park topper vores liste over de bedste bærbare computer-spil?

2. Cuphead
- CPU: Intel Core2 Duo E8400, 3.0GHz eller AMD Athlon 64 X2 6000+, 3.0GHz eller bedre
- RAM: 2 GB
- GPU: Geforce 9600 GT eller AMD HD 3870 512MB
Måske bliver du skræmt af den enorme mængde udfordringer, som spillet byder på, men vi lover dig, at Cuphead er et kig værd. Hvis du ikke allerede synes, at den levende og finurlige grafik er tiltalende, så vil baggrundshistorien måske overbevise dig.
Cuphead kommer fra indieudvikleren, Studio MDHR(hvilket er en forkortelse af Studio Moldenhauer), opkaldt efter de to brødre, der startede projektet, Chad og Jared Moldenhauer. Faktisk består hele virksomheden af familiemedlemmer og venner.
Marija Moldenhauer, Chads kone, var ansvarlig for farvelægning og tilpasning i denne håndtegnede homage til 2D platformsklassikere, som Mega Man, og 1930'ernes Fleischer-tegneserier, som Betty Boop. Og hvis de 19 'bosser' ikke er nok for dig, får Cuphead en større DLC næste år med nye 'bosser', områder og en ny spilbar karakter.

3. Stardew Valley
- CPU: 2 Ghz
- RAM: 2 GB
- GPU: 256 MB, shader model 3.0+
Hvis du er besat af en gal landmand(taget i betragtning, hvor godt spil som Faming Simulator og Harvest Moon sælger, så er du ikke alene), så vil ganske få spil tilfredsstille dig mere end Stardew Valley.
Spiludvikleren ser ud til at have skævet mod Harvest Moon-spillene, hvor man har taget ved lære at den succesfulde spilserie. Kombineret med Stardew Valleys fugleperspektiv og de nuttede figurer, er Stardew Valley et af de bedste laptop-spil på markedet.
Det virker måske ikke sindsoprivende at passe sine marker, gro afgrøder og passe sine dyr - men det er det smukke ved spillet. Der sænker sig en speciel form for fred, mens man udvider sit landbrug, fanger nogle fisk langs floden eller tager til byen for at få nye venner blandt de forskellige NPC'er(ikke spilbare karakterer). Landbrug har aldrig været sjovere eller mere vanedannende.

4. Night In The Woods
- CPU: Intel i5 Quad-Core
- RAM: 4 GB
- GPU: Intel HD 4000
På flere måde kan Night in the Woods beskrives som 'Bojack horseman møder Life is Strange. De interaktive dialogsekvenser minder om sidstnævnte, mens det overordnede tema, der centrerer sig om at håndtere mental sygdom, drager paralleller med sidstnævnte.
Night in The Woods blev i sig selv udviklet i Unity af Infinite Fall, det virtuelle studie bestående af programmør og komponist Alec Holowka og Twitter-jokester/illustrator og animator Scott Benson. Tilsammen har disse to designet ikke kun et spil, men en fantastisk verden fuld af figurer, som du forhåbentligt kan relatere til.
Du påtager dig rollen som Mae, en kat, der droppede ud af universitetet og for nylig vendte tilbage til sin hjemby, Possum Springs. Det er et helt narrativ-drevet spil, som moderne peg-og-klik-eventyrspil har tendens til at være, med meget få gameplay-hooks til at holde fast i din opmærksomhed. Så hvis du er i Telltale-spil, eller Life is Strange, så er Night in the Woods muligvis det bedste bærbare computer-spil til dig.
Det bedste ved det hele er, at det kører temmelig glat på integreret grafik, i betragtning af, at det har et attraktivt, men ikke særligt krævende, grafisk udtryk. Dette er bestemt en titel, vi vil tale om i mange år fremover, selvom det blev forbigået ved The Game Awards.

5. Hotline Miami
- CPU: 1.2GHz
- RAM: 512 MB
- GPU: DirectX 8-kompatible grafikkort med mindst 32 MB RAM
Du spekulerer måske over, om Hotline Miamis neonfyldte ultravold ville eksistere, hvis filmen, Drive, aldrig var udkommet. Og selvom det er tydeligt, hvor meget inspiration Hotline Miami har fået fra Nicolas Winding Refns neoklassiker - ja, den danske instruktør - så er det endelige resultat et intet mindre end fantastisk lille indiespil, og blandt de bedste laptop-spil til dato.
Med pixel art, som giver det der udtryk, vi kender fra Grand Theft Autos spæde år, hengiver Hotline Miami sig til sin nærmest psykedeliske vold. Konceptet er simpelt: På med en maske, træd ind på en scene og mal væggene med dine fjenders blod.
Tilføj spande af neon, et synth-soundtrack, der får dig til at sy en skorpion på bagsiden af en hvid jakke på ingen tid og en skør historie til ligningen, og du har en klassiker i sig selv.

6. Pillars of Eternity 2: Deadfire
- CPU: Intel Core i3-2100T @ 2.50 GHz / AMD Phenom II X3 B73
- RAM: 4 GB
- GPU: ATI Radeon HD 4850 eller NVIDIA GeForce 9600 GT
Selvom det er en titel fra sidste år, og spillet har en forholdsvist stor fanbase, så kan din bærbare PC stadigvæk køre Pillars of Eternity 2: Deadfire på sit integrerede grafikkort. Det har stort set de samme tilgivende systemkrav som sin forgænger, så hvis du er fan af det spil, vil du også være i stand til at indleve dig i dette bærbare PC-spil.
Pillars of Eternity 2: Deadfire kaster spillere ind i Deadfire-skærgården, med den opgave at finde en skruppelløs gud. Og nøjagtigt som forgængeren, indeholder spillet en rig historiefortælling og dyb RPG-gameplay, der henleder tankerne på Baldurs Gate og Neverwinter Nights.
Mens alle baggrunde er i 2D og set i fugleperspektiv, er de stadigvæk flotte. Desuden vil de talrige magiske effekter underholde dig, når du arbejder dig igennem den intense og taktiske kamp.
Og fordi det kommer fra Obsidian, et studie, der er kendt for at lave de bedste RPG'er gennem tiden, kan du være sikker på, at du får et eventyr, og et af de bedste bærbare computer-spil, det er alle pengene værd.

7. Papers, Please
- CPU: 1.5 GHz Core2Duo
- RAM: 2 GB
- GPU: OpenGL 1.4 eller bedre
Hvis nogen fortalte dig, at et spil om at arbejde i et grænsekontrolkontor ville være et af de mest vanedannende spil nogensinde, ville du så grine af dem og ryste på hovedet?
Måske skulle du give denne lille indie-perle en chance. Papers, Please foregår i en fiktiv version af Østblokken, hvor du er en immigrationsrådgiver, der har til opgave at behandle flygtninge fra en fjendtlig naboland.
Kernekonceptet er enkelt: Kontroller hver persons dokumenter mod et klart sæt regler, behandle dem, der opfylder kravene, og tilbagehold dem med falske papirer.
Spillet er skabt til at teste din opmærksomhed for detaljer såvel som styrken i dit moralske kompas. Nogle gange er du nødt til at beslutte, om specifikke, sympatiske personer skal tildeles asyl, selvom det strider mod reglerne.
Hagen er, at en god præstation giver din familie mad på bordet, mens fejl udgør en fare for deres liv. Det er dystert men fascinerende.

8. Untitled Goose Game
- CPU: Intel Core 2 Duo E8400
- RAM: 4 GB
- GPU: Integrated GPU / NVIDIA GeForce 510
Vi ved alle, hvor aggressive gæs kan være. Takket være Untitled Goose Game, kan du gå en kilometer i en gås' sko. Og ikke bare en hvilken som helst gås - en forfærdelig gås. Du kan allerede regne ud, hvordan dette slapstick-stealth-sandbox-spil vil være, ud fra titlen.
Hvis du nyder at forårsage kaos, vil du nyde dette spil. Du vil løbe rundt som en gås, med det formål at ødelægge folks dage ved hjælp af narrestreger, tyveri og bare være virkelig irriterende. Jo mere elendigt, menneskerne har det, des bedre. Du skal krydse enhver opgave på din liste af, hvilket eksempelvis inkluderer ting, som at fange et barn i en telefonboks. Findes der en bedre måde at afreagere, når du kommer hjem fra en lang arbejdsdag?

9. Undertale
- CPU: 2GHz+
- RAM: 3 GB
- GPU: 512MB
Delvist rollespil og delvist shooter - Undertale er et spil som ingen andre. Derudover er det voldsomt imponerende, at dette spil er resultatet af én mands arbejde.
I de små støvler fra et barn, der er faldet ned i en monsterfyldt verden under jorden, hvor kun den hurtigst tænkende overlever, vil du støde på brutale boss'er.
Det faktum, at du kan blive venner med de forskellige boss'er, såvel som at møde dem i direkte kamp, ændrer historiens gang. Det er et spil med empatisk refleksion, hvor dine handlinger dikterer, hvordan en boss eller et monster reagerer på dig.
Jo mere aggressiv du er, des stærkere bliver dine modstandere. Det samme gælder selvfølgelig den anden vej rundt, hvor diplomati kan føre til færre kampe. Undertale er et spøjst lille spil, som er et kig værd, og helt bestemt blandt de bedste laptop-spil lige nu.

10. Chronicle: RuneScape Legends
- CPU: Intel Core 2 Duo or AMD Athlon 64X2
- RAM: 2 GB
- GPU: NVIDIA GeForce 100 series (512 Mb) / Radeon HD 3xxx eller bedre
Når det kommer til kortspil, så er Hearthstone måske det bedste til at sørge for kontinuerlig underholdning - Men hvad sker der, når du gerne vil have noget lidt mindre harmløst? Du giver et kortspil, med et unikt twist, såsom Chronicle: RuneScape Legends en chance.
Baseret på den klassiske historie fra Runescape, blander Chronicle kortspil med 3D-opsætningen fra et RPG. Kort repræsenterer rigtige karakterer og fjender, der vises på tværs af 3D-pop-up bøger.
Det har endda nyt singleplayer-indhold, når du ikke ønsker at teste dine evner mod andre brugere. Ikke ringe for et low-spec-kortspil.

11. FTL: Faster Than Light
- CPU: 2GHz
- RAM: 1GB
- GPU: Kort med 128MB+ dedikeret hukommelse
FTL lyder som et ultra-hardcore spil, når du taler om det: et real-time strategisk rum-roguelike. Et roguelike er et spil, der får dig til at starte forfra, når du dør. Imidlertid er FTL faktisk perfekt til temmelig afslappet spil. Du kan endda få det til iPad.
Du udstyrer dit rumskib, rekrutterer din besætning og gør dit bedste for ikke at blive udslettet, når du fragter en vigtig besked fra den ene ende af galaksen til den anden. Screenshots yder ikke FTL retfærdighed, da alt hvad du ser er en klodset grafik af dit skib, ikke rigtigt dets rumagtige omgivelser.
Det er dog det bedste bærbare pc-spil at spille i offentligheden: intet på skærmen gør dig flov eller holder naboens blik limet til din skærm, hvis du spiller i toget.

12. The Elder Scrolls: Skyrim
- CPU: dual-core 2GHz
- RAM: 2GB
- GPU: DirectX 9-kompatibel
Få spil forbliver relevante så længe som Skyrim. Det burde føles gammelt og forældet, men et fællesskab af 'moddere' har holdt spillet relevant i det sidste halve årti. Skyrims alder betyder også, at spillet ikke kræver voldsomt meget af din hardware.
Det kører ret godt på Intel Core-processorer fra de sidste 2-3 år, og kører endda temmelig godt på nogle af de nyere Atom / Pentium CPU'er, på spillets laveste indstillinger. Hvis du har en rigtig elendig bærbar computer, er der også et mod, der vil køre indstillingerne endnu længere ned, end selve spillet tillader, kaldet Ultra Low Graphics Mod. Fantasifuld navngivning.
Det er et af de bedste bærbare pc-spil til dato, og mange er enige - i tilfælde af at du har boet i en hule i de sidste fem år, så er Skyrim en massiv open-world RPG, der har vundet utallige 'årets spil'-priser, da det blev ugivet tilbage i 2011.

13. Broken Age
- CPU: 1.7GHz dual-core
- RAM: 2GB
- GPU: Intel HD 3000 eller nyere
Kan du huske spillet, der modtog millioner og millioner af dollars på Kickstarter, dengang det var helt uhørt med så mange penge via crowdfunding? Det hedder Broken Age og er et peg-og-klik-platformspil, lavet af en af de mennesker, der kom med Monkey Island tilbage i 90'erne.
Det genoplivede ikke just genren på egen hånd. Det er dog stadig en sjov fortælling, der ikke er nær så frustrerende som de fleste af de tidlige 90'er-spil.
Du spiller som både mandlige og kvindelige figurer og springer mellem kapitler i deres respektive historier for at sikre, at fortællingen ikke bliver forskudt. Vi holder os fra spoilere, så vi lader dig udforske historien på egen hånd.

14. Half-Life 2
- CPU: 1.7GHz
- RAM: 512MB
- GPU: DX 8.1-kompatibelt kort
Du går måske direkte efter 2D-spil, når du tænker på spil, der fungerer med beskedent hardware. Imidlertid fungerer nogle af de 'engang smarte 3D-spil' meget godt på ikke-gaming-computere. Valves Source engine er især god til at arbejde med mindre kraftfulde GPU'er, så klassikere som Half-life 2 kører fint på moderne integreret grafikhardware.
Hvis du ikke er meget for et FPS som Half-Life 2, kan du tjekke det fantastiske first-person-puzzle, Portal 2, i stedet. Det er også baseret på Source engine. Portal 2 tager 'portal gun' fra Half-Life 2, der laver teleporteringshuller i vægge, og gør det til et helt spil. Det er muligvis et af de bedste spil nogensinde, og selvfølgelig blandt de bedste bærbare pc-spil nogensinde.

15. Minecraft
- CPU: Intel Pentium D
- RAM: 2GB
- GPU: Intel HD
Det er let at anse Minecraft for at være retro på en eller anden måde, men det er faktisk langt mere banebrydende end nogle af de nej-sigende modstandere vil have dig til at tro. Det er heller ikke kun for børn. Prøv det, du kan måske lide det.
Denne 'world-building'-klassiker har aldrig forsøgt at overvælde publikum med grafik i Crysis-stil. Men dens meget skalerbare grafik lader dig indstille Minecraft, så spillet passer til enhver maskine. Ud over at være i stand til at eksperimentere med 'draw distance' og de få visuelle effekter, som spillet bruger, kan du også ændre synsfeltet.
Minecraft er også velegnet til bærbar gaming, da du ikke behøver at være særlig nøjagtig med din markør. Det er praktisk, hvis du bruger et pegefelt i stedet for en mus.

16. Rogue Legacy
- CPU: 1.6GHz
- RAM: 1GB
- GPU: x1950 Pro, 7900 gt
Tag æstetikken fra 90'ernes platformspil, tilføj et roguelike-twist, en banegenerator, der generer tilfældige baner, og et drys af RPG til blandingen... Så du har Rogue Legacy. Det er et af de mest vanedannende indiespil i det sidste årti - for ikke at nævne et af de bedste bærbare pc-spil.
Du spiller som en riddertype, der hopper lige ind i en borg fuld af fjender. Når du dør, og du kommer til at dø, vender du tilbage som en af de pågældende krigers efterkommere. Slottet vil være anderledes, ligesom din 'class'. Selvom du skal starte fra bunden hver gang, så kan du låse op for bonusser ved at samle guld fra kister i slottet.
Det gør spillet en anelse mere spiseligt end de helt igennem roguelike-spil, hvor du starter helt fra bunden uden bonusser, hver gang du dør.

17. Don't Starve
- CPU: 2GHz
- RAM: 1GB
- GPU: Nvidia HD 4450
Don't Starve er et skandaløst lille spil, hvor du vandrer rundt i en lidt underlig mareridtsagtig verden, som du udforsker og finder forsyninger, for at prøve at overleve dag for dag. Når solen går ned, begynder forfærdelige væsener at luske rundt i skyggerne. Hvis du ikke laver et bål, er du dødsdømt.
Du er også nødt til at spise for at holde dig sund, ligesom dit mentale helbred forringes, hvis du ikke finder på måder at underholde dig selv.
Der er nogle flotte, visuelle effekter i Don’t Starve, men som et overvejende 2D, næsten top-down-spil, fungerer det på alle bærbare - udover de absolut dårligste.

18. Hearthstone
- CPU: Intel Core 2 Duo
- RAM: 2GB
- GPU: Intel HD 1000
Hvis du ikke har noget imod at friste din hang til afhængighed, er Hearthstone en titel, du ikke må gå glip af. Det minder lidt om det klassiske, og ultranørdede kortspil(og også videospil), Magic: The Gathering, men meget bedre egnet til at tage et hurtigt, afslappet spil.
Som mange andre moderne afslappede spil, vil du sandsynligvis ende med at spille i meget længere tid, end bare fem minutter. Og det føles endnu mere "rigtigt" på en bærbar computer end et enormt skrivebord.
Det er et Valve-spil, og som de fleste Valve-titler, fungerer det ekstremt godt på hardware i den lavere ende. Den understøtter officielt Intel HD 1000 integreret GPU - altså den tilbage fra Sandy Bridge-generationen... Der udkom for et halvt årti siden.

19. Civilization V
- CPU: Intel Core 2 Duo
- RAM: 2GB
- GPU: Intel HD
Er Civilization det ultimative PC-spil? Mange af os har brugt flere fulde dage på at arbejde os igennem Civilization's virtuelle resume af menneskets tidsaldre, både tilbage i 90'erne og så sent som i sidste uge. Civilization V har mere af den afslappede stemning, som vi husker fra tidligere Civ-spil. Derfor er det også mere egnet, hvis du leder efter noget at bruge 30 minutter på i stedet for 3 timer.
Det fungerer på næsten enhver bærbar, med en Intel Core-processor fra de sidste fem år, men hvis din bærbare stadig ikke kan løfte opgaven, så glem ikke Civilization IV. På trods af at det er gammelt, fungerer det stadig fint på Windows 10 via Steam.

20. The Sims 4
- CPU: Core 2 Duo
- RAM: 2GB
- GPU: Intel HD 3000
EA skal høre for meget. Det blev trods alt bedømt som det mest foragte firma i Amerika... to år i træk. Imidlertid ved producenten nøjagtigt, hvordan man går efter et stort publikum, hvilket betyder at sikre, at spil som The Sims 4 fungerer på næsten alt.
Denne berygtede livsstilssimulator har endda en laptop-tilstand oprettet til systemer, der næppe kanklare sig igennem titelskærmen på The Witcher 3. Selve spillet er som vi kender det:
Du spiller dig igennem et virtuelt liv, tjener mønt og designer en spisestue eller to. Eller gør dit bedste for at torturere et stakkels, virtuelt individ, ved at låse ved at mure vedkommende inde på et badeværelse og sætte ild til bygningen.