Vi tester Logitech Litra Beam LX - Genialt streaminglys med dobbelt funktion

Vi har testet Litra Beam LX streaming lampe - og vi er begejstrede.

Logitech Litra Beam LX review
(Image: © Future)

TechRadar Konklusion

Logitech Litra Beam er en kraftfuld lampe med fantastisk RGB-belysning til dem, der gerne vil have lidt farve i deres opsætning, men den har en høj pris.

For

  • +

    Utroligt lysstærk

  • +

    Stativ medfølger

  • +

    RGB-funktionerne fungerer godt

Imod

  • -

    Høj pris

Hvorfor du kan stole på TechRadar Vores ekspert anmeldere bruger timer på at teste og sammenligne produkter og tjenester, så du kan vælge det bedste for dig. Find ud af mere om, hvordan vi tester.

Litra Beam LX er Logitechs nyeste gaming-belysning, der er rettet mod streamere og indholdsskabere, men den er også fantastisk til andre typer brugere. Den bygger videre på det fundament, vi så i den originale model, ved at tilføje fantastisk RGB-belysning til en konkurrencedygtig pris. Det betyder, at den grundlæggende fungerer som både ringlys og RGB-belysning i ét og samme tilbehør, og det medfølgende stativ giver dig mange forskellige monteringsmuligheder. 

Så for dem, der vil have begge dele, er dette det ultimative tilbehør, men hvis du bare har brug for et godt lys og ikke er særlig interesseret i RGB-belysningsdelen, er den originale og meget billigere Litra Beam måske en bedre mulighed for dig.

Pris og tilgængelighed

Logitech Litra Beam LX blev lanceret den 19. september og kan købes for omkring 1.449 kr. hos Logitech. Men du kan godt finde den billigere hos andre forhandlere. Til sammenligning kan den originale Litra Beam stadig fås for 899 kr., så det er en god og lidt billigere løsning for dem, der ikke har brug for RGB-belysningen. Men vær opmærksom på, at den originale Litra Beam ikke lyser helt så kraftigt som den nye version. 

Design og funktioner

Litra Beam LX knapper

(Image credit: Future)

Når det gælder belysning, er Logitech Litra Beam LX blandt de bedst designede modeller lige nu. I stedet for den ældre Litra Glow, en lille firkantet lampe, der sættes fast på skærmen, kommer Beam LX med sit eget stativ og kan monteres både vandret og lodret.

Ligesom den originale Litra Beam kan LX-versionen tilsluttes en almindelig stikkontakt, og det er gjort for at gøre den betydeligt lysere end den tidligere USB-drevne Glow-model. Det skal siges, at LX-versioner også er betydeligt lysere end den førte Litra Beam. Ud over lysstyrken, er Litra Beam LX også blevet en dobbeltsidet lampe. På den ene side sidder LED-lampen, der lyser brugeren op, og på bagsiden sidder RGB-belysningen, der bliver kastet bagud. I bund og grund går den efter at være både stemningsbelysning og kameralampe i én og samme enhed. Du kan bruge den med Lightsync via Logitechs G Hub, og der er også Bluetooth-funktioner til at styre belysningen trådløst.

Øverst på Litra Beam LX sidder alle betjeningselementerne, hvis du vil kunne justere indstillingerne uden at skulle bruge en pc. Du har en tænd/sluk-knap, lysstyrkekontrol og farvetemperaturmåler, hvoraf sidstnævnte fungerer som en RGB-farveskifter. Du skal skifte imellem forside og bagside med en lille slider, og det fungerer fint, selv om det ikke føles så elegant. Men det hele er meget intuitivt og enkelt, hvilket betyder, at du kan foretage hurtige justeringer, når du sidder og optager, eller du kan finjustere i softwaren, hvis det er nødvendigt.

Stativet, der følger med Litra Beam LX, er fantastisk, da du enten kan montere lampen vandret eller lodret og justere højden til flere monteringspunkter. Det betyder, at du kan have den under din skærm, over dine skærme eller stå op midt imellem, afhængigt af hvor meget plads der er til rådighed i din opsætning.

Ydelse

Logitech Litra Beam LX i et setup

(Image credit: Future)

Det første, der overraskede os ved Logitech Litra Beam LX, er, hvor lys den bliver, når den er tilsluttet. Som en, der tidligere har brugt Litra Glow som opsætningslys, er denne en klar opgradering med hensyn til lysstyrke. Virksomheden angiver lysstyrken på LED'en til 400 lumen med "TrueSoft for naturlige, strålende hudtoner". Vi har tidligere arbejdet med Litra Glow og Beam, og her er Beam LX virkelig en mærkbar opgradering i forhold til maksimal lysstyrke. 

Selve RGB-belysningen er fremragende og via knapperne kan du justere farve og intensitet, og kontrollerne giver dig mulighed for at justere lysstyrke, farveintensitet, farver og RGB-mønstre. Lyset på bagsiden er ikke helt så kraftig som på forsiden, men det er heller ikke nødvendigt. RGB-lyset tilføjer stemning og atmosfære til dine videoer ved at lyse væggene op. Det er virkelig smukt, især når andre lys var slukket. Når lokalet er mørkere, er de varmere farver en bedre løsning, da det ikke var ideelt at stirre ind i et skarpt hvidt lys sent om aftenen.

Heldigvis er temperaturkontrollerne på Litra Beam LX nemme at skifte imellem, og det tager kun et sekund eller to at skifte fra en kølig blå nuance til en varm orange nuance. Det samlede temperaturområde på 2700-6500K er afbalanceret, da selv den mest intense indstilling var skånsom for øjnene. Hvis du har brug for et kraftigere lys, end USB-portene på din pc kan håndtere, er du i gode hænder her.

I sidste ende er Logitech Litra Beam LX en fantastisk streaminglampe med smuk RGB-belysning. Lampen er også noget dyrere end originalen, men ud over muligheden for RGB-lys, får du altså også en væsentligt højere lysstyrke, som er en klar forbedring. Så min anbefaling vil være at gå efter Litra Beam LX, uanset om du skal bruge RGB-belysningen eller ej, simpelthen fordi opgraderingen i lysstyrken er så markant.

Lige som forgængeren Litra Beam, her Litra Beam LX udstyret med en Bluetooth-knap, så du kan oprette forbindelse til din computer. På den måde behøver du ikke bruge det medfølgende USB-C-kabel for at oprette forbindelse og styre Litra Beam LX med Logi G Hub-softwaren. Det er genialt tænkt, og da der ikke er nogen mærkbar forsinkelse med Bluetooth sammenlignet med kablet forbindelse, vil de fleste slet ikke få brug for kablet. 

Logitech Litra Beam LX kan monteres både lodret og vandret

(Image credit: Future)

Vores vurdering

For at sige det kort, så er Logitech Litra Beam LX et genialt streaminglys. Det er lykkedes Logitech at lave en fremragende opdatering af deres gamer-lys her. Du får både en flot RGB-belysning og et kraftigere kamera-lys til din streaming. Samtidig kan lyset monteres på flere måder på den medfølgende stander. Det er endda muligt at indstille Litra Beam LX til automatisk at tænde, når du aktiverer dit kamera, hvilket er ret praktisk, hvis du har et fast setup. 

Prisen er høj, men alt i alt er Logitech Litra Beam LX et fantastisk streaming-lys, som er perfekt til indholdsskaberne, gamerne og streamerne derude. 

Køb den, hvis …  

Du vil have kraftuld belysning
Litra Beam LX er en af de klareste og mest kraftfulde streaminglys, vi nogensinde har brugt.

Du vil have RGB-belysning i din opsætning
RGB på bagsiden af Litra Beam er lysstærk og tilføjer en blød atmosfære til din opsætning uden at være overvældende.

Du har Logitech G udstyr og vil styre det samme sted
Logitech G Hub giver dig et sted at styre dine Logitech G mus, tastaturer, høretelefoner og streaminglys. Det gør det nemt at tilpasse dit setup.  

Køb den ikke, hvis …  

Du har ikke brug for eller lyst til RGB-belysning
Det er bedre at købe en anden lampe, hvis du vil have mest værdi for pengene. For du kan godt finde en lampe uden RGB, der også giver kraftigt lys til din streaming.

Du vil have en USB-drevet ringlampe
Litra Beam LX kræver en almindelig stikkontakt for at fungere, så hvis du bare vil have noget, der kan tilsluttes USB-porten på din pc, er Litra Glow f.eks. et bedre valg her.

Peter Hoffmann
Redaktør TechRadar Danmark

Peter er journalist og har arbejdet som tech-journalist på forskellige tech-medier. Samlet set har han beskæftiget sig professionelt med tech og forbrugerelektronik siden 1996. Peter interesserer sig for mange forskellige områder inden for forbrugerelektronik. Han er vild med lyd – både høretelefoner og højttalere i alle mulige afskygninger. Men han kan også bruge rigtig langt tid på at teste mobiltelefoner og computere. Samtidig er han altid på udkig efter sære og skæve produkter, der kan være interessante at kigge nærmere på, selv om de måske ikke passer ind i de traditionelle produktgrupper.

Med bidrag fra