Amazon køber MGM

MGM
(Foto: MGM)

Amazon har lagt 8,45 milliarder dollars på bordet og købt filmselskabet MGM, der ikke mindst er kendt som "James Bond-selskabet". Med købet følger dermed adgang til 4.000 film og 17.000 tv-serier, som man dermed kan bringe ind i Prime Video streamingtjenesten.

MGM vil komme til at køre videre under eget navn også efter Amazons køb, som afventer endelig godkendelse af de relevante myndigheder.

MGM handlen er seneste eksempel på at trenden går mod konsolidering i forhold til de største streamingtjenester. Senest var det Warner Media og Discovery der fandt sammen.

Michael Kilschow Hansen
Redaktør / Nyhedsjournalist

Michael har arbejdet journalistisk næsten hele sit arbejdsliv - og har i årenes løb beskæftiget sig med online nyhedsmedier, radio, tv, ugeblade, magasiner, musik- og filmjournalistik. Michael har været en del af TechRadar Danmark-teamet siden januar 2021. 

Han eeelsker sin iPhone, sin iPad og sin iMac - men på et ikke-religiøst niveau, og er voldsomt nysgerrig på, hvad andre tech-brands kan tilbyde.

Arbejde og hobby mødes i en smuk fusion, når der skal skrives om streamingtjenester og deres indhold, nye premierer på serier, film og spændende dokumentarprogrammer.