Anmeldelse: iPad Pro 12.9 (2018)

Er det den bedste tablet på markedet?

Image credit: TechRadar

Hvorfor du kan stole på TechRadar Vores ekspert anmeldere bruger timer på at teste og sammenligne produkter og tjenester, så du kan vælge det bedste for dig. Find ud af mere om, hvordan vi tester.

Dom

iPad Pro 12.9 er ikke bare en fantastisk tablet: det er måske den bedste tablet vi nogensinde har brugt – hvilket ikke er nogen stor overraskelse, siden iPad Pro 11 (2018) topper vores liste over de bedste tablets og fordi iPad Pro 12.9 basalt set blot er en større udgave af denne.

Med sin store skærm, hurtige processor og nyttige ekstraudstyr er enheden fantastisk til en lang række opgaver og funktioner. Det største ankepunkt imod iPad Pro 12.0  - og dette kommer næppe som nogen overraskelse – er prisen. At skulle ofte mellem 10 til 20.000 for et stykke tech er noget de færreste kan retfærdiggøre, og selv de billigste udgaver er alt for dyre for de fleste. 

Men for den høje pris får du også nogle banebrydende funktioner, og selvom vi synes batteriet er for dårligt, samt at Face ID kunne fungere bedre, anbefaler vi på det kraftigste iPad Pro 12.9 som den bedste tablet på markedet i 2019.

Hvem er den til?

Den kæmpe skærm på iPad Pro 12.9, den kraftige processor, den hurtige brugerflade og de markedsledende højttalere gør den i stand til at klare en lang række apps og egner sig en mange forskellige brugere. Det er en fremragende enhed, hvis du vil se medier, skabe kunst, rode med regneark eller skabe præsentationer. Uanset om du leder efter et digitalt lærred til dine skriblerier, en touch-skærm til at redigere videoer på eller en lækker og responsiv dekstop til at arbejde med dokumenter på, kan iPad Pro 12.9 være noget for dig.

Skal jeg købe den?

På grund af prisen har vi svært ved at anbefale iPad Pro 12.9 som en personlig tablet til hverdagsbrug, til trods for at det er en fantastisk personlig biograf, har gode højttalere, kan afvikle alle spil og meget andet. Men hvis du er den kreative type eller har brug for en stor skærm til dine mange dokumenter, er denne tablet et uvurderligt stykke værktøj. Kan du få din arbejdsgiver til at betale, er det endnu bedre. Selv den billigste iPad Pro 12.9 er på visse områder mere alsidig og kraftig end mange laptops.

Konkurrenter

Samsung Galaxy Tab S4

Image credit: TechRadar

Image credit: TechRadar

Hvis du i stedet for Apples bedste skæver til Samsung, er Galaxy Tab S4 den du bør købe. Den er meget billigere end iPad Pro, og koster omkring det halve i Wi-Fi-udgaven, men er lidt mindre og har ikke lige så avancerede specs.

Læs vores anmeldelse af: Samsung Galaxy Tab S4 

iPad Pro 11

iPad Pro 11 (2018)

Image credit: TechRadar

Den primære forskel på iPad Pro 12.9 og iPad Pro 11 skal ses på deres navne. Den sidste har en lidt mindre skærm på 11 tommer, så hvis du kan nøjes med dette, kan du gå lidt ned i størrelse, uden at gå på kompromis med indmad og funktioner – og sparer samtidig dig selv for udgiften til den ekstra skærmplads.

Læs vores anmeldelse af: iPad Pro 11 

Tom Bedford
Contributor

Tom Bedford was deputy phones editor on TechRadar until late 2022, having worked his way up from staff writer. Though he specialized in phones and tablets, he also took on other tech like electric scooters, smartwatches, fitness, mobile gaming and more. He is based in London, UK and now works for the entertainment site What To Watch.


He graduated in American Literature and Creative Writing from the University of East Anglia. Prior to working on TechRadar, he freelanced in tech, gaming and entertainment, and also spent many years working as a mixologist. He also currently works in film as a screenwriter, director and producer.