Hvorfor du kan stole på TechRadar
Apple Pencil
Det første stykke valgfrie tilbehør til iPad Pro 12.9 er Apple Pencil, som vi har set sammen med flere iPads siden iPad Pro 12.9 (2015).
Pencil er en vital dims, hvis du bruger din iPad Pro til kunst eller noter og vi oplevede, at den låste op for et væld af funktioner og genveje, som vi ikke tidligere havde overvejet.
Ikke overraskende gav den mest mening i sketch- og tegne-apps – skærmen fanger hver behøring hurtigere og med større præcision end hvis du bruger fingeren, så penselstrøgene eller linjerne gengives mere præcist. Jo hårdere du trykker, des tykkere bliver stregen, hvilket får iPad til at opføre sig mere som en notesblok.
Når du bruger den digitale blyant, kan du hvile hånden på skærmen, uden at komme til at efterlade et aftryk ved en fejl, idet iPad ignorerer anden form for berøring i denne tilstand. Du kan derfor trygt placere dine grabber på skærmen for bedre kontrol, uden frygt for at du ødelægger billedet. På samme måde kan du let skrible notater ned, som du ville gøre på en notesblok, og vi har sågar brugt blyanten, som var det en finger, til at bladre i menuer og til at spille spil.
Der er dog et par ting, som Apple Plecil ikke kan gøre – du kan ikke swipe op og ned fra siderne af skærmen, for at bringe tidligere apps frem eller åbne værktøjskassen, men det er kun en god ting, da man ikke ved en fejl åbner andre apps, når man arbejder tæt på kanten.
Apple Pencil fæstnes til toppen af enheden (i landskabs-modus) via en magnet, som samtidig oplader blyanten, så du altid ved der er strøm på den, når du skal bruge den.
Er du en kunstner eller kreativ type, er Apple Pencit et vitalt stykke værktøj, eftersom den er integreret i de fleste apps og åbner op for en masse nye måder at bruge iPad Pro 12.9 på, ligesom den gør det hurtigt at navigerer rundt i enheden og tage noter.
Smart Keyboard
Det andet stykke tilbehør er Smart Keyboard og navnet yder det ikke helt retfærdighed – det er en magnetisk holder og solidt cover, såvel som et tastatur. Det sættes fast på bagsiden af iPad Pro 12.9 via magneter, så du generes ikke af et cover med tykke kanter, som rager ind over skærmen. Det er let og tyndt og tilføjer ikke meget masse.
Vi oplevede at det var brugbart og hurtigt til at skrive beskeder, idet skærmtastaturer ofte er ret langsomme. Til brugere der skriver meget, til eksempelvis tekstbehandling eller emails, kan Smart Keyboard spare meget tid.
Smart Keyboard virker kun, når tastaturet samtidig fungere som en holder for enheden og er i landskabs-modus, og du kan ikke bruge det på anden måde – det gør tastaturet mindre brugbart, hvis du bare skal svare på en hurtig besked, idet du sparer tid ved bare at skrive beskeden fra skærmen i landskabs-modus eller portræt-modus.
Tastaturet larmer en del, når du skriver på det – det er ikke noget vi bemærkede så meget med folk omkring os, men vi fik at vide, at det var irriterende at høre på, i forhold til et normalt tastatur.
Den ekstra beskyttelse som coveret giver, og holderfunktionen, er næsten ligeså nyttige som selve tastaturet – det er ikke lige så uundværligt som Pencil til produktive brugere, men det er brugbart og en alsidig tilføjelse til iPad Pro.
Tom Bedford joined TechRadar in early 2019 as a staff writer, and left the team as deputy phones editor in late 2022 to work for entertainment site (and TR sister-site) What To Watch. He continues to contribute on a freelance basis for several sections including phones, audio and fitness.