Anmeldelse: Huawei P Smart (2019)

Du får meget for pengene, men det meste er set før

Hvorfor du kan stole på TechRadar Vores ekspert anmeldere bruger timer på at teste og sammenligne produkter og tjenester, så du kan vælge det bedste for dig. Find ud af mere om, hvordan vi tester.

Brugerflade

  • Nyeste version af Android
  • Huawei/Honor EMUI 9 brugerflade
  • Mange indstillingsmuligheder

Huawei P Smart (2019) kører Android 9, og det er rigtig godt. Det er den nyeste version af Android styresystemet, og det giver fordele i form at et menupunkt for ”digital velvære” og funktioner til batteri- og app-styring samt de seneste sikkerhedsopdateringer fra Google. Huawei putter deres EMUI-brugerflade ned over Android 9 i P Smart, på samme måde som med Mate 20 Pro

Det er nemt at bruge og der er masser af værktøjer, som man kan lege med, hvis man er til den slags, selv om der måske er så mange features, at nogle af dem, der bedre kan lide en ren Android-flade måske vil vælge en anden telefon. 

Med en hjemme-skærm og pull-down beskeder, har man nogle af de nøgle-elementer, som man i forvejen kender både som Android eller iOS-bruger. 

Selv om der ikke automatisk er en samlet oversigt over apps, så kan man aktivere sådan en oversigt i indstillinger. Man kan også skjule navigations-knapperne, så knapper som tilbage-knappen, hjem-knappen og senest-brugte-apps-knappen bliver skjult, og man får endnu mere plads til sit indhold på skærmen. I stedet kan man bruge bevægelser til at aktivere funktionerne fra navigationsknapperne. 

Alle de her features er valgfri, og det gør P Smart (2019) til en alsidig mobil med latterligt mange muligheder, når man tænker på, at der er tale om en mellemklasse-mobil. 

Hvis det lyder som alt for mange muligheder, skal du ikke fortvivle – det er valgfrit, om du vil gøre brug af dem eller ej. Du kan sagtens bare tage mobilen i brug, uden at tweake alle mulige indstillinger. 

Så Huawei og Honor passer altså ikke helt til brugere, der er til rene Android mobiler. Her er virkelig mange valgmuligheder, som nok passer til brugere, der kan lide at gøre meget ud af at få de helt rigtige indstillinger uden først at skulle hacke telefonen. 

Ydelse, lagerplads og forbindelser

  •  Kirin 710 processor 
  •  3GB RAM 
  • 64GB lagerplads og plads til Micro SD-kort

Huawei P Smart (2019) har et 710 chipset og 3GB RAM og 64GB lagerplads. 

Telefonen klarer det fint, når vi bruger den til basale funktioner, men vi kan tydeligt se, at den bliver langsommere, når vi skifter mellem mere energi-krævende spil og apps. 

Mindre krævende spil kører uden problemer, og hvis du er ligeglad med, at du måske skal vente et sekund eller to, når du skifter imellem apps, er der ingen grund til at hastigheden på Huawei P Smart (2019) vil føre til alt for mange frustrationer.

Når du starter mere krævende og intense 3D spil op, vil du opleve, at den begynder at hakke mærkbart, og at det ind imellem påvirker dit gameplay. 

Lagerplads på 64 GB og med plads til microSD-kort på op til 512 GB vil være fremragende for en mobil til 3.000 kr. for slet ikke at tale om en mobil som her til under 2.000 kr.

Forbindelsesmulighederne er også gode med indbygget 4G, NFC og Bluetooth 4.2. Micro-USB-porten er her et sikkert bevis på, at der er tale om en mellemklassemobil, for en topmodel ville have haft en USB-C-port, som er bedre, men vi kan ikke rigtigt tillade os at brokke os over det med alle de andre features, det er lykkedes Huawei at få plads til i mobilen.  

Basil Kronfli

Basil Kronfli is the Head of content at Make Honey and freelance technology journalist. He is an experienced writer and producer and is skilled in video production, and runs the technology YouTube channel TechEdit.