Hvorfor du kan stole på TechRadar
Batterilevetid
- 3,400mAh batteri
- Energisparende features
- Ingen hurtig-opladning
Med 3.400mAh har Huawei P Smart (2019) præcis den størrelse batteri, vi forventer til den store skærm. Ved hverdagsbrug kan telefonen sagtens holde en hel dag – fra ca. kl. 07 om morgenen til 22 om aftenen – og stadig have cirka 15 % tilbage på batteriet. 90 minutters fuld HD-video ved fuld lysstyrke dræner batteriet for 19 % - hvilket ikke er imponerende, men heller ikke helt elendigt.
Huawei P Smart (2019) giver dig også masser af kontrol over, hvordan batteriet bliver udnyttet med Power Saving og Ultra Power Saving-indstillinger, lettilgængelige indstillinger for forbindelser og mulighed for at styre, hvilke apps, der må starte op automatisk.
Den lader ikke specielt hurtigt, og det tager mere end halvanden time at nå fra 0-100 % strøm. Der er heller ingen mulighed for trådløs opladning, men igen må vi sige, at det er helt rimeligt, når vi tænker på prisen.
Kamera
- 13MP + 2MP dobbelt kamera
- Fremragende, men overbehandlede aftenfotos
- 24MP selfie kamera
På papiret er kameraet i Huawei P Smart (2019) identisk med det, man finder i Honor 10 Lite, med næsten identisk design, specifikationer og samme brugerflade. Der er dog nogle små forskelle i billedkvaliteten mellem de to.
Huawei eksponerer billederne mere aggressivt på P Smart (2019), som du kan se på nedenstående eksempel. Det giver lidt mere forvaskede farver sammenlignet med billeder taget med Honor 10 Lite.
Når det gælder detaljerne, så er det stort set ens uanset, hvilken af de to telefoner, man bruger. Det samme gælder de forskellige muligheder for at tage fotos. Med alt fra Automatisk til AI (Kunstig Intelligens), der selv laver avancerede indstillinger, til semi-automatisk og 100 % manuel fotografi, kaldet Pro Mode, har Huawei en foto-indstilling, der passer til alle typer fotografer. Billeder taget med auto-indstillingerne er udmærkede. Hovedkameraet har ikke indbygget optisk billedstabilisering, men kompenserer alligevel ganske udmærket for rystelser, når lyset er godt, med fine detaljer i billedet.
Fotograferer man på AI-indstillingen, finder telefonen selv de rigtige indstillinger og filtre. Ind imellem sidder billedet lige i skabet – solnedgange bliver for eksempel spektakulære – mens det i andre situationer bliver alt for meget med skyhøj kontrast, alt for høj farvemætning og farveintensitet.
Heldigvis kan man også fjerne eller tilføje effekten efter man har taget billedet, så det foreslår vi, at man gør. Hvis billedet ser lidt over-forarbejdet ud, så klik på AI-knappen, og så burde effekten blive nedtonet lidt.
Én ting, der er mere imponerende end standard AI-indstillingerne, er P Smarts Night Mode, som kan fange billeder i lav belysning med lange eksponeringer på lidt samme måde som med Night Sight-funktionen i Pixel 3 og Pixel 3 XL.
Er man mere til en rene foto-oplevelse, så giver de manuelle indstillinger masser af mulighed for selv at styre, hvordan billedet tages – lukker hastighed, ISO, hvidbalance og mere – så vi synes, at det lykkes Huawei P Smart (2019) at lave en mobil, der tilfredsstiller de flestes foto-lyst.
Frontkameraet har færre pixel end det på Honor 10 Lite, og hvis du nærstuderer billederne, så er der lidt færre detaljer. Det er stadig gode billeder – og hvem er i øvrigt interesseret i knivskarpe selfies?
Der er også en bokeh indstilling, som kunstigt giver en sløret baggrund, og den indstilling kommer med lys studie-effekt, som tidligere er introduceret i Honor 10 og Huawei P20 serierne.
Telefonen optager video I fuld HD-opløsning, og det ser hæderligt ud, indtil belysningen bliver dårligere. Den manglende mulighed for optisk billedstabilisering OIS bliver her tydeligt med et mere grynet resultat, selv om den elektroniske billedstabilisering sørger for, at resultatet bliver bedre end på andre telefoner i samme prisklasse.
Current page: Batteri og kamera
Forrige side Brugerflade, ydelse og specifikationer Næste side KonklusionBasil Kronfli is the Head of content at Make Honey and freelance technology journalist. He is an experienced writer and producer and is skilled in video production, and runs the technology YouTube channel TechEdit.
Black Friday: Superdeal på det fantastiske Samsung S95D TV - Spar op til 10.000 kroner
How to watch CMA Awards 2024 online – replay stream of the 58th Annual Country Music Association Awards from anywhere tonight as Jelly Roll performs live
How to watch Night Court season 3 online: live stream the hit sitcom starring Melissa Rauch free from anywhere now