Viaplay lanceres i Storbritannien
Viaplay har nu sat dato på deres britiske lancering. Det bliver fra 1. november at tjenesten lanceres med en blanding af sport, Viaplay orignalt indhold med mere
Viaplay har nu sat dato på deres britiske lancering. Det bliver fra 1. november at tjenesten lanceres med en blanding af sport, Viaplay orignalt indhold med mere.
Der bliver tale om to pakker ligesom vi kender det i Danmark. En Film & Serie pakke og en Total pakke med sport. Prisen bliver henholdsvis GBP 3.99 og GBP 14.99 pr. måned.
- DAZN betaler kassen for Serie A
- Derfor stiger Viaplay-priserne så voldsomt
- Viaplay film: Her er de allerbedste
Viaplay har i forbindelse med lanceringen købt den britiske Premier Sports og den handel har nu også fået grønt lys af de irske myndigheder. TV-kanalerne Premier Sports 1 og Premier Sports 2 bliver omdøbt til Viaplay Sports 1 og Viaplay Sports 2. Gratis kanalen FreeSports bliver til Viaplay Xtra.
De væsentlige sportsrettigheder inkluderer kvalifikationskampe til UEFA EURO og FIFA World Cup for Scotland, Wales og Nordirland samt UEFA Nations League venskabskampe.
Viaplay vil også tilbyde de britiske seere La Liga, Scottish Cup, Scottish League Cup og Coppa Italia fodbold; BKT United Rugby Championship, Rugby Football League og TOP 14 rugby; NHL, IIHF Ice Hockey World Championship, Champions Hockey League og Elite Ice Hockey League; CEV volleyball; KSW mixed martial arts; EHF handball; ISU figure skating og speed skating; World Athletics Continental Tour Gold and Indoor Tour med mere.
Med sin britiske lancering, så er Viaplay aktiv i 11 lande. Lancering i USA og Canada følger i starten af 2023.
Få daglig indsigt, inspiration og tilbud i din indbakke
Tilmeld dig de seneste nyheder, anmeldelser, meninger, topteknologiske tilbud og mere.
Michael har arbejdet journalistisk næsten hele sit arbejdsliv - og har i årenes løb beskæftiget sig med online nyhedsmedier, radio, tv, ugeblade, magasiner, musik- og filmjournalistik. Michael har været en del af TechRadar Danmark-teamet siden januar 2021.
Han eeelsker sin iPhone, sin iPad og sin iMac - men på et ikke-religiøst niveau, og er voldsomt nysgerrig på, hvad andre tech-brands kan tilbyde.
Arbejde og hobby mødes i en smuk fusion, når der skal skrives om streamingtjenester og deres indhold, nye premierer på serier, film og spændende dokumentarprogrammer.