Stemmer alle rygterne, bliver 2022 endelig året, hvor Apple lancerer et produkt i en for dem helt ny kategori, nemlig et mixed reality-headset. Mange er spændte på, hvordan headsettet kommer til at se ud, og takket være designeren Ian Zelbo har vi nu nogle renderinger af et muligt design på headsettet fra Apple.
Der er ikke tale om konceptrenderinger men baseret på oplysninger fra The Information. Zelbo har med andre ord skabt et design, der viser et muligt udseende på Apples headset, der altså kan komme på markedet i 2022.
Har han ret i sin tolkning, lader det til, at Apple har ladet sig inspirere af enheder som AirPods Max og Apple Watch, især når det gælder remmen om hovedet. Han kalder i øvrigt headsettet for Apple View.