SAP må udskyde tilbagetrækning fra Rusland
SAP har svært ved at finde en aftager for sin russiske forretning inden deadlinen ved årets udgang
Den tyske softewarekoncern SAP når ikke at trække sig ud af Rusland inden årets udgang som lovet.
Tilbagetræningsprojektet fra det krigsførende land bliver udskudt fordi det endnu ikke er lykkedes SAP at finde en køber til sin russiske forretning. det siger fem anonyme kilder ifølge mediet Reuters. Det skriver Computerworld.
Deadlinen er en SAP selv har sat, da selskabet i april sammen med blandt andre Oracle og Salesforce annoncerede, at man agtede at trække sig ud af Rusland i forbindelse med den russiske præsident Vladimir Putins invasion af Ukraine.
I juli sagde finansdirektør Luka Mucic ifølge Computerworld, at SAP ville afslutte sin exit ved udgangen af
året og tage et gebyr på 350 millioner euro.
Mens det tyske selskab har lukket sine datacentre og cloud-forretninger i landet, har koncernen stadig årlige kontrakter for sin vedligeholdelsesvirksomhed i Rusland, som det har forpligtet sig til at servicere.
SAP har indtil nu haft flere store russisk kunder som det statslige energifirma Gazprom, den dominerende långiver Sberbank og minegiganten Nornickel, skriver Computerworld.
Get the best Black Friday deals direct to your inbox, plus news, reviews, and more.
Sign up to be the first to know about unmissable Black Friday deals on top tech, plus get all your favorite TechRadar content.
Michael har arbejdet journalistisk næsten hele sit arbejdsliv - og har i årenes løb beskæftiget sig med online nyhedsmedier, radio, tv, ugeblade, magasiner, musik- og filmjournalistik. Michael har været en del af TechRadar Danmark-teamet siden januar 2021.
Han eeelsker sin iPhone, sin iPad og sin iMac - men på et ikke-religiøst niveau, og er voldsomt nysgerrig på, hvad andre tech-brands kan tilbyde.
Arbejde og hobby mødes i en smuk fusion, når der skal skrives om streamingtjenester og deres indhold, nye premierer på serier, film og spændende dokumentarprogrammer.