Samsung lancerer ny Galaxy Book-serie
En ny Galaxy Book-serie er præsenteret.
Den nye Galaxy Book kommer med forskellige specifikationer, alt efter hvilken en der er tale om. Der er nemlig hele tre nye modeller klar. Samsung Galaxy Book, Galaxy Book Pro og Galaxy Pro 360.
Samsung beskriver selv Galaxy Book som en kombination af kræfterne fra en PC med det mobile DNA fra smartphonen.
Alle modeller kommer med Intels 11. generations-processer og et kompakt design, som gør den nem, at have med på farten. På grafikdelen ser vi Intel Iris X.
Alle Galaxy modeller er bygget med AKG-højtalere og Dolby Atmos. Hele serien er også udstyret med et Pro Keyboard, som skulle være mere stille end tidligere. Under tastaturet finder man en 23 procent større TouchPad.
Galaxy Book Pro på 13 tommer har en vægt på 890 gram. Til sammenlinig så vejer en MacBook Air 1,34 kilo, så der er en del forskel at spotte der. Den har samtidig en tykkelse på 11,2 mm.
Samsung har valgt at proppe 4G og 5G i Pro 360, så den er perfekt at have med på farten. Den kommer ligeledes med Wi-Fi 6E.
Der bliver også overrasket med en SUPER AMOLED-skærm på de Galaxy Book Pro 360-modeller, der både kommer i 13 og 15 tommer. Det skulle være første gang nogensinde at Samsung bruger SUPER AMOLED på en computer.
Get the best Black Friday deals direct to your inbox, plus news, reviews, and more.
Sign up to be the first to know about unmissable Black Friday deals on top tech, plus get all your favorite TechRadar content.
Den nye skærm er også SGS Eye godkendt, så den producerer op til 70 procent mindre blåt lys. Colour Engine justerer farvedybden, alt efter hvad opgave du sidder og arbejder med.
Der er ikke nævnt noget timetal eller mængden på kapacitet, men det skønnes af Samsung, at det ville kunne holde en hel del. Hvis man skulle løbe tør for strøm, så kan opladeren på 65 watt hurtigt lade den op igen.
Galaxy Book Pro 360 kommer ligeledes med en opgraderet S Pen, der er 2,2 gange tykkere end tidligere. Angiveligt har den en meget bedre tegne- og skriveoplevelse.
Priserne på den almindelig Galaxy Book, starter fra 4.999 kroner, hvor man her får en i3-processor. Den kan konfigureres op til i7-processor med 16 GB RAM. Her er prisen 7.999 kroner.
Galaxy Book Pro starter fra i5-processor med 8 GB RAM. Den kan for øjeblikket købes færdig konfigureret til 8.999 kroner. Vil du have Galaxy Book Pro 360 koster den billigste 9.499 kroner.
Michael har arbejdet journalistisk næsten hele sit arbejdsliv - og har i årenes løb beskæftiget sig med online nyhedsmedier, radio, tv, ugeblade, magasiner, musik- og filmjournalistik. Michael har været en del af TechRadar Danmark-teamet siden januar 2021.
Han eeelsker sin iPhone, sin iPad og sin iMac - men på et ikke-religiøst niveau, og er voldsomt nysgerrig på, hvad andre tech-brands kan tilbyde.
Arbejde og hobby mødes i en smuk fusion, når der skal skrives om streamingtjenester og deres indhold, nye premierer på serier, film og spændende dokumentarprogrammer.