De bedste billige tablets i 2024

Bedste billige tablets: Et billede af en iPad 10.2 på et træbord med en stylus liggende på tastaturet.
Her er vores opdaterede topliste over billige tablets fra Apple, Samsung, Huawei og flere. (Foto: Future)

Hvis du leder efter en af de bedste billige tablets, vil du opdage, at der faktisk er ret mange muligheder, da dette er et meget konkurrencepræget segment af markedet.

Men at vælge mellem alle de mange muligheder kan være lettere sagt end gjort, og det er her, denne guide kommer ind i billedet. Vi har brugt tid på at teste og gennemgå hver tablet, som vi har anbefalet nedenfor, så du kan være sikker på, at vi ved, hvor gode de er.

Vi har også rangeret vores valg og forklaret de vigtigste gode og dårlige punkter ved hver, så du hurtigt kan vurdere, om en mulighed er den rigtige for dig.

Og hvis intet lyder godt nok, så sørg for at vende tilbage snart, da nye billige tablets lander regelmæssigt, og de bedste af dem kommer til denne liste. Eller hvis du har flere penge at bruge, så tjek vores bedste tablet-guide.

Toplisten - De bedste billige tablets

Hvorfor du kan stole på TechRadar Vores ekspert anmeldere bruger timer på at teste og sammenligne produkter og tjenester, så du kan vælge det bedste for dig. Find ud af mere om, hvordan vi tester.

  1. Apple iPad 10.2 (2021) - bedste premium-mulighed
  2. Amazon Fire HD 10 Plus (2021) - bedste store netsurfer
  3. Amazon Fire HD 8 Plus - bedste billige tablet til tasken
  4. Amazon Fire HD 10 (2021)
  5. Amazon Fire HD 8 (2020)
  6. Samsung Galaxy Tab A 10.5 (2018)
  7. Nokia T20
  8. Amazon Fire 7 (2019)

De bedste billige tablets i 2022 - hvilken skal du have?

Apple iPad 10.2 (2021) - en person sidder med tabletten på knæet og har en pen i hånden.

Apple iPad 10.2 (2021) bruges sammen med en Apple Pencil (Image credit: TechRadar)
Den bedste iPad-basismodel

Specifikationer

Vægt: 487 g
Mål: 250,6 x 174,1 x 7,5 mm
OS: iPadOS 15
Skærm: 10,2"
Opløsning: 1620 x 2160 pixels
Prosessor: A13 Bionic
RAM: 3 GB
Lagerplads: 64 GB/256 GB
microSD-kortlæser: Nej
Batterilevetid: Op til 10 timer
Bagsidekamera: 8 MP
Frontkamera: 12 MP

Grunde til at købe

+
Meget for pengene
+
Opgraderet selfiekamera

Grunde til at lade være

-
Eneste iPad uden Face ID
-
Understøtter ikke nyere tilbehør

Den bedste billige tablet, Apple iPad 10.2 (2021) tilbyder alt, hvad dens ældre model gjorde og mere til. Den har en smuk 10,2-tommer skærm, der nu har True Tone-teknologi, så dens farver og lysstyrke automatisk justeres, så de passer til lyset. Der er også den nye og praktiske Center Stage-funktion, når du tager videoopkald, hvilket betyder, at kameraet hele tiden holder dig centreret i billedet.

iOS 15 holder tingene kørende med nemmere at bruge multitasking-funktioner og muligheden for at placere widgets hvor som helst på skærmen.

Batterilevetiden den samme på 10 timer, og der er ingen Face ID, men da det er en billig table, er det svært at beklage sig over, hvor godt denne virker.

Læs vores anmeldelse af iPad 10.2 (2021)

Amazon Fire HD 10 Plus (2021) stående oprejst på skrå med tændt skærm og app-skuffen åben.

Amazon Fire HD 10 Plus (2021) stående oprejst på skrå med tændt skærm og app-skuffen åben. (Image credit: Amazon)

2. Amazon Fire HD 10 Plus (2021) - bedste store netsurfer

Amazons bedste tablet til netsurf

Specifikationer

Vægt: 465 g
Dimensioner: 247 x 166 x 9.2 mm
OS: Fire OS
Skærmstørrelse: 10,1 tommer
Opløsning: 1920 x 1200
Processor: Octa core
LLagerplads: 32 GB/64 GB
Batterilevetid: Op til 12 timer
Bagkamera: 5 MP
Fronekamera: 2 MP

Grunde til at købe

+
God pris
+
Glimrende billede og lyd

Grunde til at lade være

-
Kedeligt design
-
Begrænset med apps

Dette er den bedste af Amazon Fire-tabletterne, Amazon Fire HD 10 Plus er måske ikke den billigste, men det er god værdi for pengene. Den har en 10,1 tommer skærm med en opløsning på 1920 x 1200, hvilket betyder, at film eller videoer på farten ser ret godt ud – og med ordentlige stereohøjttalere lyder det også godt.

Batteritiden er omkring 12 timer, så du behøver ikke bekymre dig om at skulle oplade den i tide og utide.

Ellers kan du vælge mellem 32 GB eller 64 GB lagerplads alt efter dit budget, plus du trådløs opladning for ekstra bekvemmelighed, og dens lette konstruktion gør, at den er ideel til længere tids brug. Vi fandt ud af, at chipsættet og kameraerne var lidt for grundlæggende, men generelt er dette en virkelig overkommelig tablet.

Amazon Fire HD 8 Plus stående oprejst med tændt skærm

Amazon Fire HD 8 Plus (Image credit: Amazon)

3. Amazon Fire HD 8 Plus - bedste billige tablet til tasken

Amazons 8-tommers tablet med lang batterilevetid

Specifikationer

Vægt: 355 g
Mål: 202 x 137 x 9,7mm
Styresystem: Fire OS
Skærmstørrelse: 8"
Skærmopløsning: 880 x 1280 pixels
Processor: quad-core
Lagerplads: 32 GB/64 GB
Batterilevetid: op til 12 timer
Bagkamera: 2 MP
Frontkamera: 2 MP

Grunde til at købe

+
Trådløs opladning
+
Kan bruges som Echo Show

Grunde til at lade være

-
Ringe skærmkvalitet
-
Ikke hurtig - heller ikke med ekstra RAM

Amazon Fire HD 8 Plus er i stort set samme model som Amazon Fire HD 8 (2020), men bare en smule bedre. Den har mere RAM med 3 GB, understøtter trådløs opladning (så du kan bruge den med en valgfri dock, der bringer den tæt på en Echo Show) og leveres med en hurtigere oplader end standard Fire HD 8.

Herudover er det meget af samme skuffe som dens billigere søskende, men den er hurtigere end den forrige generation af Amazon Fire HD 8 og giver dig meget mere lagerplads at lege med.

Amazon Fire HD 8 Plus er stadig ikke den hurtigste af tablet, men den er fin til prisen. Hvis du vil have en tablet og en smart skærm i ét, er den et godt valg - selvom du også med fordel kan overveje standardmodellen Fire HD 8 (2020), da forskellene er små.

Amazon Fire HD 10 (2021) set forfra med skærm tændt og synlige apps.

Amazon Fire HD 10 (2021) set forfra med skærm tændt og synlige apps. (Image credit: Amazon)

4. Amazon Fire HD 10 (2021)

Specifikationer

Vægt: 465 g
Mål: 247 x 166 x 9,2 mm
Styresystem: Fire OS
Skærmstørrelse: 10"
Skærmopløsning: 1920 x 1200 pixels
Processor: Octa core
Lagerplads: 32 GB/64 GB
Batterilevetid: op til 12 timer
Bagkamera: 5 MP
Frontkamera: 2 MP

Grunde til at købe

+
Stor klar skærm til prisen
+
Pålidelig batterilevetid

Grunde til at lade være

-
Lidt langsom til tider
-
Dårligt kamera

Med en anstændig skærmstørrelse og en opløsning på 1920 x 1200 er Fire HD 10 (2021) ideel til at se film, mens du slapper af. Det er virkelig dens største styrke, da den lejlighedsvis er langsom, når den kører software, og dens bagkamera er stadig kun 5 MP, omend en forbedring i forhold til den tidligere model. Men hvis det kun skal bruges til sjov og spas, er det ok.

Der er ingen trådløs opladning, men du ville heller ikke forvente det fra en så billig tablet. Den giver stadig meget værdi for pengene.

Amazon Fire HD 8 (2020) set forfra med skærm tændt og synlig apps.

Amazon Fire HD 8 (2020) set forfra med skærm tændt og synlig apps. (Image credit: Amazon)

5. Amazon Fire HD 8 (2020)

Amazons mellemstore tablet får en opgradering

Specifikationer

Vægt: 355 g
Mål: 202 x 137 x 9,7mm
Styresystem: Fire OS
Skærmstørrelse: 8"
Skærmopløsning: 880 x 1280 pixels
Processor: quad-core
Lagerplads: 32 GB/64 GB
Batterilevetid: op til 12 timer
Bagkamera: 2 MP
Frontkamera: 2 MP

Grunde til at købe

+
Super lav pris
+
Glimrende placering af frontkamera

Grunde til at lade være

-
Ringe skærmkvalitet
-
Låst til Amazons økosystem

Amazon Fire HD 8 (2020) er den nyeste og bedste version af Amazons prisvenlige 8-tommers tablet. Det er 30 % hurtigere end sin forgænger, har dobbelt så meget lagringsplads, lidt bedre batterilevetid og endelig USB-C (hvor den tidligere model bruger mikro-USB). Derudover er den meget ens med den seneste udgave.

Så hvis du handler efter din første Amazon-tablet eller har en meget ældre, er dette en god opgradering. Du bør muligvis tænke dig om en ekstra gang, før du opgraderer fra den tidligere model.

Andre højdepunkter i Amazon Fire HD 8 (2020) inkluderer en 3,5 mm hovedtelefonindgang og et smart placeret frontkamera. Kameraet er placeret  øverst, når du holder din tablet i landskabspositionen, hvilket du sandsynligvis gør ved videoopkald. Plus, selvfølgelig, den er meget, meget billigt.

Samsung Galaxy Tab A 10.5 (2018) set skråt fra oven med tændt skærm på pausebillede.

Samsung Galaxy Tab A 10.5 (2018) set skråt fra oven med tændt skærm på pausebillede. (Image credit: Samsung)

6. Samsung Galaxy Tab A 10.5 (2018)

Samsungs bedste billige tablet

Specifikationer

Vægt: 529 g
Mål: 260 x 161,1 x 8 mm
Styresystem: Android 8.1
Skærmstørrelse: 10,5 tommer
Skærmopløsning: 1200 x 1920
Processor: Snapdragon 450
Lagerplads: 32 GB
Batterilevetid: 7300 mAh
Bagkamera: 8 MP
Frontkamera: 5 MP

Grunde til at købe

+
Ingen hovedtelefonindgang
+
Lang batterilevetid

Grunde til at lade være

-
Lidt buttet design
-
Kan være langsom

Samsung Galaxy Tab A 10.5 er det sydkoreanske firmas svar på Apples bedste billige tablet, som du finder i toppen af vores liste.

Er du på jagt efter en billig Android-rival til iPad, så er dette den tablet, du skal overveje. Med Googles Android-operativsystem, der giver masser af fleksibilitet, kombineret med en stor HD-skærm, er Tab A 10.5 fantastisk til film og webbrowsing.

Du får lang batterilevetid, så den egner sig fint til lange film og seriekiggeri. Det er ikke den kraftigste tablet, og størrelsen gør den lidt mindre bærbar en andre modeller, men til medier og grundlæggende apps rundt i huset er den et godt valg. 

Nokia T20 set forfra og bagfra med skærm tændt på pausebillede.

Nokia T20 set forfra og bagfra med skærm tændt på pausebillede. (Image credit: Nokia)

7. Nokia T20

Familie-egnet tablet med gode egenskaber til overkommelig pris.

Specifikationer

Vægt: 465 g
Mål: 157,5 x 247,6 x 7,8 mm
Styresystem: Android 11
Skærmstørrelse: 10,4 tommer
Skærmopløsning: 1200 x 2000
Processor: Unisoc Tiger T610 (8 kerner)
Lagerplads: 32 GB
Batterilevetid: 8200 mAh
Bagkamera: 8 MP
Frontkamera: 5 MP

Grunde til at købe

+
Stor og lys skærm
+
Lav pris
+
Udført i metal

Grunde til at lade være

-
Ydelse på mellemniveau
-
Kamera under middel
-
Ikke vandtæt

Nokias T20 tablet er den første Nokia-tablet, der blev lanceret under moderselskabet HMD Global, siden de købte Nokia-navnet. HMD Globals Nokia-telefoner er kendt for at give meget værdi for pengene, og det er en trend, der fortsætter med T20-tabletten. Du får en stor, lys skærm, masser af batterilevetid og en tablet udført i robust metal. Den er skabt til underholdning og streaming, så hvis du vil have et godt produkt, som ikke koster en formue, så kan Nokia T20 være den rigtige for dig. Hvis du derimod skal bruge den professionelt eller til mere krævende opgaver end at se film, net-surfe og tjekke mails, så sandsynligvis bedre stillet med at købe en iPad.

Læs anmeldelsen her: Nokia T20

Fire forskelligt farvede Amazon Fire 7 (2019)-modeller spredt ud i en fane.

Fire forskelligt farvede Amazon Fire 7 (2019)-modeller spredt ud i en fane. (Image credit: Amazon)

8. Amazon Fire 7 (2019)

Amazons seneste 7-tommer tablet er meget billig og simpel

Specifikationer

Vægt: 286 g
Mål: 192 x 115 x 9,6 mm
Styresystem: Fire OS
Skærmstørrelse: 7"
Skærmopløsning: 1024 x 600 pixels
Processor: 1.3 GHz Quad-core
Lagerplads: 16 GB/32 GB
Batterilevetid: op til 7 timer
Bagkamera: 2 MP
Frontkamera: VGA

Grunde til at købe

+
Bilig
+
Holdbar udformning

Grunde til at lade være

-
Skuffende ikke-HD skærm
-
Ringe batterilevetid

Læg mærke til, at 'HD' mangler i navnet på Amazon Fire 7 sammenlignet med de andre Amazon-tablets på denne liste? Det skyldes, at skærmkvaliteten på tabletten ikke er HD.

Det er et kompromis, du bliver nødt til at indgå, hvis du vil have Amazons super-billige enhed. Ud over manglen på en fantastisk skærm, er ydeevnen heller ikke helt i top. Der er dog nok motorkraft bag skærmen til at få dig gennem grundlæggende opgaver, som streaming af indhold eller shopping.

Den fungerer også fint som en Kindle-enhed, hvis du vil have, at din Kindle også kommer med Alexa og internetadgang og de bedste bøger af alle, film.

Sådan testede vi

Uanset om du leder efter en af de bedste iPads eller en af de bedste Android-tablets, behøver du ikke bruge en formue for at få en god tablet, og der er også flere forskellige størrelser.

Blandt de mange muligheder er Amazon Fire HD 8 Plus, samt Apples udvalg såsom iPad 10.2 (2021), og fra Samsung finder du overkommelige tablets som Samsung Galaxy Tab A 10,5.

Der er altid gået på kompromis med billigere produkter, så når du skal vælge en af de bedste billige tablets, er det vigtigt at identificere, hvor der er gået på kompromis, og om disse ting betyder noget for dig. Og hvis noget særligt er meget vigtigt for dig, det være sig batteriet, skærmen eller noget andet, så sørg for, at den tablet, du overvejer, lever op til dine krav på det punkt.

Der er også variabler, der gælder, uanset hvor meget du spenderer. For eksempel vil du måske have noget relativt småt, let og bærbart, såsom en 8-tommer skærm og en vægt på under 400g.

Eller måske vil du have en stor, farverig 10-tommer skærm. Operativsystemer er også værd at overveje, med mulighederne som typisk inkluderer Apples iPadOS, Android og Amazons Fire OS.

Du kommer ikke til at få det allerbedste indenfor alt til en lav pris, men det er meget muligt at finde den balance, du har brug for.

Freelance

Kristian arbejder som freelanceskribent for TechRadar Danmark og interesserer sig for nyheder om tech og forbrugerelektronik. Kristian dækker alt fra det seneste inden for computer- og smartphone-udvikling til kommende spil, produktanmeldelser, branchenyheder og dybest set alt, hvad du håber at finde på TechRadar.

Med bidrag fra