TechRadar Konklusion
Med tanke på de Nokia-telefoner, der blev lanceret under HMD Globals ejerskab, så er Nokia T20 præcis, hvad du kunne forvente at se: en solid, velbygget tablet til en overkommelig pris. Den giver masser af værdi for pengene, selv om den også indgår nogle kompromiser.
For
- +
Stor og lys skærm
- +
Lav pris
- +
Udført i metal
Imod
- -
Ydelse på mellemniveau
- -
Kamera under middel
- -
Ikke vandtæt
Hvorfor du kan stole på TechRadar
Anmeldesen kort
Det er et godt stykke tid siden, vi har set en tablet under Nokia-brandet. Den seneste kørte vist Windows RT, så det er efterhånden nogle år siden. T20 er den første Nokia-tablet, der blev lanceret under moderselskabet HMD Global, siden de købte Nokia-navnet. HMD Globals Nokia-telefoner er kendt for at give meget værdi for pengene, og det er en trend, der fortsætter med T20-tabletten.
Dette er i høj grad en tablet for brugere, der er prisbevidste: Hvis du vil have et godt produkt, som ikke koster en formue, så kan Nokia T20 være den rigtige for dig. Hvis du derimod skal bruge den professionelt eller til mere krævende opgaver end at se film, net-surfe og tjekke mails, så sandsynligvis bedre stillet med at købe en iPad.
Der er sikkert mange mennesker, som bare vil have en tablet, de kan bruge til Netflix, Spotify og lidt web-browsing, og i den forbindelse passer Nokia T20 rigtig fint. Det er også en tablet, der vil passe godt til børn, så her er den et fint alternativ til andre billige og børnevenlige tablets.
Nokia T20 kommer med Android 11, som kan prale af to nye Google-innovationer: Entertainment Space, som samler alle dine video og streaming-apps samme sted, og Kids Space, der giver børn et sikkert området at boltre sig på.
Begge dele viser, hvad at denne tablet først og fremmest er tænkt til underholdning - både til voksne og børn.
Vi kan rigtig godt lide, Nokias tilgang til design og skærmen her. Designet fra HMD Global betyder, at denne tablet ser dyrere ud, end den faktisk er. Under motorhjelmen er specifikationerne dog ikke overvældende stærke. Du kan sagtens klare de grundlæggende funktioner, men du får ikke en power-tablet. Nokia T20 er altså langsommere end premium-modellerne på markedet i øjeblikket.
Det er nu også forventeligt, når du kigger på den lave pris, og når det gælder en Android-tablet, der giver valuta for pengene, bør Nokia T20 være med på din liste over finalister. Det er godt at se flere producente, der vil lave Android-tablets, der giver meget for pengene og kan udfordre Apple på prisen.
Pris og tilgængelighed
- Den er i butikkerne nu
- Pris 1.699 for wi-fi-modellen
- Pris 1.999 for wi-fi og 4G-modellen
Du kan købe Nokia T20 1.699 kr. med Wi-Fi, 3 GB RAM og 32 GB lagerplads, der kan udvides med micro-SD-kort
Udgaven med wi-fi og LTE koster 1.999 kr., men her får 4GB RAM og 64GB lagerplads.
Det er nogle meget fornuftige priser, når du kigger på alt, hvad denne tablet tilbyder, men det er også vigtigt at være opmærksom på, at den har nogle mangler.
Design
- Stilfuldt og elegant design
- USB-C opladning
- Finde kun i én farve
Når man kigger på prisen, bliver man overrasket, når man første gang står med Nokia T20-tabletten i hånden. For den ser meget dyrere ud, end den faktisk er.
De bedste Nokia-telefoner formår at se stilfulde ud, samtidig med at de har en overkommelig pris, og HMD Global har også brugt den teknik med deres første Nokia-tablet: Den er ikke som sådan nyskabende eller en topmodel, men den er godt skruet sammen og formår at være god kvalitet på en underspillet måde.
Tabletten måler 247,6 x 157,5 x 7,8 mm og vejer 465 gram (LTE-versionen er lidt tungere). Den er behagelig at holde, og du kan næsten klare den med én hånd – dog måske ikke så længe ad gangen.
Hvis du holder tabletten i vandret tilstand med skærmen mod dig, har du en tænd/sluk-knap i venstre side, lydstyrkeknapper øverst til venstre og en USB-C-port til højre (heldigvis ser det ud til, at mikro-USB er helt væk selv på de billigste enheder). Der er et 3,5 mm hovedtelefonstik, men når du holder T20 som en normal tablet, sidder stikket midt i nederste hjørne. Det er lige der, hvor du vil holde tabletten, hvis du sidder og ser film, så det virker meget sært. Ja, du kan bare vende tabletten på hovedet, men så er det volumenknapperne og tænd/sluk knappen, der sidder der, hvor du har hånden, så du kan komme til at skrue op og ned for lyden eller slukke skærmen ved et uheld. Det virker ærligt talt ikke super gennemtænkt.
Vi kan godt lide, hvad Nokia har gjort med bagsiden af T20: det er aluminium, giver en følelse af eksklusivitet, og det har en dejlig mat overflade, der både ser godt ud og føles rart imellem hænderne. Der er også en let hævet kant øverst på bagsiden af tabletten.. Vi er ikke helt sikre på, hvorfor den er der, men den skal måske hjælpe brugerne med at mærke, hvilken vej tabletten vender.
På bagsiden har vi også et kamera (oppe i øverste højre hjørne) og et diskret Nokia-logo. Du kan roligt tage denne tablet med ud i verden, og den er stifuld nok til måske endda at tiltrække nogle beundrende blikke. Nokia T20 føles også relativt robust, så du ikke behøver at være overforsigtig, når du putter den i tasken eller smider den på sofaen.
Nokia T20 er ikke så kreativ, når det gælder farven. Den fås nemlig kun i én farve - Deep Ocean, som er meget mørkeblå. Det ville have været fint med nogle flere valgmuligheder, men vi kan sagtens leve med HMD Globals farvevalg her. Nokia T20 har en IP52-klassificering, så den er stænkafvisende, men på ingen måde vandtæt.
Skærm
- 10.4 tommer IPS LCD panel
- Maksimum 400 nits lysstyrke
- Udmærkede farver og kontrast
Nokia T20 har en 10,4-tommer, 1200 x 2000 IPS LCD-skærm. Det er bestemt ikke den bedste skærm, du kan finde på en tablet lige nu. Men det er igen noget, der hjælper til med at holde prisen på et fornuftigt niveau.
Du får en standard (60Hz) opdateringshastighed, du får ingen fede innovationer som mini-LED, og du får ikke en særlig høj pixels-per-inch tæthed ved 224ppi.
Alt i alt er det ikke en dårlig skærm: den er perfekt til at surfe på nettet og udmærket til film. Den maksimale lysstyrke på 400 nits er også ok, selvom du sandsynligvis vil ønske have lysstyrken på maks. det meste af tiden (især hvis du bruger den i stærkt dagslys).
Sammenlignet med andre tablets i denne prisklasse, er skærmen faktisk ret god og de 10,4 tommer er en rigeligt til de fleste opgaver. Vi brugte vores tid med Nokia T20 på at skifte mellem e-mail, videoer og sociale medier, og skærmen fungerer fint her.
Farvebalancen og kontrasten er anstændig - og det kan man også se på den valgte baggrund. Kanten rundt om er ikke specielt tynde, men vi kan godt lide derunde hjørner, den er udstyret med (som minder lidt om iPad Pro).
Ydelse og kameraer
- Ydelse på mellem niveau
- Udmærkede højttalere
- Under middel 8MP bagside kamera
Under motorhjelmen på Nokia T20 har vi en Unisoc T610-processor, og vores anmeldelsesenhed - wi-fi versionen - kom med 3 GB RAM og 32 GB lagerplads. Men køber du 4G LTE-versionen får du 4GB RAM og 64GB lagerplads.
Der er heldigvis en microSD-kortplads, og du vil sikkert gerne udvide det indbyggede lager, hvis du downloader en masse podcasts, film eller andet.
Det er nogle budget-venlige specifikationer, og det kan også mærkes på ydeevnen. Alt tager lige et par millisekunder længere end på dyrere og stærkere tablets: Åbning af apps, indlæsning af menuer, skift mellem skærme, skift fra liggende til stående tilstand og så videre.
Forsinkelserne gør på ingen måde tabletten ubrugelig, og den kan køre alle apps, men superbrugere vil blive frustrerede over det langsomme tempo, som er Nokia T20 gennemsnitshastighed.
Hvis du kan klare dig uden masser af multitasking, og hvis du ikke har noget imod et afslappet tempo med at få tingene gjort, så er Nokia T20 fin. Vi vil dog ikke anbefale den til nogen form for krævende foto- eller videoredigering eller til at spille spil, der kræver høj ydelse.
Stereohøjttalerne, der er monteret på tabletten, er bedre end forventet - de levere et fint lydniveau og er udmærkede til at se film og lytte til podcasts. De kan også klare musik, men her bliver det tydeligt, at de ikke hører til i den dyre ende. Til prisen må det dog siges, at HMD Global har gjort det udmærket.
Kameraet er et område, hvor T20 ikke formår at imponere. Men det er selvfølgelig kun et problem, hvis du har for vane at tage masser af billeder med din tablet. Bagkameraet på 8MP tager billeder, der både er kornede og utydelige. Det er faktisk slemt at se på, så vi vil anbefale dig bare at ignorere funktionen. I hvert fald i svagt lys, hvor det hele bare bliver virkeligt ringe. Her er der sparet en del. Men hvem bruger også sin tablet til at tage fotos med?
Selfie-kameraet på 5MP er heller ikke imponerende, selv om det lige kan gå an til videoopkald. Men video bliver lidt hakkende og kornet, og du vil uden tvivl være bedre stillet med at bruge din mobil eller en computer med webcam. De to kameraer er uden tvivl de største svagheder ved denne tablet. Men da vi ikke mener, at der findes nogen, som køber tablets på grund af kameraet, er det til at leve med her.
Fotoeksempler
Software
- Android 11
- Udstyret med Kids Space
- Bliver opdateret til og med Android 13
Nokia T20 kører Android 11, og HMD Global har bekræftet, at tabletten også kommer til at få Android 12 og Android 13, når den tid kommer - så du er dækket et par år frem i tiden, når det gælder opdateringer.
På minussiden har Android aldrig rigtig været fantastisk på tablets, og sådan er det stadigvæk: Google gør ikke rigtig meget for at tilpasse softwaren til en større skærm, og det gør app-udviklere heller ikke (der er enkelte undtagelser, inklusive Gmail og Spotify). Det er ikke en katastrofe, men det er ikke iPadOS.
Men denne gang er der nogle spændende nye funktioner på tabletten: Google Entertainment Space, for eksempel, som samler alle dine videostreaming-apps, spil og e-bøger. Så er der Kids Space, et lukket område med godkendte apps, e-bøger og videoer, som dine børn trygt kan bruge.
Begge de nævnte funktioner gør Android-tablets og minder om de funktioner, der kommer som standard, hvis du køber en Amazon Fire-tablet.
Du kan også bruge Nokia T20 til at arbejde med Google Docs og Google Sheets – men der findes ikke noget officielt tastatur-cover, så hvis du vil have en bedre skriveoplevelse, skal du købe et Bluetooth-tastatur. Det er desværre ikke muligt at bruge en aktiv stylus til f.eks. at tegne eller male på skærmen.
Batterilevetid
- 8,200mAh batteri
- Lover batteri til hele dagen
- Giver cirka 6-7 timers video
HMD Global lover med, at du får "batteri til hele dagen" med et 8.200 mAh batteri om bord. Det burde være nok til cirka 7 timers onlinemøder, 10 timers film eller 15 timers surfing på nettet ifølge den officielle pressemeddelelse. Det er måske en smule optimistisk baseret på vores test, hvor batteriet falder omkring 15 % i timen under vores videotest (så det er i alt omkring 6-7 timer).
Det skal siges, at testen blev kørt med skærmen på maksimal lysstyrke, så du kan nok få lidt mere ud, hvis du skruer lidt ned for lysstyrken. Batteriet ser ud til at holde på strømen i standby-tilstand, og hvis du ikke bruger den alt for intensivt, regner vi med, at du kan få op til et par dages brug mellem opladningerne.
Hvis du derimod spiller og tjekker e-mails hele dagen, holder batteriet nok ikke til sengetid.
Skal du købe Nokia T20?
Køb den hvis...
Du har et stramt budget
Der er der ingen tvivl om, at den overkommelige pris er noget af det bedste ved Nokia T20 – og som sædvanlig med Nokia-enheder, får du masser af værdi for pengene. I denne prisklasse er den en af de bedste tablets, du kan få i øjeblikket.
Du skal bruge en holdbar tablet
Nokia T20 har den samme høje byggekvalitet og robusthed, som vi er vant til fra Nokia-telefonerne, og du vil ikke behøve at være nervøs for, at den hele tiden går i stykker. Den er bygget så holdbart, at den også kan tåle at komme i hænderne på mindre børn.
Du skal bruge en børnevenlig tablet
Når nu vil taler om børn, så er Nokia T20 et fornuftigt valg, hvis du køber en tablet til børn. Med den nye Google Kids Space som en del af Android-softwaren og forskellige andre børnesikringer indbygget, har du mulighed for at gøre den meget sikker for børn at færdes på.
Køb den ikke hvis...
Du skal bruge en tablet med høj ydelse
I brug føles Nokia T20 som en billige tablet. Den mangler power nok til at f.eks. at kunne håndtere videoredigering eller krævende spil i et hurtigt tempo. Hvis du derimod holde dig til e-mail, streaming, simple spil, sociale medier og noget lettere kontorarbejde er det en fin tablet.
Du rent faktisk ønsker at tage fotos
Kameraerne er ikke imponerende på denne tablet. Det betyder måske ikke betyder så meget, fordi du som alle andre altid har din mobil ved hånden. Kvaliteten på videoopkald er okay, men ikke fantastisk – noget du bør overveje, hvis du køber den for at holde kontakten med venner, familie og arbejdskolleger.
Du skal bruge den til krævende arbejdsopgaver
Tabletter som iPad Air og Galaxy Tab S7 kommer med officielt godkendte tastatur-covers, der nærmest forvandler dem til bærbare computere. Nokia T20 vil fungere fint med Bluetooth-tastaturer, men du vil nok få en bedre skriveoplevelse med et dedikeret tastatur-cover.
Anmeldt: December 2021
Peter er journalist og har arbejdet som tech-journalist på forskellige tech-medier. Samlet set har han beskæftiget sig professionelt med tech og forbrugerelektronik siden 1996. Peter interesserer sig for mange forskellige områder inden for forbrugerelektronik. Han er vild med lyd – både høretelefoner og højttalere i alle mulige afskygninger. Men han kan også bruge rigtig langt tid på at teste mobiltelefoner og computere. Samtidig er han altid på udkig efter sære og skæve produkter, der kan være interessante at kigge nærmere på, selv om de måske ikke passer ind i de traditionelle produktgrupper.
- David NieldFreelance Contributor