Lenovo Tab Plus er som skabt til musikelskere
Den nye tablet har plads til otte JBL-højttalere og en indbygget stand

Lenovo har netop lanceret den nye Lenovo Tab Plus, en Android-tablet designet til musikelskere og underholdning. Den har otte JBL-højttalere og Dolby Atmos tuning. Tabletten er udstyret med en 11,5-tommer skærm og en række avancerede funktioner, der skal give en optimal underholdningsoplevelse.
Pris og tilgængelighed
Lenovo Tab Plus er nu tilgængelig til en pris på 2.299 kroner
Lyd i høj opløsning og indbygget stand
Lenovo Tab Plus er designet til at levere en fremragende lydoplevelse. Tabletten er udstyret med otte JBL Hi-Fi-højttalere, herunder fire matrix-tweeters og fire force-balanced woofers, som tilsammen leverer 26W stereolyd. Den er tunet af Dolby Atmos og understøtter højopløselig lyd på 24-bit og 96kHz, når der bruges hovedtelefoner. Designet er der en indbygget, justerbar stand, der giver op til 175 graders visningsvinkel. Det skal gøre det nemt at nemt at nyde indhold fra enhver vinkel.
Lenovo Tab Plus kan også fungere som en Bluetooth-højttaler, hvilket giver mulighed for at streame lyd fra andre enheder.
Tabletten har en privatlivsdashboard til styring af tilladelser og modtager opdateringer i to år samt sikkerhedspatches frem til juni 2028. Du kan tilkøbe tilbehør som en Lenovo Tab Pen Plus, Lenovo 68W USB-C vægoplader, et Lenovo Multi-Device trådløst tastatur og et cover.
2K skærm og stort batteri
Lenovo Tab Plus har en 11,5-tommer 2K TUV-certificeret skærm med en opdateringshastighed på 90Hz, hvilket sikrer skarpe billeder og levende grafik. Tabletten er udstyret med en MediaTek Helio G99-processor og fås med op til 256GB indbygget lagerplads, som kan udvides via MicroSD-kort.
Den har en 8600mAh batterikapacitet, der muliggør op til 12 timers streaming, og understøtter 45W hurtigopladning. Tabletten vejer 650 gram og er IP52 vand- og støvbestandig.
Få daglig indsigt, inspiration og tilbud i din indbakke
Tilmeld dig de seneste nyheder, anmeldelser, meninger, topteknologiske tilbud og mere.
Du vil måske også synes om
Peter er journalist og har arbejdet som tech-journalist på forskellige tech-medier. Samlet set har han beskæftiget sig professionelt med tech og forbrugerelektronik siden 1996. Peter interesserer sig for mange forskellige områder inden for forbrugerelektronik. Han er vild med lyd – både høretelefoner og højttalere i alle mulige afskygninger. Men han kan også bruge rigtig langt tid på at teste mobiltelefoner og computere. Samtidig er han altid på udkig efter sære og skæve produkter, der kan være interessante at kigge nærmere på, selv om de måske ikke passer ind i de traditionelle produktgrupper.